Numbers 13:8 Cross References - Danish

⁸ for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn;

⁹ Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staa øverst paa Højen i Morgen, og Guds Stav skal være i min Haand. ¹⁰ Og Josva gjorde, som Mose havde sagt ham om at stride imod Amalek; men Mose, Aron og Hur gik op øverst paa Højen. ¹¹ Og det skete, Mose opløftede sin Haand, da Israel Overhaand; men naar han sin Haand synke, da fik Ama Overhaand. ¹² Men Mose Hænder bleve trætte, derfor toge de en Sten og lagde under ham, og han satte sig derpaa; og Aron og Hur holdt hans Hænder oppe, een paa den ene Side og een paa den anden Side; og hans Hænder bleve stadigt holdt lidt oppe, indtil Solen gik ned. ¹³ Og Josva svækkede Amalek og hans Folk med skarpe Sværd.

¹³ Da stod Mose op og hans Tjener Josva; og Mose gik op paa Guds Bjerg.

¹⁷ Der Josva hørte Lyden af Folket, som raabte, da sagde han til Mose: Der er en, Krigslyd i Lejren.

²⁸ Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, en af hans udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose forhindre dem.

¹⁶ Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.

¹⁸ Og HERREN sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa ham ¹⁹ og stil ham for Eleasars, Præstens Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne; ²⁰ og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham. ²¹ Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos HERREN; efter dennes Mund skulle de gaa. ud, og efter dennes Mund skal de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham ja den hele Menighed. ²² Og Mose gjorde, som HERREN havde befalet ham; og han tog Josva og, stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt,

⁷ Og Mose kaldte Josva og sagde til ham for hele Israels Øjne: Vær frimodig og vær stærk, thi du skal indgaa med dette Folk i det Land, som HERREN tilsvor deres Fædre at give dem; og du skal dele det til Arv imellem dem. ⁸ Og HERREN, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!

¹⁴ Og HERREN sagde til Mose: Se, dine Dage ere komne nær, at du skal dø; kald Josva og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose og Josva gik, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.

²³ Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk; thi du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg har tilsvoret dem; og jeg vil være med dig.

⁴⁴ Og Mose kom og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.

⁹ Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Visdomsaand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, som HERREN havde befalet Mose.

¹ Og det skete efter Mose HERRENS Tjeners Død, da sagde HERREN til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, saaledes: ² Mose, min Tjener, er død; saa gør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, til det Land, som jeg giver Israels Børn. ³ Hvert Sted, som eders Fodsaal skal træde paa, det har jeg givet eder, som jeg sagde til Mose; ⁴ fra Ørken og dette Libanon og indtil den store Flod, den Flod Frat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke. ⁵ Ingen Mand skal bestaa for dit Ansigt alle dine Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe og ikke forlade dig. ⁶ Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem. ⁷ Vær kun saare frimodig og stærk, saa du tager Vare paa at gøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig; vig ikke fra den til højre eller venstre Side, at du kan handle klogelig paa al den Vej, som du skal vandre paa. ⁸ Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde paa den Dag og Nat, paa det du kan tage Vare paa at gøre efter alt det, som er skrevet i den; thi da skal det gaa dig vel i dine Veje, og da skal du handle klogelig. ⁹ Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og rædde ikke; thi HERREN din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

¹⁶ Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gøre alt det, som du har budet os og vi ville gaa til alt, hvortil du vil sende os.

¹ Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sikem, og han sammenkaldte Israels Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt. ² Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger HERREN, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hin Side Floden, Thara, Abrahams Fader og Nakors Fader, og de tjente andre Guder. ³ Og jeg tog eders Fader Abraham fra hin Side Floden og lod ham vandre om i hele Kanaans Land, og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak. ⁴ Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Sejrs Bjerg til Eje, men Jakob og hans Børn droge ned til Ægypten. ⁵ Da sendte jeg Mose og Aron og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt iblandt dem; og derefter førte jeg eder ud. ⁶ Og jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og Ægypterne forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav. ⁷ Da raabte de til HERREN, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne og lod Havet komme over dem, og. det skjulte dem, og eders Øjne have set det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar. ⁸ Og jeg førte eder ind i Amoriternes Land, som boede paa hin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, saa at I indtoge deres Land til Ejendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt. ⁹ Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel, og han sendte hen og kaldte Bileam, Beors Søn, til at forbande eder. ¹⁰ Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder, og jeg reddede eder af hans Haand. ¹¹ Og der I gik over Jordanen og kom til Jeriko, da strede Mændene af Jeriko, Amoriterne og Feresiterne og Kananiterne og Hethiterne og Girgasiterne og Heviterne og Jebusiterne imod eder; men jeg gav dem i eders Haand. ¹² Og jeg sendte foran eder Gedehamse, som uddreve dem fra eders Ansigt, saa vel som de to Amoriters Konger, ikke med dit Sværd, ej heller med. din Bue. ¹³ Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke har arbejdet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I bo udi dem; af Vingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I. ¹⁴ Saa frygter nu HERREN og tjener ham i Oprigtighed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hin Side Floden og i Ægypten, og tjener HERREN! ¹⁵ Og om det mishager eder at tjene HERREN, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene HERREN. ¹⁶ Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade HERREN for at tjene andre Guder. ¹⁷ Thi HERREN vor Gud, han er den, som førte os og vore Fædre op af Ægyptens Land, af Trælles Hus, óg som gjorde disse store Tegn for vore Øjne og bevarede os paa al den Vej, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de, Folk, vi have gaaet midt igennem. ¹⁸ Og HERREN har uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; ogsaa vi ville tjene HERREN, thi han er vor Gud. ¹⁹ Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene HERREN, thi han er en hellig Gud, han er en nidkær Gud, han skal ikke bære over med eders Overtrædelser og eders Synder. ²⁰ Naar I forlade HERREN og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gøre eder ondt og fortære eder, efter at han har gjort eder godt. ²¹ Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde! men vi ville tjene HERREN. ²² Da sagde Josva til Folket: I er selv Vidne imod eder, at I have udvalgt eder HERREN til at tjene ham; og de sagde: Vi ere Vidner. ²³ Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøjer eders Hjerter til HERREN, Israels Gud. ²⁴ Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene HERREN vor Gud, og vi ville høre hans Røst. ²⁵ Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem. ²⁶ Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved HERRENS Helligdom. ²⁷ Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle HERRENS Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud. ²⁸ Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv. ²⁹ Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn HERRENS Tjener, hundrede og ti Aar gammel. ³⁰ Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnatlh-Sera, som ligger paa Efraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg. ³¹ Og Israel tjente HERREN, saa længe Josva levede, og saa længe de Ældste levede, som længe efter Josva, og som kendte al HERRENS Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel. ³² Og Josefs Ben, som Israels Børn havde ført op af Ægypten, begrove de i Sikem, paa den Agers Del, som Jakob havde købt af Hemors, Sikems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve Josefs Børn; til Arv. ³³ Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, som hørte hans Søn Pinehas til og var given ham paa Efraims Bjerg.