Proverbs 24:17 Cross References - Danish

¹⁷ Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;

²⁵ Og det skete, der deres Hjerter vare vel til Mode, da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson ud af Fangernes Hus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Pillerne.

⁵ Og Kong David kom tilBahurim, og se, der gik en Mand derudefra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn ar Simei, Geras Søn, som gik ud og vedblev at bande ham. ⁶ Og han dog efter David og efter alle Kong Davids Tjenere med Stene, og alt Folket og alle de vældige vare ved højre og venstre Side af ham. ⁷ Og Simei sagde saa, der han bandede: Gak ud; gak ud, du blodgerrige Mand og du Belials Mand! ⁸ HERREN har betalt dig alt Sauls Huses Blod, hans i hvis Sted du er bleven Konge, HERREN har givet Riget i din Absaloms Haand, og se, du er i din Ulykke, thi du er en blodgerrig Mand. ⁹ Da sagde Abisaj, Zerujas Søn, til Kongen: Hvorfor skulde denne døde Hund bande min Herre Kongen? Kære, lad mig gaa over, og jeg vil tage hans Hoved. ¹⁰ Men Kongen sagde: Hvad har jeg med eder at gøre, I Zerujas Sønner? naar han bander, og HERREN har sagt til ham: Band David! hvo kan da sige: Hvorfor gjorde du saa? ¹¹ Og David sagde til Abisaj og til alle sine Tjenere: Se, min Søn, som er kommen af mit Liv, søger efter mit Liv, og hvi skulde ikke meget mere nu denne Benjaminit gøre det? lader ham være og lader ham bande, thi HERREN har sagt det til ham. ¹² Maaske HERREN skal se til min Elendighed, og HERREN skal betale mig godt i Stedet for hans Forbandelse paa denne Dag. ¹³ Saa gik David og hans Mænd paa Vejen; men Simei gik frem ved Siden af Bjerget tværs over for ham og blev ved at bande og slog med Stene tværs over for ham og støvede med Støvet. ¹⁴ Og Kongen kom ind og alt Folket, som var med ham, som vare trætte, og de vederkvægedes der.

²⁹ dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

¹⁵ Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de søndersliede og tav ikke.

¹⁹ Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt give Vink med Øjnene.

¹⁰ Jeg vil sige til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig? hvorfor maa jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?

⁵ Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som, glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.

¹² Og se ej med Lyst paa din Broders Dag paa hans Ulykkesdag, og glæd dig ej over Judas Børn paa deres Undergangs dag; og tal ej hovmodigt med din Mund paa Trængselsdagen.

⁶ glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed; ⁷ fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.