Galatians 6:16 Cross References - Danish

¹⁶ Og saa Mange, som gaae frem efter denne Regel, over dem, være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel.

²³ Tal til Aron og til hans Sønner og sig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem: ²⁴ HERREN velsigne dig og bevare dig! ²⁵ HERREN lade lyse sit Ansigt over dig og være dig naadig! ²⁶ HERREN opløfte sit Ansigt til dig og give dig Fred! ²⁷ Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.

¹⁸ Og Aanden iførte sig Amasaj, den Øverste af Høvedsmændene, og han sagde: Dig, David, tilhøre vi, og med dig, du Isajs Søn, ere vi; Fred, ja Fred være med dig og Fred med dem, som hjælpe dig! thi din Gud hjælper dig. Da tog David imod dem og satte dem til Øverster for Troppen.

¹ En Psalme af Asaf. Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

⁴ Gør vel, HERRE! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter. ⁵ Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal HERREN lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!

²⁵ I HERREN skal al Israels Sæd retfærdiggøres og prise sig.

¹⁰ Dog skal Israels Børns Tal blive som Havets Sand, der ikke kan maales og ikke tælles; og de skal ske, at paa det Sted, hvo der siges til dem: I ere ikke mit Folk, der skal der siges til dem Den levende Guds Børn.

⁴⁷ Og Nathanael sagde til ham: kan noget Godt være fra Nazareth? Philippus sagde til ham: kom og see.

²⁷ Fred lader jeg Eder, min Fred giver jeg Eder; jeg giver Eder ikke som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke, og forsage ikke.

³³ Dette har jeg talet til Eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.

⁷ Eder alle, som ere i Rom, Guds Elskelige, kaldte Hellige, være Naade og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!

²⁸ Thi ikke den, som udvortes er Jøde, er derfor Jøde; ei heller er den Omskærelse, som skeer udvortes i Kjødet derfor Omskærelse; ²⁹ men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven: en Saadan har Roes, ikke af Mennesker, men af Gud.

¹² og Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Troes Forspor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.

⁶ Ikke som om Guds Ord har feilet thi ikke Alle, som stamme fra Israel ere Israel; ⁷ ei hellere ere Alle Abrahams Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: i Isaak skal Sæden fremkaldes dig. ⁸ Det er: ikke de Samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds børn; men Forjættelsens Børn regnes til Sæden.

³ Naade være med Eder og Fred, fra Gud Fader og Vor Herre Jesus Christus,

⁷ Erkjender altsaa, at de, som holde sig til Troen, disse ere Abrahams Børn. ⁸ Men da Skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre Heningerne af Troen, forjættede den Abraham forud: i dig skulle alle Folkeslag velsignes. ⁹ Saa at de, som holde sig til Troen blive velsignede med den troende Abraham.

²⁹ Men ere i Christi, da ere i jo Abrahams Sæd og Arvinger efter Forjættelsen.

¹⁶ Dette siger jeg: vandrer i Aanden, saa skulde I ikke fuldkomme Kjødets Begjering.

²⁵ Dersom vi leve i Aanden, da lader os og gaae frem i Aanden.

³ Thi vi ere Omskærelsen, som tjene Gud i Aanden, og rose os i Christus Jesus og forlade os ikke paa Kjødet;

¹⁶ Kun at vi, saa vidt vi ere komne, vandre efter den samme Regel, mene det Samme.

⁷ og Guds Fred som overgaaer al Forstand, skal bevare Eders hjerter og Eders tanker i Christus Jesus.

⁵ og vorder selv som levende Stene opbyggede til at vorde et aandeligt Huus, til et helligtPræstedom, at frembære aandelige offere, velbehageligere for Gud ved Jesus Christus. ⁶ Derfor hedder det og i Skriften: see, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen som er udvalgt og dyrebar; og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskæmmes. ⁷ Eder, altsaa, som troe, tilkommer denne ære; men for de Vantroe er denne Steen, hvilken Bygningsmændene forstødte, bleven til en Hovedhjørnesteen og en Anstødsteen og en Forargelses Klippe; ⁸ hvilke støde an, idet de ikke troe ordet, hvortil de og vare bestemte. ⁹ Men I ere en udvalgt Slægt, et kongelig Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte Eder fra Mørket til sit beundringsværdige Lys,