Exodus 17 Cross References - Danish

1 Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Rejser, efter HERRENS Mund, og de lejrede sig i Refidim, og Folket havde intet Vand at drikke. 2 Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kives med mig for hvorfor ville I friste HERREN? 3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor har du ført os op af Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Kvæg dø af Tørst 4 Da raabte Mose til HERREN og sagde: Hvad skal jeg gøre ved dette Folk om et lidet saa stene de mig. 5 Og HERREN sagde til Mose: Gak frem for Folket og tag med dig af de ældste af Israel; og tag din Stav, med hvilken du slog Floden, i din Haand, og gaa. 6 Se, jeg vil staa for dig der paa Klippen paa Horeb, og du skal slaa paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for Israels ældstes Øjne. 7 Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet HERREN og sagt: Monne HERREN være iblandt os eller ej? 8 Og Amalek kom og stred imod Israel i Refidim. 9 Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staa øverst paa Højen i Morgen, og Guds Stav skal være i min Haand. 10 Og Josva gjorde, som Mose havde sagt ham om at stride imod Amalek; men Mose, Aron og Hur gik op øverst paa Højen. 11 Og det skete, Mose opløftede sin Haand, da Israel Overhaand; men naar han sin Haand synke, da fik Ama Overhaand. 12 Men Mose Hænder bleve trætte, derfor toge de en Sten og lagde under ham, og han satte sig derpaa; og Aron og Hur holdt hans Hænder oppe, een paa den ene Side og een paa den anden Side; og hans Hænder bleve stadigt holdt lidt oppe, indtil Solen gik ned. 13 Og Josva svækkede Amalek og hans Folk med skarpe Sværd. 14 Og HERREN sagde til Mose: Skriv dette til en Ihukommelse i Bogen, og indprent det i Josvas Øren; thi jeg vil visselig udslette Amaleks Ihukommelse under Himmelen. 15 Og Mose byggede et Alter og kaldte dets Navn: HERREN er mit Banner. 16 Og han sagde: Der er en udrakt Haand paa Herrens Trone; HERRENS Strid skal være imod Amalek fra til Slægt

Genesis 22:14

14 Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: HERREN skal se; hvilket siges paa denne Dag: Paa HERRENS Bjerg skal ses.

Genesis 30:1-2

1 Og Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn; da bar Rakel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Fly mig Børn! og hvis ikke, da dør jeg. 2 Og Jakob blev saare vred paa Rakel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt

Genesis 33:20

20 Og han oprejste der et Alter og kaldte det: Gud er Israels Gud.

Genesis 36:12

12 Og Thimna var Elifas, Esaus Søns, Medhustru, og hun fødte Elifas Amalek; disse ere Adas, Esaus Hustrus, Sønner.

Genesis 36:16

16 Fyrsten Kora, Fyrsten Gaetham, Fyrsten Amalek; disse ere Fyrsterne af Elifas i det Land Edom, disse vare Adas Sønner.

Exodus 3:1-5

1 Og I fose vogtede Kvæg hos Jetro, sin Svigerfader, Præsten i Midian, og han drev Kvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb. 2 Og HERRENS Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af Tornebusken, og han saa, og se, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret. 3 Og Mose sagde: Jeg vil nu gaa hen og se dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes. 4 Der HERREN saa, at han gik hen for at se, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og han sagde: Se, her er jeg. 5 Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Sko af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, det er hellig Jord.

Exodus 4:2

2 Og HERREN sagde til ham, hvad er dette, dn har i din Haand og han sagde: En Stav.

Exodus 4:20

20 Saa tog Mose sin Hustru og sine Sønner og førte dem paa et Asen, og han vendte tilbage til Ægyptens Land, og Mose tog Guds Stav i sin Haand.

Exodus 5:21

21 Og de sagde til dem: HERREN skal se paa eder og dømme, at I have gjort os stinkende for Farao og for hans Tjenere, saa at I have givet Sværdet i deres Haand til at ihjelslaa os.

