Psalms 27:13 Cross References - Danish

¹³ Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se HERRENS Godhed i de levendes Land!

¹³ Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.

³⁰ for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.

¹⁹ Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

⁵ Det vil jeg imod komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

⁵ Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. Sela.

³ Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

¹³ Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

⁹ Jeg vil vandre for HERRENS Ansigt i de levendes Lande. ¹⁰ Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget. ¹¹ Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.

⁵ Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.

¹¹ Jeg sagde: Jeg skal ikke se HERREN, HERREN i de levendes Land; jeg skal ikke skue Mennesker mere, naar jeg er iblandt dem, som bo i Skyggeriget.

¹⁹ Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om dinTrofasthed.

¹⁹ Og jeg, var som et tamt Lam, der føres hen at slagtes, og jeg vidste ikke; at de havde optænkt Anslag imod mig og sagt: Lader os ødelægge Træet med dets Frugt og udrydde ham af de levendes Land, at hans Navn ikke ydermere ihukommes.

²⁰ Da vil jeg kaste dig ned til dem, som fare ned i Hulen, til Oldtidens Folk, og lade dig bo i Underverdenens Land, i Ørkenerne fra Oldtiden hos dem, som fore ned i Hulen, paa det du ikke mere skal bebos; men jeg vil give Herlighed i de levendes Land.

¹ Derfor, da vi have denne tjeneste efter denBarmhjertighed, som os er vederfaren saa blive vi ikke trætte;

⁸ vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; tvivlende, men ikke fortvivlende; ⁹ forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke forlorne; ¹⁰ ombærende altid den Herrens Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa Abenbares i vortLegeme. ¹¹ Thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød. ¹² Saa at Døden viser sig kraftig i os, men Livet i Eder. ¹³ Men efterdi vi have den samme Troens Aand, saasom skrevet er: jeg har troet, derfor har jeg talet; saa troe vi og, derfor tale vi og, ¹⁴ vidende, at den, som opreiste den Herren Jesus, skal og opreise os formedelst Jesus og fremstille os med Eder.

¹⁶ Derfor blive vi ikke trætte; men hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag for Dag.

⁸ Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder, det er en Guds Gave;