Genesis 24:27 Cross References - Danish

²⁷ Og han sagde: Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud, som ikke har afladt med sin Miskundhed og sin Trofasthed mod min Herre! mig, ja, mig har HERREN ført paa Vejen til min Herres Broders Hus.

²⁶ Og han sagde: Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!

⁸ Og Abram sagde til Lot: Kære, lad der ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere jo Brødre.

²⁰ og velsignet være den højeste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og Abram gav ham Tiende af alt.

⁴ rnen du skal gø til mit Land og til min Slægt og tage min Søn Isak en Hustru.

¹² Og han sagde: HERRE, min Herre Abrahams Gud! Kære, lad det møde mig i Dag, og gør Miskundhed mod min Herre Abraham.

²¹ Og anden undrede sig over hende, tav og stille for at faa at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej.

⁴² Saa kom jeg i Dag til Brønden og sagde: HERRE, min Herre Abrahams Gud! Kære, dersom du har givet Lykke paa min Rejse, paa, hvilken jeg har vandret,

⁴⁸ Og jeg bøjede mig og tilbad HERREN og lovede HERREN, min Herre Arahams Gud, som havde ledet mig paa den rette Vej at tage min Herres Broders Datter til hans Søn.

¹⁰ jeg er ringere end al den Miskunahed og al den Trofasthed, som du har bevist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære.

¹¹ Og det skete i de samme Dage, der Mose var bleven stor, da gik han ud til sine Brødre og saa paa deres Byrder, og han saa en ægyptisk Mand, som slog en hebraisk. Mand af hans Brødre.

¹³ Og anden Dagen gik han ud, og se, to hebraiske Mænd trættedes; da sagde han til den, som havde Uret: Hvi slaar du din Næste?

¹⁰ Og Jetro sagde: Lovet være HERREN, som friede eder af Ægypternes Haand og af Faraos Haand, og som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand.

¹⁴ Da sagde Kvinderne til Noomi: Velsignet være HERREN, som ikke vilde lade dig fattes en Løser i Dag, og hans Navn vorde priset i Israel!

³² Da sagde David til Abigail: Lovet være HERREN, Israels Gud, som sendte dig mig i Møde i Dag,

³⁹ Og der David hørte, at Nabal var død, da sagde han: Lovet være HERREN, som udførte min Forsmædelses Sag imod Nabal og forhindrede sin Tjener fra ondt, og HERREN lod Nabals Ondskab falde tilbage paa hans Hoved; og David sendte hen og lod tale med Abigail om at tage sig hende til Hustru.

²⁸ Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøjede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være HERREN din Gud, som har overantvordet dig de Mænd, der opløftede deres Haand imod min Herre, Kongen!

¹⁰ Og David lovede HERREN for den ganske Forsamlings Øjne, og David sagde: Lovet være du, HERRE, Israels vor Faders Gud, fra Evighed og til Evighed! ¹¹ Dig, HERRE! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, HERRE! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved. ¹² Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt. ¹³ Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.

¹⁹ Du opfór i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o HERRE, o Gud!

¹⁸ Lovet være den HERRE Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting! ¹⁹ Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!

³ Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed i Hu imod Israels Hus; alle Verdens Ender have set vor Guds Frelse.

⁵ Thi HERREN er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

⁶ Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

¹¹ Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier. ¹² Naar du gaar, skal din Gang ikke blive trang, og naar du løber, skal du ikke støde dig. ¹³ Hold fast ved Undervisning, lad den ikke fare, bevar den; thi den er dit Liv.

²⁰ Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

²⁰ Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du har svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.

⁶⁸ lovet være Herren, Israels Gud at han har besøgt og forløst sit Folk,

¹⁷ Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesus Christus.

³ Lovet være Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske, i Christus!

¹⁷ Men den evige Konge, den uforkrænkelige, usynlige, den alene vise Gud være Pris og Ære i al Evighed! Amen.