Exodus 7:19-20

19 Og HERREN sagde til Mose: Sig til Aron: Tag din Stav og ræk din Haand ud over Vandet i Ægypten, over deres Strømme, over deres Floder og over deres Søer og over alle deres Vandsamlinger, og de skulle vorde Blod, og der skal være Blod i hele Ægyptens Land, baade i Træ- og i Stenkarrene. 20 Og Mose og Aron gjorde saa, eftersom HERREN havde befalet, og han opløftede Staven og slog Vandet, som var i Floden, for Faraos Øjne og for hans Tjeneres Øjne, og alt Vandet, som var i Floden, omvendtes til Blod.

Exodus 12:14

14 Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I højtideligholde som Højtid for HERREN; hos eders Efterkommere til en evig Skik skulle I højtideligholde den.

Exodus 13:9

9 Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øjne, for at HERRENS Lov skal være i din Mund; thi HERREN udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.

Exodus 14:11-12

11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke var Grave i Ægypten, siden du tog os ud til at dø i Ørken? hvi gjorde du os dette, at du førte os ud af Ægypten 12 Er det ej det Ord, som vi talede til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, vi ville tjene Ægypterne; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at dø i Ørken.

Exodus 14:15

15 Og HERREN sagde til Mose: Hvi vil du raabe til mig? sig til Israels, Børn, at de skulle drage frem;

Exodus 15:24

24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke 25 Saa raabte han til HERREN, og HERREN viste ham et Træ, og han kastede det i Vandet, og saa blev Vandet sødt. Der satte han dem Lov og Ret, og der forsøgte han dem.

Exodus 16:1

1 Og de droge fra Elim, og al Israels Børns Menighed kom til den Ørk Sin, som er imellem Elim og imellem Sinai, paa den femtende Dag i den anden Maaned, efter at de udgik af Ægyptens Land. 2 Og al Israels Børns Menighed knurrede mod Mose og mod Aron i Ørken. 3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi vare døde ved HERRENS Haand i Ægyptens Land, da vi sade ved Kødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk at lade hele denne Menighed dø af Hunger.

Exodus 16:10

10 Og det skete, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saa de hen til Ørken; og se, HERRENS Herlighed saas i Skyen.

Exodus 17:2

2 Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kives med mig for hvorfor ville I friste HERREN?

Exodus 17:7

7 Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet HERREN og sagt: Monne HERREN være iblandt os eller ej? 8 Og Amalek kom og stred imod Israel i Refidim.

Exodus 17:12

12 Men Mose Hænder bleve trætte, derfor toge de en Sten og lagde under ham, og han satte sig derpaa; og Aron og Hur holdt hans Hænder oppe, een paa den ene Side og een paa den anden Side; og hans Hænder bleve stadigt holdt lidt oppe, indtil Solen gik ned. 13 Og Josva svækkede Amalek og hans Folk med skarpe Sværd.

Exodus 19:2

2 Thi de droge fra Refidim og kom til Sinai Ørk og lejrede sig i Ørken, og der lejrede Israel sig lige for Bjerget.

Exodus 24:4

4 Og Mose skrev alle HERRENS Ord og stod tidlig op om Morgenen og rejste et Alter neden ved Bjerget og tolv Støtter efter de tolv Israels Stammer.

Exodus 24:13

13 Da stod Mose op og hans Tjener Josva; og Mose gik op paa Guds Bjerg. 14 Og han sagde til de ældste: Bliver her, indtil vi komme tilbage til eder; og se, Aron og Hur ere hos eder, hvo som har Retssager, maa gaa til dem.

Exodus 31:2

2 Se, jeg har kaldet Bezaeel, en Søn af Uri, som varen Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.

Exodus 34:9

9 Og han sagde: Kære, dersom jeg har fundet naade for dine Øjne, Herre, da gaa Herren nu midt iblandt os; thi dette er et haardnakket Folk, og du ville forlade os vor Misgerning og vor Synd, og tage os til Arv!

Exodus 34:27

27 Og HERREN sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse har jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.

