Joshua 24:7 Cross References - Danish

⁷ Da raabte de til HERREN, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne og lod Havet komme over dem, og. det skjulte dem, og eders Øjne have set det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.

¹⁰ Og Farao nærmede sig; og lsraels Børn opløftede deres Øjne, og se, Ægypterne droge efter dem; da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til HERREN.

²⁰ Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Sky og Mørke (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den ene kom ikke til den en den ganske Nat.

²⁷ Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igen mod Morgenen i sit sædvanlige Leje, og Ægypterne flyede imod det; saa styrtede HERREN Ægypterne midt i Havet. ²⁸ Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem.

³¹ Og Israel saa den store Magt, som HERREN havde bevist paa Ægypterne, og Folket frygtede HERREN; og de troede paa HERREN og paa Mose, hans Tjener.

³³ Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar og bøde for eders Bolen, indtil I alle ere blevne til døde Kroppe i denne Ørk. ³⁴ Efter de Dages Tal, i hvilke I have bespejdet Landet, fyrretyve Dage, et Aar for hver Dag, skulle I bære eders Misgerninger fyrretyve Aar, og I skulle fornemme, at jeg har vendt mig bort.

⁴⁶ Saa bleve I i Kades mange Dage, al den Tid, I bleve der.

³⁴ Eller om Gud har forsøgt at komme for at tage sig et Folk midt ud af Folket, ved Forsøgelser, ved Tegn og ved underlige Gerninger og ved Krig og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved store forfærdelige Gerninger, efter alt det som HERREN eders Gud har gjort ved eder i Ægypten for dine Øjne?

² Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem; I have set alt det, som HERREN gjorde for eders Øjne i Ægyptens Land ved Farao og alle hans Tjenere og ved hans ganske Land,

⁶ Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, de som ikke havde hørt HERRENS Røst, saa at HERREN svor dem, at han ikke vilde lade dem se det Land, som HERREN havde tilsvoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Mælk og Honning.

¹² Og du ledte dem om Dagen ved en Skystøtte og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Vejen, som de skulde gaa paa: ¹³ Og du kom ned over Sinaj Bjerg og talte med dem fra Himmelen, og du gav dem rette Befalinger og sande Love, gode Skikke og Bud. ¹⁴ Og du kundgjorde dem din hellige Sabbat og bød dem Bud og Skikke og Lov ved Mose din Tjener. ¹⁵ Og du gav dem Brød af Himmelen for deres Hunger og udførte dem Vand af en Klippe for deres Tørst; og du sagde til dem, at de skulde gaa ind at indtage til Ejendom det Land, over hvilket du havde opløftet din Haand for at give dem det. ¹⁶ Men de og vore Fædre handlede hovmodigt, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud. ¹⁷ Og de vægrede sig ved at høre dem og kom ikke dine underlige Ting i Hu, som du havde gjort med dem, men forhærdede deres Nakke og satte sig en Høvedsmand for i deres Genstridighed at vende tilbage til deres Trældom; men du er Forladelsens Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og du forlod dem ikke. ¹⁸ De gjorde sig endog en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten; og de tillode sig store Bespottelser. ¹⁹ Og du forlod dem ikke i Ørken efter din megen Barmhjertighed; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, at den jo ledte dem paa Vejen, eller Ildstøtten om Natten, at den jo lyste for dem paa Vejen, som de skulde gaa paa. ²⁰ Og du gav din gode Aand til at undervise dem og nægtede ikke dit Man for deres Mund og gav dem Vand for deres Tørst. ²¹ Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken, at dem fattedes intet; deres Klæder blev ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.

⁹ hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning. ¹⁰ Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

¹⁷ Dette Folks, Israels, Gud udvalgte vore Fædre og ophøiede Folket, der de boede i Udlændighed i Ægyptens Land, og førte dem derfra med en Høi Arm. ¹⁸ Og henved fyrretyve Aar fordrog han deres Sæder i Ørkenen.

¹⁷ Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørken?