Psalms 27:1 Cross References - Danish

¹ Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse; for hvem skal jeg frygte? HERREN er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

² HERREN er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

³ da hans Lampe lyste over mit Ho ved, da jeg gik igennem Mørke ved hans Lys;

⁸ Staa op, HERRE! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! Sela.

¹ Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa HERREN; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?

¹ Til Sangmesteren; af David, HERRENS fjener, som talte Ordene af denne Sang for HERREN paa den Dag, HERREN havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand. ² Og han sagde: HERRE! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

²⁸ Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.

⁴⁶ Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.

¹⁴ Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, HERRE, min Klippe og min Genløser!

⁷ HERREN er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang. ⁸ HERREN er deres Styrke, og han er sin Salvedes Værn til Frelse.

² Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor har du forkastet mig? Hvorfor skal jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?

¹ Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth. ² Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

² Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag. ³ Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig. ⁴ Naar jeg gribes af frygt, stoler jeg paa dig;

² Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

⁶ Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

¹⁹ Du opfór i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o HERRE, o Gud! ²⁰ Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela.

¹¹ Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

⁶ HERREN er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?

¹⁴ HERREN er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse. ¹⁵ Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; HERRENS højre Haand skaber Kraft.

²¹ Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

⁵ Jakobs Hus! kommer, og Krig. der os vandre i HERRENS Lys!

² Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den HERRE, HERRE er min Styrke og Lorsang, og han er bleven mig til Frelse.

²⁴ Kun i HERREN, siger man om mig, er Retfærdighed og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som vredes paa ham, skulle beskæmmes.

⁶ Opløfter eders Øjne til Himlene, og ser ned til Jorden hernedentil; thi Himlene skulle forsvinde som en Røg, og Joden ældes som et Kædebon, og dens Beboere dø som Myg; med min Frelse skal blive evindelig, og min Retfærdighed skal ikke brydes. ⁷ Hører mig, I, som kelæde Retfærdighed! du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for Menneskers Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser! ⁸ Thi Møl skal fortære dem ligesom et Klædebon, og Orm skal fortære dem ligesom Uld; men min Retfærdighed skal blive evindelig og min Frelse fra Slægt til Slægt.

¹ Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og HERRENS Herlighed er opgangen over dig. ² Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene; men over dig skal HERREN oprinde, og over dig skal hans Herlighed ses. ³ Og Hedningerne skulle vandre hen til dit Lys, og Kongerne hen til det Skin, som er opgangen for dig.

¹⁹ Solen skal ikke ydermere være dig til Lys om Dagen; og Maanen skal ikke lyse for dig til Glans; men HERREN skal være dig et evigt Lys og din Gud din Herlighed. ²⁰ Din Sol skal ikke mere gaa ned og din Maane ikke miste sit Skin; thi HERREN skal være dig et evigt Lys og din Sorrigs Dage være endte:

¹⁰ Jeg vil glæde mig storlig i HERREN, min Sjæl skal fryde sig i mig Gud; thi han iførte mig Frelsen glædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynte paa, og som en Brud, der pryde sig med sit Smykke.

⁷ Men jeg vil skue ud efter HERREN, jeg vil bie efter min Frelses Gud min Gud vil høre mig. ⁸ Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! thi ere jeg falden, skal jeg staa op igen, og sidder jeg i Mørket, skal HERREN være mit Lys.

² Men for edel, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden.

²⁶ Og han sagde til dem: hvi ere I frygtagtige, I lidet Troende? Da stod han op og truede Veirene og Søen, og det blev ganske blikstille.

³⁰ Thi mine Øine have seet din Frelse,

⁶ og alt Kjød skal see Guds Frelse.

¹ I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. ² Det var i Begyndelsen hos Gud. ³ Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er. ⁴ I det var Livet, og Livet var Menneskenes Lys. ⁵ Og Lyset skinnede i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

⁹ Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden.

¹² Da talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.

³¹ Hvad skulle vi da hertil sige? er Gud for os, hvo kan da være imod os.

⁹ men han sagde til mig: min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, at Christi Kraft kan boe i mig.

¹³ Jeg formaaer Alt i Christus, som gjør mig stærk.

⁶ saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

¹⁰ og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen og Lammet!

²³ Og Staden behøver ikke Sol eller Maane til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys.

⁵ Og Nat skal der ikke være, og de behøve ikke Lys eller Solens Skin, fordi Gud Herren lyser for dem; og de skulle regjere i al Evighed.