Numbers 11:4-6

4 Og det sammenløbne Folk, som var midt ihlandt dem, fik stor Begæerlighed; derfor gav ogsaa Israels Børn sig til at græde igen og sagde: Hvo vil give os Kød at æde? 5 Vi komme i Hu den Fisk, som vi aade for intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Rødløgene og Hvidløgene; 6 men nu forsmægter vor Sjæl; thi her er slet intet uden det Man for vore Øjne?

Numbers 11:11

11 Og Mose sagde til HERREN: Hvi handlede du saa ilde med din Tjener? og hvi finder jeg ikke Naade for dine Øjne, og du lægger Byrden af hele dette Folk paa mig?

Numbers 11:28

28 Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, en af hans udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose forhindre dem.

Numbers 13:16

16 Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.

Numbers 14:2

2 Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi vare døde i Ægyptens Land, eller gid vi vare døde i denne Ørk!

Numbers 14:10

10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene, og HERRENS Herlighed blev set i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn.

Numbers 14:22

22 thi alle de Mænd, som have set min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og nu have fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,

Numbers 16:19

19 Og Kora samlede den ganske Menighed imod dem til Forsamlingens Pauluns Dør; men HERRENS Herlighed viste sig for den ganske Menighed.

Numbers 20:2-5

2 Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de, mod Mose og mod Aron. 3 Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Gid vi dog havde opgivet Aanden, dengang vore Brødre opgave Aanden for HERRENS Ansigt. 4 Og hvorfor førte I HERRENS Menighed ind i denne Ørk, at vi skulle dø der, vi og vore Dyr? 5 Og hvorfor førte I os op af Ægypten for at bringe os til dette slemme Sted, som ikke er et Sted til Sæd og Figen og Vin og Granatæble, og hvor der ikke er Vand at drikke?

Numbers 20:8-11

8 Tag Staven, og saml Menigheden, du og Aron, din Broder, og I skulle tale til Klippen for deres Øjne, saa, skal den give Vand af sig; og du skal lade Vand af Klippen komme ud til dem og give Menigheden og deres Dyr at drikke. 9 Da tog Mose Staven bort fra HERRENS Ansigt, som han havde befale ham. 10 Og Mose og Aron samled Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Hører dog, I genstridige! monne vi kunne lade Vand komme ud til eder af denne Klippe? 11 Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Stav to Gange; da udgik meget Vand, saa Menigheden drak og deres Dyr.

Numbers 20:13

13 Dette er Kiv vandet, hvor Israels Børn kivedes med HERREN; og han helliggjorde paa dem.

Numbers 20:24

24 Aron skal samles til sit Folk, thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg har givet Israels Børn, fordi I vare genstridige mod min Mund ved Meribas Vand.

Numbers 21:5

5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe, Mad.

Numbers 24:20

20 Og der han sa Amalekiterne, da tog han til sit Sprog, og sagde: Amalek er det første af Hedningefolkene; men i hans sidste Tid skal han gaa til Grunde

Numbers 31:3-4

3 Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder væbne sig til Strid, og de skulle drage imod Midianiterne at udføre; HERRENS Hævn paa Midianiterne; 4 et Tusinde af hver Stamme, af alle Israels Stammer, skulle I send til Striden.

Numbers 33:2

2 Og Mose opskrev de Steder, fra hvilke de paa deres Rejser efter HERRENS Mund droge ud, og disse ere deres Rejser efter de Steder, fra hvilke de droge ud.

Numbers 33:12-14

12 Og de rejste fra den Ørk Sin, og de lejrede sig i Dofka. 13 Og de rejste fra Dofka, og de lejrede sig i Alus. 14 Og de rejste fra Alus, og de lejrede sig; i Refidim; og der havde Folket ikke Vand at drikke.

