Judges 5 Cross References - Danish

1 Da sang; Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde: 2 Lover HERREN, fordi der er taget Hævn i Israel, der Folket var villigt dertil. 3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg vil synge for HERREN; HERREN, Israels Gud, vil jeg lovsynge. 4 HERRE! der du uddrog fra Seir, der du gik frem. fra Edoms Mark, da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede, ja Skyerne dryppede med Vand. 5 Bjergene fløde hen for HERRENS Ansigt, Sinai selv, for HERRENS, Israels Guds, Ansigt. 6 I Samgars, Anaths Søns, Dage, i Jaels Dage vare Stierne tomme; og de vejfarende gik ad krogede Stier. 7 Landsbyerne i Israel vare tomme, de vare tomme, indtil jeg Debora stod frem, indtil jeg stod frem, en Moder i Israel. 8 Da man udvalgte nye Guder, da var der Krig i Portene; der blev ikke set Skjold eller Spyd iblandt fyrretyveTusinde i Israel. 9 Mit Hjerte slaar for Israels Høvdinger, de som beviste sig villige iblandt Folket; lover HERREN! 10 I, som ride paa hvide Aseninder, I, som sidde paa Tæpper, og I, som gaa paa, Vejen, taler frit! 11 Skytternes Røst lyder fra de Steder, hvor man drager Vand, der prise de HERRENS Retfærdighed, Retfærdighed imod hans Landsbyer i Israel. Da steg HERRENS Folk ned til Portene. 12 Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, istem en Sang! gør dig rede; Barak, og før dine Fanger fangne bort, du Abinoams Søn! 13 Da drog en Levning af de herlige, af Folket ned; HERREN drog ned for mig blandt de vældige. 14 De af Efraim, som havde Rod i Amalek, stege ned efter dig Benjamin med dine Folk; af Makir ned stege Høvdinger og af Sebulon de, som føre Herskerstaven. 15 Ogsaa var der Fyrster af Isaskar med Debora, Og som Isaskar saa Barak, i Dalen styrtede han frern! Ved Rubens Vandbække vare Hjertets Betænkninger store. 16 Hvorfor blev du imellem Faarestierne, at høre paa Hyrdefløjten? medens Ruben blev ved sine Vandbække, var der store Ransagninger i Hjertet. 17 Gilead blev boende paa hin Side Jordanen; og hvorfor blev Dan ved Skibene Ases blev ved Havets Bred og blev boende ved sine Havbugter. 18 Sebulon var et Folk, som agtede sit Liv ringe indtil Døden, i lige Maade Nafthali, paa Markens høje Steder. 19 Kongerne kom, de strede; da strede Kanaans Konger udi Thaanak ved Mebiddo Vand; de fik ingen Vinding af Sølv. 20 Fra Himmelen stredes der; Stjernerne fra deres høje Baner strede mod Sisera. 21 Bækken Kison bortfejede dem, de gamles Bæk, Bækken Kison; træd frem, min Sjæl, med Styrke! 22 Da trampede Hestenes Hove ved deres Heltes jagende, jagende Fart. 23 Forbander Meros, sagde HERRENS Engel, forbander, forbander dens Indbyggere, fordi de ikke kom HERREN til Hjælp, HERREN til Hjælp iblandt de vældige. 24 Velsignes skal Jael, Keniteren Hebers Hustru, fremfor Kvinderne; velsignes skal hun fremfor Kvinderne i noget Paulun. 25 Han begærede Vand, hun gav Mælk; hun bar Fløde frem i de herliges Skaal. 26 Sin Haand rakte hun ud efter Naglen og, sin højre Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved og knuste og igennemstak hans Tinding. 27 Imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt, laa; imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt; hvor han krummede sig, der faldt han og var tilintetgjort. 28 Siseras Moder saa ud af Vinduet, og skreg overlydt igennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn med at komme? hvi bliver hans Vognhjul tilbage? 29 De vise iblandt hendes Fyrstinder svarede hende, ogsaa svarede hun sig selv paa sine Ord: 30 Skulde de ikke finde, ja uddele til Bytte en Pige, to Piger for hver Mand? for Sisera brogede Klæder til Bytte, brogede, stukne paa begge Sider om Halsen, til Bytte? 31 Saa skulle, HERRE! alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være ligesom Solen, der gaar frem i sin Kraft. -Og Landet havde Ro fyrretyve Aar.

Genesis 4:16

16 Saa gik Kain ud fra HERRENS Ansigt og blev i det Land Nod Østen for Eden.

Genesis 6:17

17 Og jeg, se, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kød, som har Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal udaande.

Genesis 9:9

9 Jeg, se, jeg opretter min Pagt med eder og med eders Afkom efter eder

Genesis 14:19

19 Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den højeste Gud, som ejer Himmel og Jord,

Genesis 14:22

22 Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg har opløftet min Haand til HERREN, den højeste Gud, som ejer Himmel og Jord,

Genesis 26:20-22

20 Men Hyrderne af Gerar kivedes med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivedes med ham. 21 Saa grove de en anden Brønd, og de kivedes og om den; derfor kaldte de dens Navn Sitna. 22 Da flyttede han der fra og grov en anden Brønd, og de kivedes ikke om den, og han kaldte dens Navn Rekoboth og sagde: thi nu har HERREN gjort Rum for os, og vi ere voksede i Landet.

Genesis 37:3

3 Og Israel elskede Josef frem for alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og han gjorde ham en broget Kjortel.

Genesis 49:18

18 HERRE, jeg bier efter din Frelse

Exodus 2:17-19

17 Da kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og hjalp dem og vandede deres Kvæg. 18 Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I, saa snart i Dag 19 Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand og drog desuden flittig Vand op for os og vandede Kvæget.

Exodus 15:1

1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for HERREN og sagde: Jeg vil synge for HERREN; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.

Exodus 15:9

9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.

