Psalms 46:1 Cross References - Danish

¹ Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

¹⁴ Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: HERREN skal se; hvilket siges paa denne Dag: Paa HERRENS Bjerg skal ses.

⁷ Thi hvor er saa stort et Folk, til hvilket Guder: holde sig nær, saaledes som HERREN vor Gud til os, saa tidt vi kalde paa ham?

¹⁷ Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande. ¹⁸ Han fried mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke, ¹⁹ De overfaldt mig i min Modgang Tid; men HERREN var min Støtte. ²⁰ Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

²⁰ Og Sakaria og Asiel og Semiramoth og Jehiel og Unni og Eliab og Maeseja og Benaja lode sig høre med Psaltre efter Alamoth.

⁹ Og han skal dømme Verden Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

⁶ Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi HERREN er hans Tilflugt.

⁷ Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

¹¹ Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa. Jorden. HERREN Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. Sela.

¹ En Sang, en Psalme af Koras Børn.

⁷ Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes. ⁸ Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

¹ Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

¹ Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.

¹ En Psalme.

¹ Af Koras Børn; en Psalme, en Sang: Han har grundlagt en Stad paa de hellige Bjerge.

¹ Een, som bor i den Højestes Skjul, Almægtiges Skygge. ² Jeg siger til HERREN: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig. ³ Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest. ⁴ Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser. ⁵ Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som fryver om Dagen, ⁶ for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen. ⁷ Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig. ⁸ Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige. ⁹ Thi du, HERRE! er min Tillid; den Højeste har du gjort til din Bolig.

⁵ Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.

¹⁸ HERREN er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

²⁶ I HERRENS Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

¹⁰ HERRENS Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

³⁴ Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og steener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne; men I vilde ikke.

¹⁸ paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøstegrund, naar vi flye hen at holde fast ved det tilbudne Haab,