Deuteronomy 6:16

16 I skulle ikke friste HERREN eders Gud, saaledes som I fristede ham i Massa.

Deuteronomy 8:15

15 ham, som ledte dig igennem den store og forfærdelige Ørk, hvor der var giftige Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der ikke var Vand; ham, som lod Vand udflyde til dig af en haard Stenklippe;

Deuteronomy 9:22

22 Desligeste gjorde I HERREN vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.

Deuteronomy 25:17-19

17 Kom i Hu, hvad Amalek gjorde dig paa Vejen, der I droge ud af Ægypten, 18 hvorledes han kom imod dig paa Vejen og slog din Bagtrop, alle de udmattede, som droge efter dig, der du var træt og mødig; og han frygtede ikke Gud. 19 Og det skal ske, naar HERREN din Gud faar skaffet dig Rolighed for alle dine Fjender trindt omkring i Landet, som HERREN din Gud giver dig til Arv for at eje det, da skal du udslette Amaleks Ihukommelse under Himmelen; du skal ikke glemme det.

Deuteronomy 31:9

9 Og Mose skrev denne Lov og gav den til Præsterne, Levis Sønner, som bare HERRENS Pagts Ark, og til alle de Ældste af Israel.

Deuteronomy 31:17

17 Og min Vrede skal optændes, imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige Ulykker og Angster skulle ramme det; og det skal sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi min Gud ikke er midt iblandt mig?

Deuteronomy 32:44

44 Og Mose kom og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.

Joshua 4:7

7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev af skaaret for HERRENS Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.

Joshua 10:28

28 Og Josva indtog Makkeda paa den samme Dag og slog den med skarpe Sværd, og dens Konge ødelagde han tillige med alle Personer, som vare i den, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; og han gjorde mod Kongen af Makkeda, ligesom han gjorde mod Kongen af Jeriko.

Joshua 10:32

32 Og HERREN gav Lakis i Israels Haand, og han indtog den paa den anden Dag, og han slog den med skarpe Sværd og alle Personer, som vare i den; i alle Maader, som han gjorde mod Libna.

Joshua 10:37

37 Og de indtoge den og sloge den med skarpe Sværd og dens Konge og alle dens Stæder og alle Personer, som vare deri, han lod ingen blive tilovers til at undkomme, i alle Maader som han gjorde mod Eglon; og han ødelagde den og alle Personer, som vare i den.

Joshua 10:42

42 Og Josva tog alle disse Konger med deres Land paa een Gang; thi HERREN Israels Gud stred for Israel.

Joshua 11:12

12 Og Josva tog alle disse Kongers Stæder med alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saaledes som Mose, HERRENS Tjener, havde befalet.

Joshua 11:15

15 Lige som HERREN bød Mose sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva, han udlod ikke noget af alt det, som HERREN havde befalet Mose.

Joshua 22:31

31 Og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: I Dag kende vi, at HERREN er midt iblandt os, idet I ikks have vist en saadan Troløshed imod HERREN, da I have reddet Israels Børn af HERRENS Haand.

Judges 6:24

24 Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det: HERREN er Fred; indtil denne Dag staar det endnu i Ofra, som hører Abiesriterne til.

1 Samuel 8:6

6 Men det Ord var ondt for Samuels Øjne, at de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til HERREN.

1 Samuel 15:2

2 Saaledes sagde HERREN Zebaoth: Jeg vil hjemsøge over det, som Amalek gjorde ved Israel, da han satte sig imod ham paa Vejen, der han drog op af Ægypten.

1 Samuel 15:2-3

2 Saaledes sagde HERREN Zebaoth: Jeg vil hjemsøge over det, som Amalek gjorde ved Israel, da han satte sig imod ham paa Vejen, der han drog op af Ægypten. 3 Gak nu hen, og du skal slaa Amalek, og I skulle ødelægge alt det, han har, og du skal ikke spare ham; men du skal slaa ihjel baade Mand og Kvinde, baade spædt og diende Barn, baade Okse og Lam, baade Kamel og Asen.

1 Samuel 15:7-8

7 Da slog Saul Amalek, fra Hevila indtil man kommer til Sur, som ligger lige for Ægypten. 8 Og han greb Agag, Amalekiternes Konge, levende, og han ødelagde alt Folket med skarpe Sværd.

