Hosea 7:9 Cross References - Danish

⁹ Fremmede have fortæret hans Kraft; men han mærker det ikke; der kommer ogsaa graa Haar frem hist og her paa ham, men han mærker det ikke.

³ Derfor optændtes HERRENS Vrede over Israel, og han gav dem i Hasaels, Syriens Konges, Haand og i Benhadads, Hasaels Søns, Haand alle Dage. ⁴ Men Joahas bad ydmygeligt til HERREN, og HERREN hørte ham; thi han saa til Israels Trængsel, thi Kongen af Syrien trængte dem. ⁵ Og HERREN gav Israel en Frelser, og de slap fri for at være under Syrernes Magt; og Israels Børn boede i deres Telte som tilforn. ⁶ Dog vege de ikke fra Jeroboams Hus's Synder, som han kom Israel til at synde med, men man vandrede derudi, og Astartebilledet blev ogsaa staaende i Samaria. ⁷ Men Joahas beholdt ikke flere Folk tilovers end halvtredsindstyve Ryttere og ti Vogne og ti Tusinde Fodfolk; thi Kongen af Syrien havde ødelagt dem og gjort dem til Støv at træde paa.

²² Og Hasael, Kongen af Syrien, havde trængt Israel alle Joahas's Dage.

¹⁹ Ful, Kongen af Assyrien, kom over Landet, og Menahem gav Ful tusinde, Centner Sølv, at han skulde holde med ham og befæste Riget i hans Haand.

³⁵ De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.

⁷ Eders Land er en Ørk, eders Stæder ere opbrændte med Ild; fremmede fortære eders Land for eders Øjne, og der er en Ørk; som naar fremmede have væltet op og ned.

²² Men dette er et Folk, som er blev et til Rov og Bytte, de, ere alle sammen bundne i Huler og skjulte i Fængsler, de ere blevne til Rov, og der er ingen, som frier, til Bytte, og der er ingen, som siger: Giv tilbage! ²³ Hvo er der iblandt eder, som vender Øret til dette, og som vil mærke og høre det, som skal ske herefter. ²⁴ Hvo gav Jakob hen til at plyndres og Israel hen til Røvere? mon ikke HERREN, imod hvem vi syndede, og paa hvis Veje de ikke vilde vandre, og paa hvis Lov de ikke vilde høre? ²⁵ Derfor udøste han sin Vredes Harme og Krigens Magt over dem, og den optændtes trindt omkring imod dem; men de forstaa det ikke; og den fortærede dem, men de lægge det ikke paa Hjerte.

¹ Den retfærdige omkommer, og der er ingen, som lægger det paa Hjerte; og fromme Folk kaldes bort, men der er ingen, som giver Agt derpaa; thi den retfærdige kaldes bort, før det onde kommer.

⁷ Thi Vind saa de, og Storm høste de; Korn paa Roden have de ej, Grøden giver ikke Mel, og om den end giver det, skulle fremmede opsluge det.