Exodus 15:21

21 Og Maria svarede dem: Synger for HERREN, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrte i Havet.

Exodus 17:8-16

8 Og Amalek kom og stred imod Israel i Refidim. 9 Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staa øverst paa Højen i Morgen, og Guds Stav skal være i min Haand. 10 Og Josva gjorde, som Mose havde sagt ham om at stride imod Amalek; men Mose, Aron og Hur gik op øverst paa Højen. 11 Og det skete, Mose opløftede sin Haand, da Israel Overhaand; men naar han sin Haand synke, da fik Ama Overhaand. 12 Men Mose Hænder bleve trætte, derfor toge de en Sten og lagde under ham, og han satte sig derpaa; og Aron og Hur holdt hans Hænder oppe, een paa den ene Side og een paa den anden Side; og hans Hænder bleve stadigt holdt lidt oppe, indtil Solen gik ned. 13 Og Josva svækkede Amalek og hans Folk med skarpe Sværd. 14 Og HERREN sagde til Mose: Skriv dette til en Ihukommelse i Bogen, og indprent det i Josvas Øren; thi jeg vil visselig udslette Amaleks Ihukommelse under Himmelen. 15 Og Mose byggede et Alter og kaldte dets Navn: HERREN er mit Banner. 16 Og han sagde: Der er en udrakt Haand paa Herrens Trone; HERRENS Strid skal være imod Amalek fra til Slægt

Exodus 19:18

18 Og hele Sinai Bjerg røg for HERRENS Ansigt, som for ned over det i Ilden, og der opgik en Røg af det som Røg af en Ovn, og hele Bjerget bævede saare.

Exodus 20:6

6 og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.

Exodus 20:18

18 Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte.

Exodus 31:6

6 Og jeg, se, jeg har medgivet ham Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, og i hvers Hjerte, som er forstandig, har jeg givet Visdom; og de skulle gøre alt det, som eg har befalet dig:

Leviticus 26:22

22 Og jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og Ødelægge eders Kvæg og formindske eder, og eders Veje skulle blive øde.

Leviticus 26:28

28 da vil jeg og vandre med eder i Vrede modvillig, og jeg, ja jeg tugte vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.

Numbers 21:17

17 Da sang Israel denne Sang: Stig, Brønd! sjunger om den.

Numbers 32:1-5

1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare talrigt Kvæg, og de saa det Land Jaeser og det Land Gilead, og se, det Sted var et bekvemt Sted til Kvæg. 2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleaser, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende: 3 Atharoth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon, 4 det Land, som HERREN har slaaet for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land til Kvæg. og dine Tjenere have Kvæg. 5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øjne, da lad dette Land gives dine Tjenere til Ejendom, lad os ikke gaa over Jordanen.

Numbers 32:24

24 Saa bygger eder Stæder for eders smaa Børn og Stier for eders smaa Kvæg, og gører efter det, som er udgaaet i af eders Mund.

Numbers 32:39-40

39 Og Makirs, Manasse Søns, Børn gik ind i Gilead og indtoge det; og de fordreve Amoriterne, som vare derudi. 40 Da gav Mose Makir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi.

Deuteronomy 4:11-12

11 Og I kom nær til og stode neden for Bjerget, og Bjerget brændte med Ild indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja forfærdeligt Mørke. 12 Og HERREN talede til eder midt ud af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saa ingen, Skikkelse foruden Røsten.

Deuteronomy 5:22-25

22 Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling paa, Bjerget midt. ud af Ilden, Skyen og forfærdeligt Mørke, med høj Røst og lagde intet til; og han skrev dem paa to Stentavler og; gav mig dem. 23 Og det skete, der I havde hørt Røsten midt ud fra Mørket og; fra, Bjerget, som brændte med Ild, da kom I hen til mig, alle Øverster iblandt eders Stammer og eders Ældste, 24 Og I sagde: Se, HERREN vor Gud har ladet os se sin Herlighed og sin Storhed, og vi have hørt hans Røst midt ud af Ilden; vi have set paa denne Dag, at Gud taler med et Menneske, og det bliver ved Live. 25 Og nu, hvorfor skulle vi dø? thi denne store Ild vil fortærer os; dersom vi bliver ydermere ved at høre HERREN vor Gus Røst, da dø vi

Deuteronomy 6:5

5 Og du skal elske HERREN din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue.

Deuteronomy 22:24

24 Da skulle I føre dem begge ud til samme Stads Port og stene dem med Stene, og de skulle dø, Pigen for den Sags Skyld, at hun ikke raabte i Staden, og Manden for den Sags Skyld, at han krænkede sin Næstes Hustru; og du skal borttage den onde af din Midte.

Deuteronomy 32:1

1 Hører til, I Himle! og jeg vil tale, og Jorden høre min Munds Ord!

Deuteronomy 32:3

3 thi jeg vil prædike om HERRENS Navn: Giver vor Gud Ære!

Deuteronomy 32:16-17

16 De; gjorde ham nidkær ved fremmede Guder; med Vederstyggeligheder opirrede de ham. 17 De ofrede til de Magter, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kendte, til de nye, som vare opkomne for nylig, hvilke eders Fædre ikke frygtede.

Deuteronomy 32:43

43 Fryder eder, I Hedninger, over hans Folk! thi han skal hævne sine Tjeneres Blod og lade Hævnen komme tilbage over sine Fjender og sone sit Land, sit Folk.

Deuteronomy 33:2

2 Og han sagde: HERREN er kommen fra Sinai og er opgangen fra Sejr for dem, han aabenbarede sig herlig fra Parans Bjerg og kom fra de hellige Titusinder; ved hans højre Haand var en brændende Lov til dem.

Joshua 10:11

11 Og det skete, der de flyede for Israels Ansigt, og de vare der, hvor man gaar ned fra Beth-Horon, da lod HERREN falde store Stene af Himmelen paa dem indtil Aseka, at de døde; de vare flere, som døde af samme Hagelstene, end de, som Israels Børn sloge ihjel med Sværdet.

Joshua 10:22-27

22 Og Josva sagde: Aabner Gabet paa Hulen, og fører disse fem Konger ud til mig af Hulen! 23 Og de gjorde saa og førte de fem Konger ud til ham af Hulen: Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lakis, Kongen af Eglon. 24 Og det skete, der de havde ført disse Konger ud til Josva; da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer frem, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de frem og satte deres Fødder paa deres Halse. 25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi HERREN skal gøre saaledes imod alle eders Fjender, dem som I stride imod. 26 Og derefter slog Josva dem og dræbte dem og hængte dem paa fem Træer, og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen. 27 Og det skete ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, som de havde været skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, hvor de ere indtil denne Dag.