1 Samuel 15:18

18 Og HERREN sendte mig paa Vejen og saagde: Drag hen, ødelæg de Syndere, Amalekiterne, og strid imod dem, indtil du faar gjort Ende paa dem.

1 Samuel 27:8-9

8 Saa drog David og hans Mænd op, og de overfaldt Gesuriterne og Girsiterne og Amalekiterne; thi disse boede i Landet, som hørte dem til fra gammel Tid, i Retningen af Schur og indtil Ægyptens Land. 9 Og David slog Landet og lod hverken Mand eller Kvinde leve og tog smaat Kvæg og stort Kvæg og Asener og Kameler og Klæder og vendte tilbage til Akis.

1 Samuel 30:1

1 Og det skete, der David og hans Mænd kom paa den tredje Dag til Ziklab, vare Amalekiterne faldne ind imod Sønden og imod Ziklag og havde slaaet Ziklag og opbrændt den med Ild,

1 Samuel 30:6

6 Og David blev saare angest, thi Folket havde sagt, at de vilde stene ham; thi det ganske Folks Sjæle vare beskeligen bedrøvede, hver for sine Sønner og for sine Døtre; men David styrkede sig i HERREN sin Gud.

1 Samuel 30:17

17 Og David slog dem fra Tusmørket og indtil Aftenen paa den følgende Dag, og ingen undkom af dem uden fire Hundrede Mænd, unge Karle, som rede paa Kamelerne og undflyede.

2 Samuel 1:1

1 Og det skete efter Sauls Død, der David var kommen tilbage efter at have slaaet Amalekiterne, da blev David i Ziklag to Dage.

2 Samuel 1:8-16

8 Og han sagde til mig: Hvo er du? og jeg sagde til ham: Jeg er en Amalekiter. 9 Da sagde han til mig: Kære, træd hen til mig, og dræb mig, thi Krampen har grebet mig; men Livet er endnu ganske i mig. 10 Og jeg traadte hen til ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han ikke kunde leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har bragt dem hid til min Herre. 11 Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligervis alle Mændene, som vare hos ham. 12 Og de sørgede og græd og fastede indtil Aftenen over Saul og over Jonathan, hans Søn, og over HERRENS Folk og over Israels Hus, at de vare faldne ved Sværdet. 13 Og David sagde til den unge Karl, som gav ham det til Kende: Hvorfra er du? og han sagde: Jeg er en fremmed amalekitisk Mands Søn. 14 Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke for at udrække din Haand til at dræbe HERRENS Salvede? 15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, saa at han døde. 16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg har dræbt HERRENS Salvede.

2 Samuel 8:12

12 fra Syrien og fra Moab og fra Ammons Børn og fra Filisterne og fra Amalek og af Byttet fra Hadad-Eser, Rekobs Søn, Kongen af Zoba.

1 Chronicles 4:43

43 Og de sloge den Levning, som var bleven tilovers af Amalek, og de tog Bolig der indtil denne Dag.

Ezra 9:14

14 Skulde vi da vende om og gøre dine Bud til intet og gøre Svogerskab med Folk, som have gjort disse Vederstyggeligheder monne du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa at der ingen blev tilovers og ingen Redning 15 Og du gav dem Brød af Himmelen for deres Hunger og udførte dem Vand af en Klippe for deres Tørst; og du sagde til dem, at de skulde gaa ind at indtage til Ejendom det Land, over hvilket du havde opløftet din Haand for at give dem det.

Job 18:17

17 Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

Job 19:23

23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,

Psalms 9:6

6 Du truede Hedninberne, du tilintetgjorde den ugudelige, du udslettede deres Navn evindelig og altid.

Psalms 21:8-11

8 Thi Kongen forlader sig pan HERREN, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes. 9 Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd. 10 Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; HERREN skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem. 11 Du skal udslette deres Frugt af Jorden og, deres Sæd iblandt Menneskens Børn.

Psalms 35:3

3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgete; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

Psalms 46:4

4 om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. Sela.

