Psalms 19:13 Cross References - Danish

¹³ Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!

⁶ Og Gud sagde til ham i Drømmen: Ogsaa jeg ved, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte; derfor har jeg ogsaa forhindret dig, at du ikke skulde synde mod mig, derfor har jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende.

¹⁴ Og naar nogen hovmodelig sætter sig op imod sin Næst og slaar ham ihjel med Svig, da skal du tage ham endog fra mit Alter til at dø.

³⁰ Men den Person, som gør noget af Trod sighed, være sig en indfødt eller en fremmed, han har forhaanet HERREN, og den Sjæl skal udryddes midt ud af sit Folk; ³¹ thi han har foragtet HERRENS Ord og gjort hans Bud til intet; den Sjæl skal udryddes, hans Misgerning skal være paa ham.

¹² Men den Mand, som gør noget i Hovmodighed, at han ikke vil høre Præsten, som staar til at tjene der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal dø, og du skal borttage den onde af Israel, ¹³ for at alt Folket maa høre det og frygte og ikke mere handle hovmodigen.

³² Da sagde David til Abigail: Lovet være HERREN, Israels Gud, som sendte dig mig i Møde i Dag, ³³ og velsignet være din Fornuftighed, og velsignet være du, som forhindrede mig paa denne Dag fra at udøse Blod og fra at tage mig selv til Rette! ³⁴ Og sandelig, saa vist som HERREN, Israels Gud, lever, som forhindrede mig i at gøre dig ondt: Om du ikke havde skyndt dig og var kommen mig i Møde, da havde Nabal ikke beholdt tilovers indtil Morgen, naar det bliver lyst, nogen af Mandkøn.

³⁹ Og der David hørte, at Nabal var død, da sagde han: Lovet være HERREN, som udførte min Forsmædelses Sag imod Nabal og forhindrede sin Tjener fra ondt, og HERREN lod Nabals Ondskab falde tilbage paa hans Hoved; og David sendte hen og lod tale med Abigail om at tage sig hende til Hustru.

¹³ Saa døde Saul i sin Forsyndelse, som han havde begaaet imod HERREN, fordi han ikke havde holdt HERRENS Ord, men han havde endog adspurgt og søgt Spaakvinden. ¹⁴ Og han søgte ikke HERREN, derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isajs Søn.

¹⁰ Lad dog de ugudeliges Ondskab faa Ende, men stadfæst den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!

⁷ Thi HERREN er Retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.

²³ Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.

¹¹ Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

¹³³ Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!

¹⁶ Og saaledes øver jeg mig, at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.

¹² Derfor herske Synden ikke Eders dødelige Legeme, saa I lyde den i dets Begjeringer. ¹³ Fremstiller ei heller Eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskab; men fremstiller Eder selv for Gud til retfærdigheds Redskab. ¹⁴ Thi Syndens kal ikke herske over Eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.

¹⁶ Vide I ikke, at hvem I fremstille Eder som Tjenere til Lydighed, dens Tjenere ere I, hvem I lyde enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed? ¹⁷ Men Gud være Tak, at I have været Syndens Tjenere, men ere nu af Hjertet blevne den Lærdoms Form lydige, hvilken I have annammet, ¹⁸ og frigjorte fra Synden ere I blevne Retfærdighedens Tjenere. ¹⁹ Jeg taler efter menneskelig Viis formedelst Eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet Eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saafremstiller nu Eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse. ²⁰ Thi da I vare syndens Tjenere, vare I frie fra Retfærdigheden. ²¹ Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme Eder? thi Enden derpaa er Døden. ²² Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds tjenere, havde I Frugt deraf for Eder til Helliggjørelse, og Enden er et evigt Liv.

¹⁰ og meest dem, som vandre efter Kjødet, i Besmittelsens Lyster, og foragte Herskab. Dristige, frække, bæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,