Joshua 11:1-15

1 Og det skete, der Jabin, Kongen af Hazor, hørte det, da sendte han til Jobab, Kongen af Madon, og til Kongen af Simron og til Kongen af Aksaf, 2 og til de Konger, som, vare mod Norden paa Bjergene og paa den slette Mark, Sønden for Kinneroths Hav og i Lavlandet og paa Højderne ved Dor ud mod Havet, 3 til Kananiterne mod Østen og mod Vesten og Amoriterne og Hethiterne og Feresiterne og Jebusitrne paa Bjergene og Heviterne neden for Hermon i Mizpa Land 4 Og de droge ud, de og alle deres Lejre med dem, mangfoldigt Folk som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne. 5 Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de lejrede sig tilsammen ved Søen Merum, at stride imod Israel. 6 Og HERREN sagde til Josva: Frygt for deres Ansigt, thi i Morgen ved denne Tid vil jeg give dem alle sammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild. 7 Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved Søen Merom, og de overfaldt dem. 8 Og HERREN gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil det store Zidon og indtil de hede Kilder og indtil Mizpas Dal mod Østen; og de sloge dem, indtil han ikke lod dem een blive tilovers til at undkomme. 9 Da gjorde Josva ved dem, saaledes som HERREN havde sagt til ham; han ødelagde deres Heste og opbrændte deres Vogne med Ild. 10 Og Josva vendte tilbage paa den samme Tid og indtog Hazor og slog dens Konge ihjel med Sværd; thi Hazor, den var tilforn Hovedstaden for alle disse Kongeriger. 11 Og de sloge alle Personer, som vare i den, med skarpe Sværd, saa de ødelagde den; der blev intet tilovers, som havde Aande; og han opbrændte Hazor med Ild. 12 Og Josva tog alle disse Kongers Stæder med alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saaledes som Mose, HERRENS Tjener, havde befalet. 13 Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som staa paa deres Høje; ikkun Hazor alene opbrændte Josva. 14 Og alt Byttet af disse Stæder og Kvæget røvede Israels Børn for sig; kun Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode intet blive tilovers, som have Aande. 15 Lige som HERREN bød Mose sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva, han udlod ikke noget af alt det, som HERREN havde befalet Mose.

Joshua 13:25

25 Og Jaeser og alle Stæderne i Gilead vare deres Landemærke og Halvdelen af Ammons Børns Land, indtil Aroer, som ligger lige over for Rabbah,

Joshua 13:31

31 Og Halvdelen af Gilead og Astaroth og Edrei, Ogs Riges Stæder i Basan, gav han Makirs, Manasse Søns, Børn, Halvdelen nemlig af Makirs Børn efter deres Slægter.

Joshua 19:24-31

24 Og den femte Lod kom ud for Asers Børns Stamme, efter deres Slægter. 25 Og deres Landemærke var: Helkath og Hali og Beten og Aksaf 26 og Allammelek og Amead og Miseal og støder op til Karmel mod Vesten og til Sihor-Libnath 27 og vender om mod Solens Opgang til Beth-Dagon og støder op til Sebulon og til Jeftha-Els Dal, Nord om Beth-Emek og Negiel, og gaar ud til Kabul, paa den venstre Side, 28 Og Ebron og Rehob og Hammon og Kana, indtil det store Zidon. 29 Og Landemærket vender om mod Rama og indtil den faste Stad Tyrus, og Landemærket vender om til Hosa, og dets Udgang er ved Havet og strækker sig efter Strøget mod Aksib; 30 og Umma og Afek og Rehob; to og tyve Stæder og deres Landsbyer. 31 Denne er Asers Børns Stammes Arv, efter deres Slægter, disse Stæder og deres Landsbyer.

Judges 1:27

27 Og Manasse fordrev ikke Indbyggerne i Beth-Sean med dens tilhørende Stæder eller i Thaanak med dens tilhørende Stæder eller Indbyggerne i Dor med dens tilhørende Stæder eller Indbyggerne i Jibleam med dens tilhørende Stæder Indbyggerne i Megiddo med dens tilhørende Stæder; og Kanaiten boede roligt i det samme Land.

Judges 2:1

1 Og HERRENS Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.

Judges 2:12

12 Og de forlóde HERREN deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder, af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede HERREN.

Judges 2:17

17 Men de vare heller ikke deres Dommer lydige, thi de bolede rned andre Guder og tilbade dem; vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde HERRENS Bud, de gjorde ikke saaledes.

Judges 3:11

11 Og Landet havde Ro fyrretyve Aar; og; Othniel, Kenas Søn, døde.

Judges 3:13

13 Og han samlede til sig; Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel; og de indtoge Palmestaden.

Judges 3:27

27 Og det skete, der han kom derhen, da blæste han i Trompeten paa Efraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik foran dem.

Judges 3:30

30 Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet havde Ro firsindstyve Aar. 31 Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Filisterne, seks Hundrede Mænd, med en Oksedriverstav; og han frelste ogsaa Israel.

Judges 4:3

3 Og Israels Børn raabte til HERREN; thi han havde ni Hundrede Jernvogne, og han havde undertrykt Israels Børn med Magt tyve Aar. 4 Og Debora, en Kvinde, en Profetinde, Lapidoths Hustru, dømte Israel paa den samme Tid. 5 Og hun boede under Deboras Palmetræ, imellem Rama og Bethel, paa Efraims Bjerg; og Israels Børn gik op til hende for Retten. 6 Og, hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Nafthali, og hun sagde til ham: Har ikke HERREN Israels Gud budet: Gak og saml Folk paa Thabors Bjerg, og tag ti Tusinde Mænd med dig af Nafthali Børn og af Sebulons Børn.

Judges 4:6

6 Og, hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Nafthali, og hun sagde til ham: Har ikke HERREN Israels Gud budet: Gak og saml Folk paa Thabors Bjerg, og tag ti Tusinde Mænd med dig af Nafthali Børn og af Sebulons Børn. 7 Og jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til Bækken Kison, og hans Vogne og hans Hob; og jeg vil give ham i din Haand.

Judges 4:10

10 Da kaldte Barak Sebulon og Nafthali sammen til Kedes; og der drog op efter ham ti Tusinde Mænd, og Debora drog op med ham.

Judges 4:13

13 Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni Hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Haroseth Hagojim til Bækken Kison. 14 Og Debora sagde til Barak: Staa op, thi dette er den Dag, paa hvilken HERREN har givet Sisera i din Haand; er HERREN ikke dragen ud for dit Ansigt? Saa drog og Barak ned af Bjerget Thabor, og de ti Tusinde Mænd efter ham. 15 Da forfærdede HERREN Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg af Vognen og flyede til Fods.

Judges 4:17-18

17 Men Sisera flyede til Fods til Jaels, Keniteren Hebers Hustrus, Telt, thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Keniteren Hebers Hus.

