Job 17:1 Cross References - Danish

¹ Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.

¹¹ Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter znig, at jeg skulde forlænge mit Liv?

¹³ Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. ¹⁴ Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!

¹⁷ Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.

¹⁶ Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar og saa sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.

³ Lad min Bøn komme for dit Allsigt, bøj dit øre til mit Raab! ⁴ Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. ⁵ Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,

¹⁰ Jeg sagde: Nu, da jeg har faaet rolige Dage, maa jeg vandre ind ad Dødsrigets Porte; jeg maa savne det Øvrige af mine Aar. ¹¹ Jeg sagde: Jeg skal ikke se HERREN, HERREN i de levendes Land; jeg skal ikke skue Mennesker mere, naar jeg er iblandt dem, som bo i Skyggeriget. ¹² Min Levetid er afbrudt og flyttet fra mig som en Hyrdes Telt; jeg har sammenrullet mit Liv som en Væver sin Væv, fra Traadene af skæres jeg; fra Dag til Nat gør du Ende paa mig. ¹³ Jeg holdt mig stille indtil om Morgenen som en Løve; saa sønderbrydes alle mine Ben; fra Dag til Nat gør du Ende paa mig. ¹⁴ Jeg klagede som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; matte opløftede sig mine Øjne til det høje: Herre! jeg er beklemt, vær Borgen for mig!

¹⁶ Thi jeg vil ikke trætte evindelig og ikke være vred i Evighed; thi ellers maatte Aanden og de Sjæle, som jeg har skabt, forsmægte for mit Ansigt.