Matthew 9:5 Cross References - Danish

⁵ Thi hvilket er Lettere, at sige: dine Synder ere dig forladne? eller at sige: staa op og vandre?

⁵ Da skulle de blindes Øjne aabnes og de døves øren oplades. ⁶ Da skal den halte springe som en Hjort og; den stummes Tunge synge med Fryd; thi Vande hryde frem i Ørken og Bække paa den øde Mark.

⁹ Hvilket er lettere, at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladne? eller at sige Staa op, og tag din Seng, og vandre? ¹⁰ Men at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt at forlade Synder paa Jorden, (sagde han til den Værkbrudne): ¹¹ jeg siger dig: staa op, og tag din Seng, og gak til dit Huus. ¹² Og han stod strax op, og tog Sengen, og gik ud for Alles Øine, saa de bleve alle forfærdede og prisede Gud og sagde: vi have aldrig seet Saadant.

²³ Hvilket er lettere, at sige: dig ere dine Synder forladne? eller at sige: staa op og vandre? ²⁴ Men at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt paa Jorden at forlade Synder, (sagde han til den Værkbrudne): jeg siger dig, staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus. ²⁵ Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.

⁸ Jesus sagde til ham: staa op, tag din Seng og gak. ⁹ Og strax blev Mennesket sundt og tog sin Seng og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag. ¹⁰ Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: det er Sabbat, det er dig ei tilladt at bære Sengen. ¹¹ Han svarede dem: den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: tag din Seng og gak. ¹² Da spurgte de ham: hvo er det Menneske, som sagde til dig: tag din Seng og gak? ¹³ Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var meget Folk paa Stedet. ¹⁴ Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: see, du er bleven sund; synd ikke mere, at dig ikke noget værre skal vederfares.

¹⁷ Men Jesus svarede dem: min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider. ¹⁸ Derfor søgte da Jøderne end mere at slaa ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

⁶ Men Peter sagde: Sølv og Guld har jeg ikke, men det, som jeg har, det giver jeg dig: i Jesu Christi Nazaræi Navn, staae op og gak! ⁷ Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op. ⁸ Men strax bleve hans Been og Ankler stærke, og han sprang op, stod, gik omkring og fulgte med dem i Templet, gik omkring og sprang og lovede Gud. ⁹ Og alt Folket saae ham gaae og love Gud. ¹⁰ Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for den skjønne Tempeldør og tigget; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som han var vederfaret. ¹¹ Der nu den halte, som var helbredet, holdt paa Peter og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var forfærdet.

¹⁶ Og formedelst Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I see og kjende, og Troen formedelst ham har givet denne saadan Helbredelse i alle Eders Paasyn.

⁹ Efterdi vi i Dag forhøres angaaende den Velgjerning mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han har erholdt Frelse, ¹⁰ da skal det være Eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi Nazaræi Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud har opreist fra de Døde, ved dette staaer denne helbredet her for Eder Øine.

³⁴ Og Peter sagde til ham: Æneas! Jesus Christus helbreder dig; staa op, og red selv under dig. Og han stod strax op.

⁸ Og der var en mand i Lystra, som maatte sidde, for han havde ingen Magt i Fødderne, men var fra Moders Liv af lam og havde aldrig gaaet. ⁹ Han hørte Paulus tale; og denne, der han fæstede Øie paa ham og mærkede, at han havde tro til at frelses, sagde med høi Røst: ¹⁰ staa ret op paa dine Fødder! Og sprang op og gik. ¹¹ Men der Mængden saae det, som paulus havde gjort, opløftede de deres røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne have taget menneskelig Skikke og ere komne ned til os.