Judges 4:17

17 Men Sisera flyede til Fods til Jaels, Keniteren Hebers Hustrus, Telt, thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Keniteren Hebers Hus. 18 Da gik Jael ud imod Sisera og sagde til ham: Tag ind, min Herre! tag ind til mig, frygt ikke; og han tog ind til hende i Teltet, og hun dækkede ham til med et Ry. 19 Og han sagde til hende: Kære, giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg tørster; da aabnede hun en Mælkeflaske og lod ham drikke og dækkede ham til. 20 Og han sagde til hende: Stil dig ved Døren af Teltet, og sker det, at der kommer nogen og spørger dig og siger: Er her nogen? da skal du sige: Her er ingen. 21 Da tog Jael, Hebers Hustru, en Teltnagel og tog en Hammer i sin Haand og gik ind til ham sagteligen og slog Naglen igennem hans Tinding, at den gik ned i Jorden (thi han sov haardt og var træt), og han døde.

Judges 4:21

21 Da tog Jael, Hebers Hustru, en Teltnagel og tog en Hammer i sin Haand og gik ind til ham sagteligen og slog Naglen igennem hans Tinding, at den gik ned i Jorden (thi han sov haardt og var træt), og han døde.

Judges 5:2

2 Lover HERREN, fordi der er taget Hævn i Israel, der Folket var villigt dertil.

Judges 5:7

7 Landsbyerne i Israel vare tomme, de vare tomme, indtil jeg Debora stod frem, indtil jeg stod frem, en Moder i Israel. 8 Da man udvalgte nye Guder, da var der Krig i Portene; der blev ikke set Skjold eller Spyd iblandt fyrretyveTusinde i Israel. 9 Mit Hjerte slaar for Israels Høvdinger, de som beviste sig villige iblandt Folket; lover HERREN!

Judges 5:15

15 Ogsaa var der Fyrster af Isaskar med Debora, Og som Isaskar saa Barak, i Dalen styrtede han frern! Ved Rubens Vandbække vare Hjertets Betænkninger store.

Judges 5:30

30 Skulde de ikke finde, ja uddele til Bytte en Pige, to Piger for hver Mand? for Sisera brogede Klæder til Bytte, brogede, stukne paa begge Sider om Halsen, til Bytte?

Judges 6:11

11 Og HERRENS Engel kom og satte sig under den Eg, som er i Ofra, som hørte Joas, den Abiesriter til; og hans Søn Gideon tærskede Hvede i en Vinperse, at han kunde føre det hastigt bort fra Midianiternes Ansigt.

Judges 10:4

4 Og han havde tredive Sønner, som rede paa tredive Asenfoler, og de havde tredive Stæder; dem kaldte de Jairs Byer indtil denne Dag, de ligge i Gileads Land.

Judges 12:14

14 Og han havde fyrretyve Sønner og tredive Sønnesønner, som rede paa halvfjerdsindstyve Asenfoler; og han dømte Israel otte Aar. 15 Og Abdon, Pireathoniteren Hillels Søn døde; og han blev begraven i Pireathon udi Efraims Land paa Amalekiternes Bjerg.

Judges 13:3

3 Og HERRENS Engel aabenbaredes for Kvinden, og han sagde til hende: Se, kære, du er ufrugtbar og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.

Judges 21:9-10

9 Thi Folket blev talt; og se, da var der ingen af Indbyggerne fra Jabes i Gilead. 10 Da sendte de derhen af Menigheden tolv Tusinde Mand af Stridsfolkene; og de bøde dem og sagde: Gaar hen og slaar Indbyggerne i Jabes i Gilead med skarpe Sværd, samt Hustruerne og de smaa Børn.

1 Samuel 2:1

1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i HERREN, mit Horn er ophøjet i HERREN; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse.

1 Samuel 7:10

10 Og Samuel ofrede Brændofret, og Filisterne kom frem til Krigen imod Israel; men HERREN lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Filisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.

1 Samuel 12:7

7 Og nu stiller eder frem, og jeg vil gaa i Rette med eder for HERRENS Ansigt om alle HERRENS retfærdige Gerninger, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre.

1 Samuel 13:19-22

19 Og der blev ingen Smed funden i al Israels Land; thi Filisterne sagde: At Hebræerne ikke skulde gøre Sværd eller Spyd. 20 Derfor maatte al Israel fare ned til Filisterne, at hver kunde faa sit Plovjern og sin Hakke og sin Økse og sin Spade skærpet; 21 og de havde skarpe File til Spader og Hakker og Treforke og Økser, og saa ofte Æggen var sløvet paa Spader, og naar de skulde have en Braad sat ind. 22 Og det skete paa Stridens Dag, at der ikke blev funden Sværd eller Spyd i nogen af Folkets Haand, som var med Saul og med Jonathan; dog fandtes der hos Saul og hos Jonathan, hans Søn.

1 Samuel 17:47

47 Og hele denne Forsamling skal vide, at HERREN ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er HERRENS, og han skal give eder i vor Haand.

1 Samuel 17:49-51

49 Og David stak sin Haand i Posen og tog en Sten deraf og slog med Slyngen og traf Filisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og at han faldt paa sit Ansigt til Jorden. 50 Og David blev ved Slyngen og ved Stenen og slog Filisteren og dræbte ham, og David havde ikke Sværd i Haanden. 51 Og David løb hen og stod hos Filisteren og tog hans Sværd og drog det af Balgen og slog ham ihjel og afhuggede hans Hoved dermed; der Filisterne saa, at den vældige iblandt dem var død, da flyede de.

1 Samuel 18:17

17 Og Saul sagde til David: Se, min ældste Datter Merab, hende vil jeg give dig til Hustru, vær ikkun en duelig Mand for mig og strid HERRENS Krige; thi Saul sagde: Min Haand skal ikke være paa ham, men Filisternes Haand skal være paa ham.

1 Samuel 25:28

28 Kære, forlad din Tjenerindes Overtrædelse; thi HERREN skal berede min Herre et bestandigt Hus; thi min Herre fører HERRENS Krige, og intet ondt skal times dig i dine Dage.

1 Samuel 26:19

19 Og nu høre dog min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom HERREN har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men dersom det er Mennesker Børn, da være de forbandede for HERRENS Ansigt; thi de have uddrevet mig i Dag, at jeg ikke kan holde mig til HERRENS Arv, og de sige: Gak bort, tjen andre Guder!

2 Samuel 13:18

18 Og hun havde en broget Kjortel paa; thi i saadanne Kjortler plejede Kongens Døtre at klæde sig, saalænge de vare Jom fruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor og lukkede Døren i Laas efter hende.

