Numbers 3:17 Cross References - Danish

¹⁷ Og disse vare Levi Børn efteres Navne: Gerson og Kahath og Merari.

¹¹ og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari;

¹⁶ Og disse vare Levi Børns Navne efter deres Slægter: Gerson og Kahath og Merari; men Levi blev hundrede og syv og tredive Aar gammel. ¹⁷ Og Gersons Børn vare: Libni og Simei efter deres Slægter. ¹⁸ Og Kahaths Børn vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel; og Kahath blev hundrede og tre og tredive Aar gammel. ¹⁹ Og Merari Børn vare Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter efter deres Afkom.

⁵ og en fjerde Part af en Hin Vin til et Drikoffer skal du berede, tillige med Brændofret eller Slagtofret, til hvert Lam. ⁶ Eller er det til en Væder, saa skal du lave Madoffer af tvende tiende Parter Mel, blandet med en tredje Part af en Hin Olie; ⁷ og Vin til et Drikoffer, en tredje Part af en Hin, skal du ofre til en behagelig Lugt for HERREN. ⁸ Og naar du vil lave en ung Tyr til et Brændoffer eller Slagtoffer, for at indfri et særligt Løfte eller gøre et Takoffer for HERREN, ⁹ da skal man ofre tillige med den unge Tyr som Madoffer tre tiende Parter Mel, blandet med en halv Hin Olie. ¹⁰ Og du skal ofre Vin til Drikofret, en halv Hin; det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN. ¹¹ Paa denne Maade skal det ske med een Okse eller med een Væder eller med eet Lam af Faarene eller af Gederne; ¹² efter det Tal, som I skulle bringe, skulle i lave det paa denne Maade, for ethvert efter deres Tal. ¹³ Hver indfødt skal gøre disse Ting paa denne Maade for at ofre et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN. ¹⁴ Og om en fremmed opholder sig hos eder, eller en, som er midt iblandt eder hos eders Efterkommere, og han vil gøre et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN, saa skal han gøre, ligesom I skulle gøre. ¹⁵ Du Menighed! der skal være een Skik for eder og for den fremmede, som opholder sig hos eder, det er en evig Skik hos eders Efterkommere; som det er for eder, saa skal det være for den fremmede, for HERRENS Ansigt. ¹⁶ Een Lov og een Ret skal være for eder og for den fremmede, som opholder sig hos eder. ¹⁷ Og HERREN talede til Mose og sagde: ¹⁸ Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme i det Land, hvorhen jeg vil føre eder, ¹⁹ da skal det ske, naar I æde af Landets Brød, at I skulle bringe en Offergave for HERREN. ²⁰ Det første af eders Dejg, nemlig en Kage, skulle I bringe til en Gave, ligesom Gaven fra Loen, saaledes skulle I bringe den. ²¹ Af det første af eders Dejg skulle I give HERREN en Gave, hos eders Efterkommere. ²² Og naar I forse eder og ikke gøre alle disse Bud, som HERREN har talet til Mose, ²³ alt det, som HERREN har budet eder ved Mose, fra den Dag af, da HERREN har befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere:

⁶ Og han vendte tilbage til ham, og se, har stod ved sit Brændoffer, han og alle Moabiternes Fyrster. ⁷ Da tog har til sit Sprog og sagde: Fra Syrien har Balak, Moabiternes Konge, ladet mig hente, fra Bjergene mod Østen Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, øs Vrede paa Israel! ⁸ Hvor ledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander ham? hvorledes skal jeg vredes, da HERREN ikke vredes ⁹ Thi fra Klippernes Top ser jeg; ham, og fra Højene skuer jeg ham, se det Folk skal bo alene og skal ikke regne sig til Hedningerne ¹⁰ Hvo har talt Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans! ¹¹ Da sagde Balak til Bileam: Hvad gør du imod mig? jeg tog dig hid til at forbande mine Fjender, og se du har velsignet dem. ¹² Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage Vare paa at tale det, som HERREN lægger i min Mund ¹³ Og Balak sagde til ham: Kære kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan se dem, dog skal ud kun se det yderste af dem, men du skal ikke se dem alle; og forband mig dem derfra. ¹⁴ Og han tog ham med sig paa Zofims Mark til Pisgas Top og byggede syv Altre og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter. ¹⁵ Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil saa søge et Møde. ¹⁶ Og HERREN mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund, og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale. ¹⁷ Og han kom til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer og Moabiternes Fyrster hos ham, og Balak sagde til ham: Hvad sagde HERREN? ¹⁸ Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøj dit Øre til mig, Zippors Søn! ¹⁹ Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det? ²⁰ Se, at velsigne er mig overdraget; han velsignede, og jeg kan ikke forandre det. ²¹ Han skuede ikke Uret i Jakob, og saa ikke Jammer i Israel; HERREN, hans Gud, er med ham, og Kongejubel hos ham. ²² Gud er den, som førte dem ud af Ægypten, de have megen Styrke som Enhjørningen. ²³ Thi der er ingen Spaadomskunst i Jakob og ingen Sandsigerkunst i Israel; i sin Tid skal der siges til Jakob og til Israel, hvad Gud har gjort.

