Matthew 6:24 Cross References - Danish

²⁴ Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne ikke tjene Gud eller Mammon.

¹⁵ Og om det mishager eder at tjene HERREN, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene HERREN.

¹⁹ Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene HERREN, thi han er en hellig Gud, han er en nidkær Gud, han skal ikke bære over med eders Overtrædelser og eders Synder. ²⁰ Naar I forlade HERREN og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gøre eder ondt og fortære eder, efter at han har gjort eder godt.

³ Da talede Samuel til al Israels Hus, sigende: Dersom I omvende eder til HERREN af eders ganske Hjerte, saa borttager de fremmede Guder og Astartebillederne af eders Midte, og bereder eders Hjerte til HERREN og tjener ham alene, og han skal fri eder af Filisternes Haand.

²¹ Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvor længe ville I halte til begge Sider? dersom HERREN er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er det, saa vandrer efter ham! Men Folket svarede ham ikke et Ord.

³³ De frygtede HERREN, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Vis, som de vare bortførte fra. ³⁴ De gøre efter den første Vis, indtil denne Dag; de frygte ikke HERREN, ej heller gøre de efter deres Skikke og efter deres Befalinger og efter Loven og efter Budet, som HERREN bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel;

⁴¹ Saa frygtede disse Hedninger HERREN og tjente deres Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, efter som deres Fædre gjorde, saa gøre de indtil denne Dag.

³⁹ Og I af Israels Hus! saa siger den Herre, HERRE: Gaar da hver hen at tjene sine Afguder! men til sidst, saa ville I sandelig høre mig, og I ville ikke ydermere vanhellige mit hellige Navn med eders Gaver? og med eders Afguder.

⁵ og dem, som paa Tagene tilbede Himmelens Hær, og dem, som tilbedende sværge til HERREN og dog sværge ved deres Konge;

¹⁰ Da sagde Jesus til ham: vig bort, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.

⁹ Og jeg siger Eder: gjører Eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme Eder i de evige Boliger.

¹¹ Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe Eder den sande?

¹³ Ingen Huussvend kan tjene to Herrer; thi han skal enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

¹⁶ Vide I ikke, at hvem I fremstille Eder som Tjenere til Lydighed, dens Tjenere ere I, hvem I lyde enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed? ¹⁷ Men Gud være Tak, at I have været Syndens Tjenere, men ere nu af Hjertet blevne den Lærdoms Form lydige, hvilken I have annammet, ¹⁸ og frigjorte fra Synden ere I blevne Retfærdighedens Tjenere. ¹⁹ Jeg taler efter menneskelig Viis formedelst Eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet Eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saafremstiller nu Eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse. ²⁰ Thi da I vare syndens Tjenere, vare I frie fra Retfærdigheden. ²¹ Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme Eder? thi Enden derpaa er Døden. ²² Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds tjenere, havde I Frugt deraf for Eder til Helliggjørelse, og Enden er et evigt Liv.

¹⁰ Taler jeg vel nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Dersom jeg endnu tækkes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.

⁹ Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjeringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse; ¹⁰ thi Pengegjerrighed er en Rod til alt ondt. Da Nogles Lyst stod til denne, fore de vild fra Troen og have gjennemstunget sig selv med mange Smerter.

¹⁷ Forkynd dem, som ere rige i den nævværende Verden, at de ikke hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde;

¹⁰ thi Demas forlod mig, fordi han fik Kjærlighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Crescens drog til Galatien, Titus til Dalmatien.

⁴ I Hoerkarle og Hoerkvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

¹⁵ Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham. ¹⁶ Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.