2 Samuel 20:19

19 Jeg er en af de fredsommelige, de trofaste i Israel; du søger efter at dræbe en Stad og en Moder i Israel, hvorfor vil du opsluge HERRENS Arv?

2 Samuel 20:22

22 Og Kvinden kom til alt Folket med sin Visdom; og de afhuggede Sebas; Bikris Søns, Hoved og kastede det ud til Joab; da blæste han i Trompeten, og de adspredtes fra Staden, hver til sine Telte; og Joab kom tilbage til Jerusalem, til kongen.

2 Samuel 22:8

8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

2 Samuel 22:47-48

47 HERREN lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes! 48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,

2 Samuel 23:4

4 og som Lys om Morgenen, naar Solen opgaar, om Morgenen, naar der ikke ere Skyer, naar Græsset vokser af Jorden ved Solskin efter Regnen.

1 Kings 4:12

12 Baena, Ahiluds Søn, havde Thaanak og Mebiddo og hele Beth-Sean, som er ved Zarthan neden for Jisreel fra Beth-Sean indtil Abel-Mehola, indtil paa hin Side Jokmeam;

1 Kings 18:22

22 Da sagde Elias til Folket: Jeg er ene tilbage som HERRENS Profet; men Baals Profeter ere fire Hundrede og halvtredsindstyve Mænd.

1 Kings 18:40

40 Da sagde Elias til dem: Griber Baals Profeter, at ingen Mand undkommer af dem; og de grebe dem, og, Elias førte dem ned til Kisons Bæk og nedhuggede dem der.

1 Kings 19:10

10 Og han sagde: Jeg har været nidkær for HERREN Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt, de have nedbrudt dine Altre og slaget dine Profeter ihjel med Sværd; og jeg alene er bleven tilovers, og de søge efter mit Liv for at tage det fra mig.

1 Kings 19:14

14 Og han sagde: Jeg har været nidkær for HERREN Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt, nedbrudt dine Altre og ihjelslaget dine Profeter med Sværd, og jeg alene er bleven tilovers, og de søge efter mit Liv for at tage det fra mig.

2 Kings 1:2

2 Og Ahasia faldt igennem Sprinkelværket i sin Sal Samaria og blev syg; og han sendte Bud og sagde til dem: Gaar hen, adspørger Baal-Sebub, Ekrons Gud, om jeg skal leve efter denne Sygdom.

1 Chronicles 12:32

32 Og af Isaskars Børn, som vare kyndige og forstandige paa Tiderne, saa at de vidste, hvad Israel skulde gøre, var der to Hundrede Øverster, og alle deres Brødre fulgte deres Ord.

1 Chronicles 29:9

9 Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave HERREN af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.

2 Chronicles 15:5

5 Men i hine Tider havde ingen Fred, naar han gik ud, og naar han gik ind; thi et stort Bulder gik over alle Indbyggerne i Landene,

2 Chronicles 17:16

16 Og næst ham var Amasia, Sikris Søn, HERRENS frivillige, og med ham vare to Hundrede Tusinde, vældige til Strid.

2 Chronicles 20:21

21 Og han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for HERREN, at de skulde love den hel- lige Majestæt, og, naar de droge ud frem for de bevæbnede, da skulde de sige: Lover HERREN, thi hans Miskundhed er evindelig.

2 Chronicles 20:27

27 Siden vendte hver Mand af Juda og Jerusalem om, og Josafat fremmerst for dem, for at drage tilbage til Jerusalem med Glæde; thi HERREN havde givet dem Glæde over deres Fjender.

Ezra 7:21

21 Og af mig, mig Kong Artakserkses, er given Befaling til alle Skatmestre, som ere paa hin Side Floden, at hvad som Esra, Præsten, den skriftlærde i Himmelens Guds Lov, begærer af eder, det skal ydes straks,

Nehemiah 3:5

5 Og ved Siden af dem istandsatte de af Thekoa et Stykke; men de store iblandt dem bøjede ikke deres Hals til Arbejde for deres Herre.

Nehemiah 11:2

2 Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at bo i Jerusalem.

Esther 4:16

16 Gak, samler alle Jøderne, som findes i Susan, og faster for mig, og I skulle ikke æde, ej heller drikke i tre Dage, Nat og Dag, ogsaa jeg og mine unge Piger ville ligeledes faste; og saaledes vil jeg gaa ind til Kongen, hvilket ikke er efter Loven, og omkommer jeg saa, saa faar jeg at omkomme.

Esther 9:19

19 Derfor gjorde Jøderne paa Landet, de, som boede i de ubefæstede Stæder, den fjortende Dag i Adar Maaned til Gæstebuds og Glædes- og Lystighedsdag og til en, paa hvilken den ene sender den anden Gaver.

Job 9:6

6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;

Job 20:5

5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?

Job 29:7

7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.

Job 38:7

7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.

Psalms 2:10-12

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden! 11 Tjener HERREN med Frygt og fryder eder med Bæven! 12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

Psalms 4:4

4 Vider dog, at HERREN har udkaaret sin hellige; HERREN hører, naar jeg raaber til ham.

Psalms 18:1

1 Til Sangmesteren; af David, HERRENS fjener, som talte Ordene af denne Sang for HERREN paa den Dag, HERREN havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.

Psalms 18:7-15

7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til HERREN, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren. 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred. 9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den. 10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger. 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer. 13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder. 14 Og HERREN tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder. 15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og for færdede dem.

Psalms 18:47

47 HERREN lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,

Psalms 19:4-5

4 Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt. 5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.

Psalms 20:7

7 Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede, han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel; ved hans frelsende højre Haands vældige Gerninger.

Psalms 27:6

6 Og nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for HERREN.

Psalms 33:17

17 Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.

Psalms 37:6

6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.

Psalms 44:5

5 Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

Psalms 44:12

12 Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

Psalms 45:14

14 Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.

Psalms 48:4-6

4 Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg.

Psalms 48:4-5

4 Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg. 5 Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.

Psalms 48:5-5

5 Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe. 6 De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.

Psalms 48:11

11 O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.

Psalms 49:1-2

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. 2 Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!

Psalms 49:14

14 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres, Mund. Sela.

Psalms 52:7

7 Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. Sela.

Psalms 57:8

8 Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.

Psalms 58:10-11

10 Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stomen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand. 11 Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.

Psalms 68:1-3

1 Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang. 2 Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly For hans Ansigt. 3 Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.

