Genesis 9:10 Cross References - Danish

¹⁰ og med hver levende Sjæl, som er hos eder af Fugle, af Kvæg og af alle vilde Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud ad Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.

¹ Og Gud ihukom Noa og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Vejr fare over Jorden, og Vandet faldt.

¹⁵ Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kød. ¹⁶ Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, som er paa Jorden.

¹ Derefter svarede HERREN Job ud af Stormen og sagde: ² Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand. ³ Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil; jeg spørge dig, og undervis du mig; ⁴ Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt? ⁵ Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den? ⁶ Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten? ⁷ der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde. ⁸ Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv, ⁹ der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til det Svøb, ¹⁰ der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det ¹¹ og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger? ¹² Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted, ¹³ til at gribe Jorden ved dens Flige, sa at de ugudelige rystes bort fra den? ¹⁴ saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon, ¹⁵ og de ugudelige unddrage deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes? ¹⁶ Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandre paa Dybets Bund? ¹⁷ Have Døden Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte? ¹⁸ Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen! ¹⁹ Hvor er Vejen did, hvorLyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted, ²⁰ at du kunde bringe det til dets Landemæke, og at du kendte Stierne til dets Hus? ²¹ Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort! ²² Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen, ²³ hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Srids og Krigs Dag. ²⁴ Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden? ²⁵ Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden, ²⁶ for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, ²⁷ for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire? ²⁸ Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber? ²⁹ Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen? ³⁰ Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen. ³¹ Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb? ³² Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem? ³³ Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden? ³⁴ Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig? ³⁵ Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi? ³⁶ Hvo lagde visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken? ³⁷ Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere, ³⁸ idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre ^{39 40 41}

¹ Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt? ² Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit ³ jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed. ⁴ Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker? ⁵ Hvo har opladt dens Ansigts Døre omkring dens Tænder er der Rædsel. ⁶ Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl. ⁷ Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem. ⁸ Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke. ⁹ Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne. ere som Morgenrødens Øjenlaage. ¹⁰ Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud. ¹¹ Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel. ¹² Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund. ¹³ Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den. ¹⁴ Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges. ¹⁵ Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten. ¹⁶ Naar den farer op, grue de stærkke; af Angest forfejle de Maalet. ¹⁷ Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse. ¹⁸ Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ. ¹⁹ lngen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner. ²⁰ Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind. ²¹ Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet. ²² Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel. ²³ Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret. ²⁴ Der er ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt. ²⁵ Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr. ^{26 27 28 29 30 31 32 33 34}

⁵ Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke. ⁶ HERRE! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.

⁹ HERREN er god mod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

¹¹ og jeg skulde ikke ynkes over Ninive, den store Stad, i hvilken der er mange flere end tolv Gange ti Tusinde Mennesker, som ikke vide Forskel paa højre og venstre, og mange Dyr?