Job 37:13 Cross References - Danish

¹³ Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.

¹⁸ Se, jeg vil i Morgen paa denne Tid lade regne en saare svar Hagel, hvis Lige var aldrig før i Ægypten fra den Dag, det blev grundfæstet om hidindtil. ¹⁹ Saa send nu hen, saml dit Kvæg og alt det, du har paa Marken; thi alle Mennesker og alt Kvæg, som findes paa Marken og ikke ere samlede i Hus, og som Hagelen slaar til ned paa, skulle dø. ²⁰ Hvo som da frygtede HERRENS Ord blandt Faraos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Kvæg fly til Husene; ²¹ men hvo som ikke laade HERRENS Ord paa sit Hjerte, lod sine Tjenere og sit Kvæg blive paa Marken. ²² Da sagde HERREN til Mose: Ræk din Haand op mod Himmelen, og der skal vorde Hagel over hele Ægyptens Land, over Mennesker og over Kvæg og over alle Urter paa Marken i Ægyptens Land. ²³ Og Mose rakte sin Stav op mod Himmelen, og HERREN lod tordne og hagle, og der for Ild ned paa Jorden; og HERREN lod regne Hagel over Ægyptens Land. ²⁴ Og der blev Hagel og Ild, som slyngede sig midt i Hagelen, saare svar, saadan som ikke havde været i hele Ægyptens Land, fra den Tid det havde været et Folks Land. ²⁵ Og Hagelen nedslog i hele Ægyptens Land det, som var paa Marken, baade Mennesker og Kvæg; og alle Urter paa Marken slog Hagelen og knækkede alle Træer paa Marken.

¹⁸ Da raabte Samuel til HERREN og HERREN gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare for HERREN og Samuel. ¹⁹ Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til HERREN din Gud, at vi ikke skulle dø; thi vi lagde det onde til alle vore Synder, at vi begærede os en Konge.

¹⁰ Da tog Rizpa, Ajas Datter, Sørgeklædet og udbredte det paa Klippen, fra Høstens Begyndelse, indtil der faldt Vand fra Himmelen over dem; og hun tilstedte ikke Himmelens Fugle at hvile paa dem om Dagen og ej heller Markens Dyr om Natten.

¹⁴ Og de begrove Sauls og hans Søn Jonathans Ben i Benjamins Land, i Zela, udi Kis s, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.

⁴⁵ Og det skete i en Haandevending, da blev Himmelen sort af Skyer og Vejr, og der kom en stor Regn; men Akab for af Sted og drog til Jisreel.

⁹ Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

³¹ Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.

⁶ Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.

²⁶ for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, ²⁷ for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?

³⁷ Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere, ³⁸ idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre

²³ Og I, Zions Børn! fryder og glæder eder i HERREN eders Gud; thi han giver eder Læreren til Retfærdighed og nedsender saa til eder for det første tidlig Regn og sildig Regn.