Psalms 68:7-8

7 Gud lader de enlige bo i Huse llan udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land. 8 Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela.):

Psalms 68:8

8 Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela.):

Psalms 68:12-14

12 Herren lader Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær. 13 Hærskarernes Konger fly de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte. 14 Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dugs Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.

Psalms 68:18

18 Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.

Psalms 75:7

7 Thi Ophøjelse kommer ikke af Øster eller af Vester, ej heller af Ørken;

Psalms 77:6

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Psalms 77:17

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Psalms 77:17-18

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede. 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile foore frem.

Psalms 83:9-10

9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. Sela.

Psalms 83:9-18

9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. Sela. 10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,

Psalms 83:10-18

10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk, 11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken. 12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna, 13 dem, som have sagt: vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom. 14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret. 15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene, 16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind! 17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o HERRE! 18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du, alene, hvis Navn er HERREN, er den Højeste over al Jorden.

Psalms 89:36

36 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

Psalms 91:14

14 Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

Psalms 92:9

9 Men du HERRE, er høj evindelig.

Psalms 94:1

1 HERRE! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Psalms 97:5

5 Bjergene smeltede som Voks for HERRENS Ansigt, for hele Jordens Herres Ansigt.

Psalms 97:8

8 Zion hørte det og blev glad, og Judas Døtre frydede sig over dine Domme, HERRE!

Psalms 97:10

10 I, som elske HERREN! hader det onde; han bevarer sine helliges Sjæle, han frier dem af de ugudeliges Haand.

Psalms 103:1-2

1 Af David. Min Sjæl! lov HERREN, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. 2 Min Sjæl! lov HERREN og glem ikke alle hans Velgerninger,

Psalms 105:2

2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!

Psalms 107:32

32 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

Psalms 108:2

2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

Psalms 110:3

3 Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.

Psalms 114:4

4 Bjergene sprang som Vædre, Højene som unge Lam.

Psalms 118:8-12

8 Det er bedre at sætte Lid til HERREN end at forlade sig paa Mennesker. 9 Det er bedre at sætte Lid til HERREN end at forlade sig paa Fyrster. 10 Alle Hedninger have omringet mig; i HERRENS Navn vil jeg nedhugge dem. 11 De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i HERRENS Navn vil jeg nedhugge dem. 12 De have omringet mig som Bier de ere udslukte som Ild i Torne; i HERRENS Navn vil jeg nedhugge dem.

Psalms 119:46

46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmms.

Psalms 125:5

5 Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal HERREN lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!

Psalms 136:15

15 og udstødte Farao og hans Hær i det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig;

Psalms 136:19-20

19 Amoriternes Konge Sion; thi hans Miskundhed varer evindelig; 20 og Basans Konge Og; thi hans Miskundhed varer evindelig;

Psalms 138:4-5

4 HERRE! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord. 5 Og de skulle synge om HERRENS Veje; thi stor er HERRENS Ære.

Psalms 145:5

5 Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger.

Psalms 145:7

7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed.

Psalms 145:11

11 De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde.

Psalms 147:10-11

10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben. 11 Behag har HERREN til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Psalms 149:6-9

6 De skulle ophøje Gud med deres Strube, og der skal være et tveægget Sværd i deres Haand 7 for at øve Hævn paa Hedningerne og Straf paa Folkeslægterne; 8 for at hinde deres Konger med Lænker og deres Hædersmænd med Jernbolte; 9 og for at fuldbyrde paa dem den Dom, som staar skreven! Det er Æren for alle hans hellige. Halleluja!

Proverbs 4:18

18 Og de retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der bliver klarere og klarere indtil Middag.

Proverbs 7:6

6 Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;

Proverbs 22:13

13 Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.

Proverbs 31:31

31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.

Song of Songs 2:9

9 Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.

Song of Songs 8:14

14 Fly min elskede! og vær lig en Raa eller en ung Hind paa de duftende Urters Bjerge.

Isaiah 5:28

28 Deres Pile ere skærpede, og alle deres Buer ere spændte; deres Hestehove agtes som Flint og deres Hjul som en Hvirvelvind.

Isaiah 12:1-6

1 Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, HERRE! Thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig. 2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den HERRE, HERRE er min Styrke og Lorsang, og han er bleven mig til Frelse. 3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Isaiah 12:3

3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder. 4 Og I skulle sige paa den Dag: Navn, kundgører hans Gerninger Navn, kundgører hans Gerninber iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt. 5 Lovsynger HERREN, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord. 6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Isaiah 14:2

2 Og Folkene skulle tage dem og føre dem til deres Hjem, og Israels Hus skal tage hine til Eje som Tjenere og Tjenestepiger i HERRENS Land og holde dem fangne, som havde fanget dem selv, og regere over sine Undertrykkere.

Isaiah 25:1

1 HERRE! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

Isaiah 25:10

10 Thi HERRENS Haand skal hvile over dette Bjerg; men Moab skal nedtrædes, som man nedtræder Halm i Møddingpølen.

Isaiah 26:1

1 Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn.

Isaiah 28:6

6 og til Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og til Styrke for dem, som drive Krigen tilbage til Porten.

Isaiah 33:1

1 Ve dig, du Ødelægger! du, som dog ikke er bleven Ødelagt, og du Røver! du, som dog ikke er bleven et Rov; naar du har fuldendt at ødelægge, skal du Ødelægges, naar du er bleven færdig med at røve, skal du selv blive et Rov.

Isaiah 33:8

8 De banede Veje ere øde, der er ingen, som gaar frem ad Stien mere; han har brudt Pagten, ladet haant om Stæderne, ikke agtet et Menneske.

Isaiah 41:15-16

15 Se, jeg gør dig til en skarp ny Teerskevogn med mange Tænder; du skal tærske og sønderknuse Bjerge og gøre Høje som Avner. 16 Du skal kaste dem, og Vejret skal løfte dem, og en Storm skal adsprede dern; men du skal fryde dig i HERREN, du skal prise dig i Israels Hellige.

Isaiah 49:23

23 Og Konger skulle vsere dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er HERREN, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes. 24 Mon man kan tage fra den vældige, hvad han har taget? og mon den retfærdiges Fanger skulle undkomme? 25 Ja, saaledes siger HERREN: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dide Børn. 26 Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, og den Mæbtige i Jakob er din Genløser.

Isaiah 51:9

9 Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du HERRENS Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som fældede Rahab, og som gennemborede Dragen?

Isaiah 51:17

17 Vaagn op, vaagn op, rejs dig, Jerusalem! du som har drukket af HERRENS Haand hans Vredes Bæger; du har drukket, du har udtømt Beruselsens Bæger.

