Hebrews 12:5 Cross References - Danish

⁵ og I have glemt den Formaning, der taler til Eder som til Børn: min Søn! agt ikke Herrens revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

⁹ Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kungøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn: ¹⁰ Den Dag, da du stod for HERREN din Guds Ansigt ved Horeb, der HERREN sagde til mig: Saml til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.

⁷ Og Josva sagde: Ak, Herre, HERRE! hvi lod du dog dette Folk gaa over Jordanen for at give os i Amoriternes Haand til vor Fordærvelse: og gid vi havde ladet os nøje og vare blevne paa hin Side Jordanen! ⁸ Hør mig, Herre! hvad skal jeg sige, efter at Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt ⁹ Naar Kananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omringe de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gøre ved dit store Navn? ¹⁰ Da sagde HERREN til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt? ¹¹ Israel har syndet, ja, de have overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja, de toge af det bandlyste Gods, ja, de stjal og dulgte det ogsaa og lagde det iblandt deres eget Tøj.

⁷ Da optændtes HERRENS Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, og han døde der ved Guds Ark. ⁸ Da blev David ilde tilfreds, fordi HERREN havde gjort et Skaar paa Ussa, og man kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag. ⁹ Og David frygtede for HERREN samme Dag og sagde: Hvorledes skal HERRENS Ark komme til mig? ¹⁰ Og David vilde ikke føre HERRENS Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Githiteren Obed - Edoms Hus.

⁹ Og der de kom til Kidons Lade da udrakte Ussa sin Haand for at gribe fat paa Arken, thi Øksnene vege ud af Sporet. ¹⁰ Da optændtes HERRENS Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt. ¹¹ Da blev David ilde tilfreds, fordi HERREN havde gjort et Skaar paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag. ¹² Og David frygtede for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade Guds Ark komme til mig? ¹³ Og David vilde ikke føre Arken til sig i Davids Stad; men han lod den føre hen til Githiten Obed-Edoms Hus.

¹² og han sagde til dem: I ere Øverster for Fædrenehuse iblandt Leviterne, helliger eder og eders Brødre og fører HERRENS, Israels Guds, Ark op til det Sted, som jeg har beredt til den. ¹³ Thi fordi I ikke første Gang vare med, har HERREN, vor Gud, gjort et Skaar iblandt os, fordi vi ikke søgte ham, saaledes som ret var.

¹⁷ Se, Saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse! ¹⁸ Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.

³¹ Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

¹ Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme - af David. ² O HERRE! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!

¹² Salig er den Mand, som du, HERRE! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

¹⁸ HERREN tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.

¹⁶ Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.

⁷⁵ HERRE! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.

⁸³ Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.

¹⁰⁹ Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.

¹ Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

¹¹ Min Søn! foragt ikke HERRENS Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse. ¹² Thi HERREN revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.

⁵ Køb Visdom, køb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Ord.

¹⁸ Jeg har hørt Efraim ynkeligt klage: Du har tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke er tæmmet; omvend mig, og jeg vil omvende mig; thi du er HERREN min Gud.

⁹ Forstaae I ikke endnu? komme I ikke heller ihu de fem Brød iblandt de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? ¹⁰ Ikke heller de syv Brød iblandt de fire Tusinde, hvor mange Kurve I da toge op?

⁶ Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i hu, hvorledes han talede til Eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:

⁸ Og de kom hans Ord i hu.

³² Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.

⁸ vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; tvivlende, men ikke fortvivlende; ⁹ forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke forlorne;

⁹ men han sagde til mig: min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, at Christi Kraft kan boe i mig. ¹⁰ Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.

³ Betagter den, som har taalmodeligen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, at I ikke blive trætte og forsage i Eders Sjæle. ⁴ Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede mod Synden,

⁷ Dersom I lider Revselse, handler Gud med Eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?

¹² Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren har lovet dem, som ham elske.

¹⁹ Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.