¹ Der Bileam saa, at det behagede HERREN, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spaadomme; men han rettede sit Ansigt mod Ørken. ² Og Bilam opløftede sine Øjne og saa Israel, som var lejret efter dets Stammer; og Guds Aand kom over ham. ³ Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, og det siger den Mand hvis, Øje tillukket, ⁴ det siger den, som hører Guds Taler, den, som ser den Almægtiges Syn, den, der sank! ned, og hvem Øjnene blev aabnede paa: ⁵ Hvor skønne er dine Telte, Jakob! og dine Boliger, Israel; ⁶ Ligesom Bække udbrede de sig, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, HERREN har plantet, som Cedrene ved Vandet ⁷ Der skal flyde Vand af hans Spande, og hans Afkom skal være ved de mange Vande, hans Konge skal blive mægtigere end Agag og hans Rige skal ophøjes ⁸ Gud er den, som førte ham ud af Ægypten, de have megen Styrke, Enhjørningen; han skal fortære Hedningerne, sine Fjender, og bryde deres Ben og saare dem med sine Pile. ⁹ Han har bøjet sig, lagt sig som en Løve og som en Løveinde, hvo tør jage ham op? velsignet være de, som dig velsigne, og forbandet være de, som dig forbande, ¹⁰ Da optændtes Balaks Vrede mod Bileam, og han slog sine Hænder sammen: og Balak sagde til Bileam Jeg kaldte dig til at forbande mine Fjender, og se, du har velsignet nu tre Gange. ¹¹ Og nu, fly du til dit Sted jeg havde sagt Jeg vil ære dig, men se, HERREN har forhindret dig fra den Ære. ¹² Og Bileam sagde til Balak: Talede jeg ikke ogsaa til dine Bud, som du sendte til mig, og sagde: ¹³ Dersom Balak vilde give mig sit Hus, fuldt af Sølv og Guld, saa kunde jeg ikke overtræde HERRENS Ord, til at gøre godt eller ondt efter mit eget Hjerte; det som HERREN vil tale, det vil jeg tale. ¹⁴ Og nu se, jeg drager til mit Folk; gak hid, jeg vil raade dig, hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage. ¹⁵ Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, hvis Øje er tillukket; ¹⁶ det siger den, som hører Guds Taler, og som ved den Højestes Vidskab, den, som ser den Almægtiges Syn, den, der sank ned, og hvem Øjnene bleve aabnede paa: ¹⁷ Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, men ikke nær; der opgaar en Stjerne af Jakob, og der hæver sig et Spir af Israel, og det knuser Moabs Hjørner og ødelægger alle Seths Børn. ¹⁸ Og Edom skal være hans Ejendom, og Sejr, hans Fjende, skal være hans Ejendom; Israel skal gøre kraftige Gerninger. ¹⁹ Af Jakob skal een herske, og de overblevne skal han udrydde af Stæderne. ²⁰ Og der han sa Amalekiterne, da tog han til sit Sprog, og sagde: Amalek er det første af Hedningefolkene; men i hans sidste Tid skal han gaa til Grunde ²¹ Og der han saa Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og bygget paa Klippen er din Rede. ²² Thi mon Kain skal hjemfalde til Undergang, indtil Assur fører dig i Fangenskab? ²³ Og han tog til sit Sprog og sagde: Ve! hvo skal blive ved Live, naar Gud beskikker det? ²⁴ Og Skibe fra Kithims Egn skulle komme, og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, ja ogsaa han skal gaa til Grunde. ²⁵ Og Bileam stod op og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vej.

⁵⁷ Og disse ere de talte af Leviterne efter deres Slægter: Af Gerson Gersoniternes Slægt; af Kahath Kahathiternes Slægt; af Merari Merariternes Slægt. ⁵⁸ Disse ere Leviternes Slægter: De Libniters Slægt, de Hebroniters Slægt, de Maheliters Slægt, de Musiters Slægt, de Koraiters Slægt; og Kahath avlede Amram.