Isaiah 52:1-2

1 Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds KIæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere. komme ind i dig. 2 Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem! gør dig løs fra Lænkerne om din Hals, du Zions fangne Datter!

Isaiah 60:1

1 Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og HERRENS Herlighed er opgangen over dig.

Isaiah 64:1-3

1 Ligesom Ild antænder Kviste, ligesom Ild kommer Vand til at syde, saa lade du dine Fjender kende dit Navn, saa at Hedningerne bæve for dit Ansigt. 2 Da du har gjort underlige Ting, skulde vi da ikke vente? du nedfor, Bjerge fløde bort for dit Ansigt. 3 Og fra gammel Tid har man ikke hørt, har man ikke fornummet, intet Øje set, al nogen Gud uden du gjorde saadanne Ting for den, som bier efter ham?

Jeremiah 7:2

2 Stil dig i HERRENS Hus's Port, og du skal udraabe der dette Ord og sige: Hører HERRENS Ord, alle I af Juda! I, som gaa ind ad disse Porte, for at tilbede HERREN!

Jeremiah 31:26

26 Derfor vaagnede jeg op og saa, og min Søvn var mig sød.

Jeremiah 47:4

4 over den Dag, som kommer for at ødelægge alle Filister, for at udrydde hver Hjælper, som, er tilbage for Tyrus og Sidon; thi HERREN ødelægger Filisterne, de overblevne fra Øen Kafthor.

Jeremiah 48:10

10 Forbandet være den, som gør HERRENS Gerning med Efterladenhed; og forbandet være den, som holder sit Sværd tilbage fra Blod.

Lamentations 1:4

4 Zions Veje sørge, fordi ingen kommer til Festforsamling, alle dens Porte ere øde, dens Præster sukke, dens Jomfruer ere bedrøvede, og for den selv er det bittert.

Lamentations 3:40-41

40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til HERREN! 41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!

Lamentations 4:18

18 De jage os, hvor vi skride frem, at vi ikke kunne gaa paa vore Gader; vor Ende er nær, vore Dage ere fyldte; thi vor Ende er kommen.

Lamentations 5:4

4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.

Lamentations 5:9

9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.

Ezekiel 17:24

24 og alle Træer paa Marken skulle fornemme, at jeg, HERREN, har fornedret et højt Træ, ophøjet et lavt Træ, gjort et grønt Træ tørt og gjort et tørt Træ glønt; jeg HERREN, jeg har talt det og gjort det.

Daniel 7:18-27

18 Men den Højestes hellige skulle modtage Riget og besidde Riget evindelig, ja, indtil Evighedernes Evighed. 19 Da vilde jeg gerne have Vished angaaende det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, havde Jerntænder og Kobberkløer, aad, knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder, 20 og angaaende de ti Horn, som vare paa dets Hoved, samt det andet, som skød op, og for hvilke tre faldt; og dette var det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ting, og hvis Udseende var større end de andres ved Siden af det. 21 Jeg havde set, at samme Horn førte Krig imod de hellige og fik Overhaand over dem, 22 indtil den Gamle af Dage kom, og Retten blev tilkendt den Højestes hellige, og Tiden kom, da de hellige toge Riget i Besiddelse. 23 Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr betyder, at der skal være et jerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne; og det skal opæde al Jorden og søndertræde den og knuse den. 24 Men de ti Horn betyde, at der af samme Rige skal opstaa ti Konger; og en anden skal opstaa efter dem, og han skal være anderledes end de foregaaende og nedtrykke tre Konger. 25 Og han skal tale Ord imod den Højeste og undertrykke den Højestes hellige og tænke paa at forandre Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil een Tid og Tider og en halv Tid. 26 Derefter skal Retten sættes, og man skal fratage ham hans Ma for at ødelægge og tilintetgøre den indtil Enden. 27 Men Riget og Herredømmet og Rigernes Magt under al Himmelen skal gives til et Folk af den Højestes hellige; hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle tjene og lyde ham.

Daniel 12:3

3 Men de forstandige skulle skinne som den udstrakte Befæstnings Skin; og de, der fsrte de mange til Retfærdighed, som Stjernerne evindelig og altid.

Hosea 6:3

3 Og vi ville kende, jage efter at kende HERREN, som Morgenrøden er hans Opgang vis; og han skal komme til os som Regnen, som Sildigregnen, der væder Jorden.

Joel 3:12

12 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, hvorhen I solgte dem, og jeg vil lade Gengældelsen komme over eders Hoved.

Micah 3:12

12 Derfor; for eders Skyld, skal Zion pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.

Micah 4:13

13 Gør dig rede og tærsk, du Zions Datter! thi jeg gør dit Horn til Jern og gør dine Hove til Kobber, at du maa sønderknuse mange Folk, og at jeg kan vie HERREN deres Bytte og hele Jordens Herre deres Gods. Nu, flok dig sammen, du Flokkens Datter! en Belejring retter man imod os; med Kæppen slaar man Israels Dommer paa Kinden.

Micah 6:5

5 Mit Folk! kom dog i Hu, hvad Raad Balak, Konger af Moab, havde oplagt, og hvad Svar Bileam, Beors Søn, gav ham, og hvad der skete fra Sittim indtil Gilgal, for at du maa kende HERRENS retfærdige Gerninger.

Micah 7:10

10 Og min Modstanderinde maa se det, og Skam skal bedække hende, idet hun siger til mig: Hvor er HERREN din Gud? mine Øjne skulle se deres Lyst paa hende; nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gader.

Nahum 1:5

5 Bjergene skælve for ham, og Højene smelte, og Jorden hæver sig i Vejret for hans Ansigt og Jorderige og alle, som bo derpaa.

Habakkuk 3:3-6

3 Gud kommer fra Theman og den Hellige fra Parans Bjerg. Sela. Hans Majestæt bedækker Himmelen, og af hans Herlighed fyldes Jorden. 4 Og en Glans, som Lyset bryder frem, Straaler har han til Siden, og der skjuler han sin Magt. 5 Foran ham gaar Pesten, og efter ham udgaar dræbende Sot. 6 Han træder frem og bringer Jorden til at ryste, han ser til og bringer Folkene til at skæne, og de evige Bjerge briste, de ældgamle Høje synke; hans Tog ere som i fordums Tid.

Habakkuk 3:10

10 Bjerge se dig, de skælve; Vandstrømme styrte ned, Afgrunden hæver sin Røst, den opløfter sine Hænder imod det høje.

Matthew 7:2

2 og med hvad Maal I maale, skal Eder igjen maales.

