44 Dog saa han til dem, da do vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
Psalms 106:44 Cross References - Danish
Judges 2:18
18 Og naar HERREN oprejste dem Dommere da var HERREN med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders; Haand, saa længe den Dommer levede; thi HERREN ynkedes over dem for deres Suk som trængte dem, og fortrykte dem.
Judges 3:9
9 Da raabte Israels Børn til HERREN, og HERREN oprejste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder.
Judges 4:3
3 Og Israels Børn raabte til HERREN; thi han havde ni Hundrede Jernvogne, og han havde undertrykt Israels Børn med Magt tyve Aar.
Judges 6:6-10
6 Og Israel blev forarmet for Midianiternes Ansigt, og Israels Børn raabte til HERREN?
7 Og det skete, der Israels Børn raabte til HERREN for Midianiternes Skyld,
8 da sendte HERREN en Mand, en Profet, til Israels Børn, og han sagde til dem: Saa siger HERREN Israels Gud: Jeg førte eder op af Ægypten og udførte eder af Trælles Hus
9 Og jeg udfriede eder af Ægpternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder; og jeg uddrev dem fra eders Ansigt og gav eder deres Land.
10 Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud, frygter ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men I have ikke været min Røst lydige.
Judges 10:10-16
10 Da raabte Israels Børn til HERREN og sagde: Vi have syndet imod dig, fordi vi have forladt vor Gud og tjent Baalerne.
11 Og HERREN sagde til Israels Børn: Havde ikke Ægypter og Amoriter, Ammons Børn og Filister
12 og Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand.
13 Og I forlode rnig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder.
14 Gaar og raaber til de Guder, som I have udvalgt; lad dem frelse eder i eders Trængsels Tid.
15 Da sagde Israels Børn til HERREN: Vi have syndet; gør du rned os efter alt det, som er godt for dine Øjne; dog, kære, udfri os paa denne Dag.
16 Og de kastede de fremmedes Guder bort fra sig og I tjente HERREN; og han ynkedes inderlig over Israels Nød.
1 Samuel 7:8-12
8 Og Israels Børn sagde til Samuel: Hør ikke op med at raabe for os til HERREN vor Gud, at han frelser os fra Filisternes Haand.
9 Saa tog Samuel et diende Lam og ofrede det til et Brændoffer helt for HERREN; og Samuel raabte til HERREN for Israel, og HERREN svarede ham.
10 Og Samuel ofrede Brændofret, og Filisterne kom frem til Krigen imod Israel; men HERREN lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Filisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.
11 Og Israels Mænd droge ud af Mizpa og forfulgte Filisterne; og de sloge dem indtil neden for Beth-Kar.
12 Da tog Samuel en Sten og satte den imellem Mizpa og imellem Sen og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har HERREN hjulpet os.
2 Kings 14:26-27
Nehemiah 9:27-38
27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og disse trængte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du fra Himmelen, og efter din megen Barmhjertighed gav du dem Frelsere, og disse frelste dem af deres Fjenders; Haand.
28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gøre ondt for dit Ansigt; saa overlod du dem i deres Fjenders Haand, at disse regerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig,, da hørte du fra Himmelen og reddede dem efter din Barmhjertighed mange Gange.
29 Og du lod vidne for dem for at omvende dem til din Lov; men de handlede hovmodigt og hørte ikke dine Bud, men syndede imod dine Befalinger, hvilke et Menneske skal gøre, at han maa leve ved dem; og de vendte modvilligt Skuldrene bort, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke.
30 Og du lod det gaa hen med dem i mange Aar og lod vidne for dem ved din Aand ved dine Profeter, men de vendte ikke Øren dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.
31 Men efter din megen Barmhjertighed gjorde du ikke aldeles Ende paa dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.
32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møje være agtet ringe for dit Ansigt, den, som har ramt os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Profeter og vore Fædre og dit ganske Folk fra Kongerne af Assyriens Dage og indtil denne Dag!
33 Og du er retfærdig i alt, det, som er kommet over os; thi du handlede trolig, men vi, vi handlede ugudeligt.
34 Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort efter din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem.
35 Thi de tjente dig ikke, medens de vare et Rige, og under din store Velsignelse, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de om vendte sig ikke fra deres onde Gerninger.
36 Vi ere Tjenere i Dag, ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten af og det gode af, se, derudi ere vi Tjenere.
37 Og sin Afgrøde bringer det rigeligt for de Konger, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Dyr efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
38 Og efter alt dette sluttede vi en fast Pagt og affattede den skriftligt, og paa den forseglede Skrift underskreve vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.