¹ Da gik Øversterne for Leviternes Fædrenehuse frem til Eleasar, Præsten, og til Josva, Nuns Søn, og til Øversterne for Fædrenehusene blandt Israels Børns Stammer, ² og de talede til dem i Silo i Kanaans Land og sagde: HERREN bød ved Mose, at man skulde give os Stæder at bo udi og deres Marker til vort Kvæg. ³ Da gave Israels Børn Leviterne af deres Arv, efter HERRENS Mund, disse Stæder og deres Marker. ⁴ Og Lodden kom ud for Kahathiternes Slægter; og Arons, Præstens Børn af Leviterne fik af Judas Stamme og Simeons Stamme og af Benjamins Stamme ved Lodkastningen tretten Stæder. ⁵ Men de Øvrige Kahaths Børn fik af Efraims Stammes Slægter og af Dans Stamme og af den halve Manasse Stamme ved Lodkastningen ti Stæder. ⁶ Og Gersons Børn fik af Isaskars Stammes Slægter og af Asers Stamme og af Nafthali Stamme og af den halve Manasse Stamme i Basan ved Lodkastningen tretten Stæder. ⁷ Merari Børn efter deres Slægter fik af Rubens Stamme og af Gads Stamme og af Sebulons Stamme tolv Stæder. ⁸ Saa gave Israels Børn Leviterne ved Lodkastning disse Stæder og deres Marker, ligesom HERREN havde budet ved Mose. ⁹ Og de gave dem af Judas Børns Stamme og af Simeons Børns Stamme disse Stæder, som man nævnede ved Navn. ¹⁰ Og Arons Børn af Kahathiternes Slægter, af Levi Børn, fik disse - thi den første Lod var deres ¹¹ og de gave ham Arba, Anoks Faders Stad, det er Hebron paa Judas Bjerg, og dens Agerland rundt omkring den. ¹² Og Stadens Mark og dens Landsbyer gave de Kaleb, Jefunne Søn, til hans Ejendom. ¹³ Og de gave Arons, Præstens Børn Tilflugtsstaden for Manddrabere Hebron og dens Marker og Libna og dens Marker ¹⁴ og Jathir og dens Marker og Esthemoa og dens Marker ¹⁵ og Holon og dens Marker og Debir og dens Marker ¹⁶ og Ajin og dens Marker og Jutta óg dens Marker og Beth-Semes og dens Marker, ni Stæder af disse to Stammer; ¹⁷ men af Benjamins Stamme: Gibeon og dens Marker, Geba og dens Marker, ¹⁸ Anathoth og dens, Marker og Almon og dens Marker fire Stæder. ¹⁹ Alle Præsternes, Arons Børns, Stæder vare tretten Stæder og deres Marker. ²⁰ Men Kahaths Børns Slægter, af Leviterne, de andre af Kahaths Børn, fik de Stæder, som hørte til deres, Lod, af Efraims Stamme. ²¹ Og de, gave dem Tilflugtsstaden for Manddrabere Sikem og dens Marker, paa Efraims Bjerg, og Geser og den Marker ²² og Kibzaim og dens Marker og Beth-Horon og dens Marker fire Stæder ²³ og af Dans Stamme Eltheke og, dens Marker, Gibbetho og dens Marker, ²⁴ Ajalon og den Marker, Gath-Rimmon og dens Marker, fire Stæder; ²⁵ og af den halve Manasse Stamme: Thaanak og dens: Marker og Gath-Rimmon og dens; Marker, to Stæder. ²⁶ Alle Stæde vare ti og deres Marker for de andre Kahaths Børns Slægter. ²⁷ Og Gersons Børn af Leviterne Slægter gave de af den halve Manasse Stamme: Tilflugtsstaden for Manddrabere Golan i Basan og dens Marker og Beesthera og dens Marker, to Stæder; ²⁸ og af Isaskars Stamme: Kisjon og dens Marker, Dabrath og dens Marker, ²⁹ Jarmuth og dens Marker, En-Gannim og dens Marker, fire Stæder; ³⁰ og af Asers Stamme: Miseal og dens Marker, Abdon og dens Marker, ³¹ Helkath og dens Marker, og Rehob og dens Marker, fire Stæder; ³² og af Nafthali Stamme: Tilflugtsstaden for Manddrabere Kedes i Galilæa og dens Marker og Hamoth-Dor og dens Marker og Karthan og dens Marker, tre Stæder; ³³ alle Gersoniternes Stæder efter deres Slægter vare tretten Stæder og deres Marker. ³⁴ Men til Merari Børns Slægter, som vare de øvrige af Leviterne, gave de af Sebulons Stamme: Jokneam og dens Marker, Kartha og dens Marker, ³⁵ Dimna og dens Marker, Nahalal og dens Marker, fire Stæder ³⁶ og af Rubens Stamme: Bezer og dens Marker og Jahza og dens Marker ³⁷ Kedemoth og dens Marker og Mefaath og dens Marker fire Stæder; ³⁸ og af Gads Stamme: Tilflugtsstaden for Manddrabere Ramoth i Gilead og dens Marker og Mahanajim og dens Marker, ³⁹ Hesbon og dens Marker, Jaeser og dens Marker; alle de Stæder vare fire. ⁴⁰ Alle disse vare Merari Børns Stæder efter deres Slægter, de øvrige af Leviternes Slægter, og deres Lod var tolv Stæder. ⁴¹ Alle Leviternes Stæder midt i Israels Børns Ejendom, vare otte og fyrretyve Stæder og deres Marker. ⁴² Disse Stæder laa hver for sig, med deres Marker trindt omkring; saaledes havde det sig med alle disse. ⁴³ Og HERREN gav Israel alt det Land, som han havde svoret at give deres Fædre, og de toge det i Eje og boede derudi. ⁴⁴ Og HERREN gav dem Rolighed trindt omkring, efter alt det, som han havde svoret deres Fædre; og ingen bestod for deres Ansigt af alle deres Fjender; HERREN gav alle deres Fjender i deres Haand. ⁴⁵ Der blev ikke et Ord til intet af alle de gode Ord, som HERREN havde talet til Israels Hus, det opfyldtes alt sammen.