Matthew 13:43

43 Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo som har Øren at høre med, han høre.

Matthew 25:41

41 Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

Luke 1:28

28 Og Englen kom ind til hende og sagde: hil være dig, du Benaadede! Herren er med deig, du Velsignede iblandt Kvinderne!

Luke 1:42

42 og raabte med stor Røst og sagde: velsignet er du iblandt Kvinderne! og velsignet er dit Livs Frugt.

Luke 1:46

46 Og Maria sagde: min Sjæl ophøier Herren;

Luke 1:67-68

67 Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig Aand, og han spaaede og sagde: 68 lovet være Herren, Israels Gud at han har besøgt og forløst sit Folk,

Acts 15:39

39 Der opstod da en Fortørnelse, saa at de skiltes fra hverandre, og at Barnabas tog Marcus til sig og seilede til Cypern.

Acts 20:13

13 Men vi, som vare gangne forud tilskibs, fore til Assus og vilde derfra tage Paulus ind; thi saaledes havde han anordnet, da han selv vilde gaae tillands.

Acts 20:24

24 Men jeg agter Intet, holder og ikke mit Liv selv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg har annammet af den Herre Jesus, at forkynde Guds Naades Evangelium.

Romans 8:28

28 Men vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldte.

Romans 8:37

37 Men i alt dette mere seire vi ved ham, som os elskede.

Romans 15:18

18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke har udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Handling,

Romans 16:13

13 Hilser Rufus, den Udvalgte i Herren og hans og min Moder.

1 Corinthians 3:9

9 Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.

1 Corinthians 8:3

3 Men dersom Nogen elsker Gud, han har faaet kundskab af ham).

1 Corinthians 9:17

17 Gjør jeg det da gjerne, har jeg Løn; gjør jeg det ugjerne, er dog en Huusholdning mig betroet.

1 Corinthians 15:34

34 Vaagner op, som det sømmer sig, og synder ikke; thi Nogle vide Intet af Gud, det siger jeg Eder til Blusel.

1 Corinthians 16:22

22 Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesus Christus, han være en Forbandelse! Maran Atha.

2 Corinthians 6:1

1 Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjeves maae have modtaget Guds Naade;

2 Corinthians 8:3-4

3 Thi efter Evne (det vidner jeg), ja over Evne vare de af sig selv villige, 4 og bade os med megen Overtalelse at annamme deres Gave og Sammenskud til Hjælp for de Hellige.

2 Corinthians 8:12

12 Thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er Enhver velbehagelig, i Forhold til det, han har, ei i Forhold til det, han ikke har

2 Corinthians 8:17

17 Thi vel modtog han Formaningen, men efterdi han selv var meget nidkjær reiste han villigen til Eder.

2 Corinthians 9:5

5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, forud at drage til Eder og foranstalte Eders forud tilsagte Gave, at den kan være rede som en velsignet, og ikke som en karrig Gave.

2 Corinthians 9:7

7 Hver give, eftersom han har sat sig for i Hjertet, ikke med Fortrædenhed eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.

2 Corinthians 11:2

2 Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg har trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru.

Ephesians 4:8

8 Derfor siger Skriften: han opfoer til det Høie, bortførte Fanger og gav Menneskene Gaver.

Ephesians 5:14

14 Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig!

Ephesians 6:24

24 Naaden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Christus i Uforkrænkelighed! Amen.

Philippians 2:13

13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.

Philippians 2:21

21 Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu.

Philippians 3:19

19 hvis Ende er Fordærvelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skjændsel, hvilke tragte efter de jordiske Ting.

2 Timothy 2:26

26 og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gjøre hans Villie.

Philemon 1:14

14 Men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at din Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.

Hebrews 12:18

18 I ere jo ikke komne til hiint bævende Bjerg, antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir,

James 1:12

12 Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren har lovet dem, som ham elske.

James 2:5

5 Hører, mine elskelige Brødre! har Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, til at vorde rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han har lovet dem, som han elske?

James 2:13

13 Thi der skal gaae en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed; men Barmhjertighed træder frimodighed for Dommen.

James 5:7

7 Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See, Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt, han bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.

1 Peter 1:8

8 hvem I ikke have kjendt, og dog elske, hvem I nu ikke see, men dog troe paa, og fryde Eder ved uudsigelig og forherliget Glæde,

1 John 3:16

16 Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.

1 John 4:19-21

19 Vi elske ham, fordi han elskede os først. 20 Dersom Nogen siger: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en Løgner; thi hvo som ikke elsker sin Broder, som han har seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har seet? 21 Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Broder.

1 John 5:2-3

2 Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud. 3 Thi dette er Kjærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære.

Revelation 2:26-27

26 Og den, som seirer, og som varer paa mine Gjerninger indtil enden, han vil jeg give Magt over Hedningerne; 27 og han skal regjere dem med et Jernspiir, ligesom Leerkar skulle de sønderknuses, som jeg annammede det af min Fader;

Revelation 3:9

9 See, jeg lader komme Nogle af Satans Synagoge, som sige jeg selv at være Jøder og ere det ikke, men lyve. See, jeg vil gjøre, at de skulle komme og tilbede for dine Fødder, og kjende, at jeg har elsket dig.

Revelation 6:10

10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?

Revelation 12:11

11 Og de have overvundet ham ved Lammets Blod og ved Ordet, de vidnede; og de elskede ikke deres Liv indtil Døden.

Revelation 15:3-4

3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, sigende: store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! Retfærdige og sande ere dine Veie, du de Helliges Konge! 4 Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Dommere ere aabenbarede.

Revelation 16:5-6

5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: retfærdig er du Herre! du, som er og som var, du Hellige, at du har udført denne Dom. 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, har du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd.

Revelation 17:12-14

12 Og de to Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annammet en Magt som Konger een Time med Dyret. 13 Disse have een Mening, og deres Magt og Myndig skulle de overgive Dyret. 14 Disse skulle stride med Lammet, og Lammet skal overvinde dem, fordi det er Herrens Herre og Kongers Konge, og de, som ere med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste.

Revelation 18:20

20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter; fordi Gud har udført Eders Ret imod den.

Revelation 19:1-3

1 Og derefter hørte jeg en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelse og Ære og Priis og Magt være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.

Revelation 19:2

2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed.

Revelation 19:19

19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden og deres Hære, forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten og imod hans Hær.

Cross Reference data is from OpenBible.info, retrieved June 28, 2010, and licensed under a Creative Commons Attribution License.