Psalms 56:9

9 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Psalms 60:4

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Psalms 78:15-16

15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb. 16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

Psalms 78:18

18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

Psalms 78:20

20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

Psalms 78:41

41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

Psalms 78:56

56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

Psalms 81:7

7 Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bære kurven.

Psalms 83:7

7 Edoms Telte og Ismæliterne, Moabiterne og Hagarenerne,

Psalms 95:8

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken, 9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

Psalms 105:41

41 Han oplod en Klippe, de tørre Steder som en Flod.

Psalms 106:14

14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

Psalms 114:8

8 han, som forvandler Klippen til en vandrig Sø, Flint til et Kildevæld!

Proverbs 10:7

7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.

Isaiah 7:12

12 Men Akas sagde: Jeg vil ikke begære og ikke friste HERREN.

Isaiah 12:6

6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Isaiah 35:3

3 Styrker de afmægtige Hænder, og giver de snublende Knæ Kraft!

Isaiah 41:17-18

17 De elendige og de fattige lede efter Vand, og der er intet, deres Tunge forsmægter af Tørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem. 18 Jeg vil lade Floder bryde frem paa de nøgne Høje og Kilder midt i Dalene; jeg vil gøre Ørken til vandrig Sø og det tørre, Land til Vandløb.

Isaiah 43:19-20

19 Se, jeg gør noget nyt, nu skal det bryde frem; skulle I ikke forfare det? ja, jeg vil gøre Vej i Ørken, Floder paa øde Steder. 20 Vilde Dyr paa Marken, Drager og Strudsunger skulle ære mig; thi jeg give Vand i Ørken, Floder paa øde Steder for at give mit Folk, mine udvalgte, at drikke.

Isaiah 48:21

21 Og de lede ingen Tørst, han ledte dem igennem Ørknerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem; og han kløvede en Klippe, og der flød Vand.

Isaiah 66:1

1 Saa siger HERREN: Himlene ere min Trone og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Hus, som I kunde bygge mig? og hvor er min Hviles Sted?

Ezekiel 2:6

6 Og du Menneskesøn! frygt ej for dem, og frygt ej for deres Ord; thi de ere vel Nælder og Torne for dig, og du bor hos Skorpioner, men frygt ej for deres Ord, og lad dig ej forfærde for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.

Micah 3:11

11 Dens øverster dømmes for Skænk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa HERREN, sigende: Er ikke HERREN midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykker over os.

Haggai 2:2-3

2 Sig dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og til Ypperstepræsten Josva, Jozadaks Søn, og til det overblevne Folk saalunde: 3 Hvo iblandt eder er tilbage, som har set dette Hus i dets første Herlighed? og hvorledes se I det nu er det ikke imod hint som intet for eders Øjne?

Malachi 3:15

15 Og nu prise vi de hovmodige lykkelige; baade de, som øvede Ugudelighed, ere byggede, og de, som fristede Gud, slap fri.

Matthew 4:7

7 Da sagde Jesus til ham: der er atter skrevet: du skal ikke friste Herren din Gud.

Matthew 16:1-3

1 Og Pharisæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjerede, at han vilde vise dem et Tegn af Himmelen. 2 Men han svarede og sagde til dem: om Aftenen sige I: det bliver en skjøn Dag, thi Himmelen er rød; 3 og om Morgenen: det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! om Himmelens Skikkelse vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I ikke.

Matthew 26:40-45

40 Og han kom til Disciplene, og fandt dem sovende, og sagde til Peter: saa kunde I da ikke vaage een Time med mig! 41 Vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde; min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden jeg skal drikke den, da skee din Villie. 43 Og han kom og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede. 44 Og han lod dem blive, og gik atter hen, og bad tredie gang, og talede de samme Ord. 45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? See, Timen er nær, og Menneskenes Søn skal forraades i Synderes Hænder.

Matthew 28:20

20 og lærer dem at holde alt det, jeg har befalet Eder. Og see, jeg er med Eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen

Mark 14:37-40

37 Og han kom og fandt dem sovende og sagde til Peter: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time? 38 Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 39 Og han gik atter hen, og bad og sagde de samme Ord. 40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

Luke 4:12

12 Og Jesus svarede og sagde til ham: der er sagt, du skal ikke friste Herren din Gud.

Luke 15:12

12 Og den Yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset mellem dem.

Luke 18:1

1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man bør altid bede og ikke blive træt.