¹ Levis Sønner vare: Gersom, Kahath og Merari. ² Men Kahaths Sønner vare: Amram, Jizehar og Hebron og Ussiel.

¹⁶ Levis Sønner vare: Gersom Kahath og Merari. ¹⁷ Og Gersoms Sønners Navne ere disse: Libni og Simei. ¹⁸ Men Kahaths Sønner vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel. ¹⁹ Meraris Sønner vare: Maheli og Musi; og disse ere Leviternes Slægter efter deres Fædre.

¹ Og Folkets Øverster boede i Jerusalem, og det øvrige Folk kastede Lod for at faa een af ti til at bo i Jerusalem i den hellige Stad; og de ni Dele i Stæderne. ² Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at bo i Jerusalem. ³ Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; og i Judas Stæder boede hver i sin Ejendom, i deres Stæder; nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de livegne og Salomos Tjeneres Børn. ⁴ Og i Jerusalem boede nogle af Judas Børn og af Benjamins Børn; af Judas Børn: Athaja, en Søn af Ussia, som var en Søn af Sakaria, der var en Søn af Amaria, en Søn af Sefatja, en Søn af Mahalaleel, af Perez's Børn, ⁵ og Maeseja, en Søn af Baruk, som var en Søn af Kol-Kose, en Søn af Hasaja, en Søn af Adaja, en Søn af Jojarib, en Søn af Sakaria, en Søn af en Seloniter. ⁶ Alle Perez's Børn, som boede i Jerusalem, vare fire Hundrede og otte og tresindstyve, duelige Mænd? ⁷ Og disse vare Benjamins Børn: Sallu, en Søn af Mesullam, der var en Søn af Joed, en Søn af Pedaja, en Søn af Kolaja, en Søn af Maeseja, en Søn af Ithiel, en Søn af Jesaja; ⁸ og efter ham, Gabaj-Sallaj, ni Hundrede og otte og tyve. ⁹ Og Joel, Sikris Søn, var deres Befalingsmand; og Juda, Senuas Søn, var den anden over Staden. ¹⁰ Af Præsterne: Jedaja, Jojaribs Søn, Jakin, ¹¹ Seraja, en Søn af Hilkia, som var en Søn af Mesullam, en Søn af Zadok, en Søn af Merajoth, en Søn af Ahitub, Forstander over Guds Hus; ¹² og deres Brødre, som gjorde Gerningen i Huset; otte Hundrede og to og tyve; og Adaja, en Søn af Jeroham, som var en Søn af Pelalja, en Søn af Amzi, en Søn af Sakaria, en Søn af Pashur, en Søn af Malkia,