Job 9:16 Cross References - Danish

¹⁶ Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.

⁹ Og Mose talede saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke dette Mose for Sjæleangst og for den haar de Trældom.

¹³ Men Gideon sagde til ham: Hør mig, min Herre! om HERREN er med os, hvi har da alt dette ramt os? og hvor ere alle hans underlige Ting, som vore Fædre fortalte os og sagde: Førte HERREN os ikke op af Ægypten? men nu har HERREN forladt os og givet os i Midianiternes Haand.

²⁴ Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.

⁶ Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig.

¹⁸ Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig. ¹⁹ Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst. ²⁰ Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

¹ Jeg elsker HERREN; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer. ² Thi han har bøjet sit øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

¹ En Sang paa Trappernerne Der HERREN hjemførte Zions Folk, som vendte tilbage, da vare vi som drømmende,

⁴¹ Men der de for Glæde endnu ikke troede og forundrede sig, sagde han til dem: have I her Noget at æde?

¹⁴ Og da hun kjendte Peters Røst, abbnede hun af Glæde ikke Døren, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod for Døren. ¹⁵ Da sagde de til hende: du raser. Men hun stod fast derpaa, at det var saaledes. Men de sagde: det er hans Engel. ¹⁶ Men Peter blev ved at banke paa, og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.