Matthew 24:40 Cross References - Danish

⁴⁰ Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal annammes, og den Anden lades tilbage.

¹² Og der han kom i Angest, bad han ydmygelig for HERREN sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare fór sine Fædres Guds Ansigt. ¹³ Ja, han bad til ham, og Gud bønhørte ham og hørte hans ydmyge Begæring og førte ham tilbage til Jrusalem, til hans Rige; da kendte Manasse, at HERREN var Gud. ¹⁴ Og derefter byggede han den yderste Mur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hen til Fiskeporten, og han førte den omkring Ofel og gjorde den saare høj; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judas faste Stæder. ¹⁵ Og han borttog; de fremmede Guder og hint Billede fra HERRENS Hus og alle Altrene, som han havde bygget paa HERRENS Hus's Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem uden for Staden. ¹⁶ Og han istandsatte HERRENS Alter og ofrede derpaa Takofre og Lovofre; og han sagde til Juda, at de skulde tjene HERREN, Israels Gud. ¹⁷ Dog ofrede Folket endnu paa Højene, men kun til HERREN deres Gud. ¹⁸ Men det øvrige af Manasses Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talte til ham i HERREN Israels Guds Navn, se, dette er skrevet i Israels Kongernes Krønike. ¹⁹ Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse og de Steder, paa hvilke han byggede Højene og satte Astartebilleder og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget; se, dette er skrevet i Seernes Krønike. ²⁰ Og Manasse laa med sine Fædre, og de begrove ham i hans Hus, og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted. ²¹ Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem. ²² Og han gjorde det, som var ondt for HERRENS Øjne, ligesom Manasse, hans Fader, havde gjort, og til alle de udskaarne Billeder, som Manasse, hans Fader, havde gjort, ofrede Amon og tjente dem. ²³ Men han ydmygede sig ikke for HERRENS Ansigt, som hans Fader Manasse havde ydmyget sig; thi denne Amon gjorde Skylden mangfoldig. ²⁴ Og hans Tjenere gjorde et Forbund imod ham og dræbte ham i hans Hus.

³⁴ Jeg siger Eder: i den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage. ³⁵ To Kvinder skulle male tilsammen; den ene skal annammes, og den anden skal lades tilbage. ³⁶ To skulle være paa Marken; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage. ³⁷ Og de svarede og sagde til ham: hvor, Herre? Men han sagde til dem: hvor Kroppen er, der skulle Ørnene forsamles.

³⁹ Men een af Misdæderne, som vare ophøngte, bespottede ham og sagde: er du den Christus, da frels dig selv og os. ⁴⁰ Men den anden svarede og straffede ham og sagde: frygter ei heller du for Gud, da du er under samme Dom? ⁴¹ Og vi vel med Rette, thi vi saae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt. ⁴² Og han sagde til Jesus: Herre! kom mig i hu, naar du kommer i dit Rige. ⁴³ Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradis.

⁷ Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har annammet? men dersom du og har annammet det, hvi roser du dig, som du havde ikke annammet det?

⁵ Og ikke sparede den gamle Verden men bevarede Noah, den Retfærdighedens Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden;

⁷ og udfriede den retfærdige Loth som plagedes ved de Ugudeliges uteerlige Omgængelse; ⁸ (thi denne Retfærdige, imedens han boede iblandt dem, ængstede sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de skjændige Gjerninger, som han saae og hørte): ⁹ da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de uretfærdige til Dommens Dag at straffes;