John 1:14

14 Og ordet blev Kjød og boede iblandt os, (og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbarnes af Faderen), fuld af Naade og Sandhed.

John 2:5

5 Hans Moder sagde til Tjenerne: hvad som han siger Eder, det gjører.

John 4:10

10 Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.

John 4:14

14 Men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv.

John 7:37-38

37 Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke. 38 Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.

John 8:59

59 Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham: men Jesus skjulte sig og gik ud af Templet og gik midt igjennem Mængden, og han undkom saaledes.

John 10:31

31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.

John 15:14

14 I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder.

Acts 5:9

9 Men Peter sagde til hende: hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig.

Acts 7:37-39

37 Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: en Prophet skal Herren Eder Gud opreise Eder af Eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre. 38 Denne er den, som i Menigheden udi Ørken stod imellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre; den, som annammede de levende Ord at give os; 39 hvem Eder Fædre ikke vilde lyde, men stødte ham fra sig og vendte med deres hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aaron:

Acts 7:45

45 Dette annammede vore Fældre og indførte det under Josva i Landet, som Hedningerne havde inde, hvilke Gud uddrev fra vore Fædres Aasyn indtil Davids Dage.

Acts 7:49

49 Himmelen er min Throne, men Jorden mine Fødders Skammel, hvad Huus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvor er min Hviles Sted? 50 Har ikke min Haand gjort alt dette?

Acts 14:19

19 Men der kom Jøder fra Antiochia og Iconium dertil og forførte Mængden, saa at de stenede Paulus og slæbte ham ud af Staden, og de meente, at han var død.

Acts 15:10

10 Hvi friste I da nu Gud, at I ville lægge et Aag paa Disciplenes Halse, hvilket hverken vore Fædre, ei heller vi have formaaet at bære?

Acts 20:23-24

23 uden at den Hellig Aand vidner i hver Stad og siger, at Baand og Trængsler bie paa mig. 24 Men jeg agter Intet, holder og ikke mit Liv selv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg har annammet af den Herre Jesus, at forkynde Guds Naades Evangelium.

1 Corinthians 10:4

4 og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus.

1 Corinthians 10:9

9 Lader os ei heller friste Christus, som og nogle af dem fristede ham, og bleve ødelagte af Slanger.

2 Corinthians 1:11

11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, paa det den Naade som er os beviist for Manges Skyld, maa erkjendes af Mange med Taksigelse for os.

Ephesians 6:18

18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjering, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,

Philippians 1:19

19 Thi jeg veed, at det skal geraade mig til Frelse, formedelst Eders Bøn Jesu Christi Aands Bistand,

Colossians 4:2

2 Bliver varagtige i Bønnen, og vaager i samme med Taksigelse;

1 Thessalonians 5:25

25 Brødre! beder for os.

1 Timothy 2:8

8 Saa vil jeg, at Mændene skulle bede paa hvert Sted, opløftende hellige Hænder uden Vrede og Trætte.

Hebrews 3:8-9

8 da forhærder ikke Eders Hjerter, som det skete i Forbittrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørken, 9 hvor Eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger fyrretyve Aar.

Hebrews 3:9-9

9 hvor Eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger fyrretyve Aar.

Hebrews 4:8

8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da havde han ikke derefter talet om en anden Dag.

Hebrews 12:12

12 Derfor retter de slappe Hænder og de afmægtige knæ,

James 1:6

6 Men han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en havsbølge, der røres og drives af Veiret.

James 5:16

16 Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.

Revelation 22:17

17 Og Aanden og Bruden sige: kom! Og hvo som tørster, komme, og hvo som vil tage Livsens Vand uforskyldt!

Cross Reference data is from OpenBible.info, retrieved June 28, 2010, and licensed under a Creative Commons Attribution License.