Exodus 15 Cross References - Danish

1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for HERREN og sagde: Jeg vil synge for HERREN; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet. 2 HERREN er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham. 3 HERREN er en Krigsmand, "HERRE" er hans Navn. 4 Han kastede Faraos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav. 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Sten. 6 HERRE! din højre Haand har vist sig at være herlig med Styrke; HERRE! du knuser Fjenden med din højre Haand. 7 Og du nedstøder dine Modstandere med din store Højhed; du udsender din Vrede, den fortærer dem som Straa. Og ved din Vredes Vejr ophobedes Vandene, Strømmene stode som en Dynge; 8 Bølgerne stivnede midt i Havet. 9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem. 10 Du blæste med dit Vejr, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de mægtige Vande. 11 Hvo er som du iblandt Guderne, HERRE? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning! 12 Du udrakte din højre Haand, Jorden opslugte dem. 13 Du har ved din Miskundhed ført dette Folk, som du har genløst; du ledsagede dem med din Kraft til din Helligheds Bolig. 14 Folkene hørte det, de blevede; Angest betog dem, som de i Palæstina. 15 Da forfærdedes Edoms Fyrster, Bæven betog de vældige i Moab, alle Indbyggere i Kanaan bleve mistrøstige. 16 Forfærdelse og Frygt skal falde over dem, ved din Arms Magt skulle de blive tavse som en Sten, indtil dit Folk, HERRE! kommer over, til det Folk kommer over, som du har forhvervet. 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du har gjort en Bolig, hvori du vil bo, o HERRE! en Helligdom, Herre! har dine Hænder beredt. 18 HERREN skal regere evindelig og altid. 19 Thi Faraos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og HERREN lod Havets Vande komme tilbage over dem; men Israels Børn gik paa det Herre midt igennem Havet. 20 Og Maria, den Profetinde, Arons Søster, tog en Pauke i sin Haand; og alle Kvinder gik ud efter hende med Pauker og Dans. 21 Og Maria svarede dem: Synger for HERREN, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrte i Havet. 22 Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørkenen og fandt ikke Vand. 23 Saa kom de til Mara; men de kunde ikke drikke Vandet i Mara, thi det var besk; derfor kaldte han dens Navn Mara. 24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke 25 Saa raabte han til HERREN, og HERREN viste ham et Træ, og han kastede det i Vandet, og saa blev Vandet sødt. Der satte han dem Lov og Ret, og der forsøgte han dem. 26 Og han sagde: Om du flitteligen hører HERREN din Guds Røst, og gør det, som Ret er for hans Øjne, og vender dine Øren til hans Bud og holder alle hans Befalinger, da vil jeg ikke lægge paa dig nogen af de Sygdomme, som jeg lagde paa Ægypterne; thi jeg er HERREN, som læger dig. 27 Og de i kom til Elim, og der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer; og der lejrede de sig ved Vandet.

Genesis 8:1

1 Og Gud ihukom Noa og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Vejr fare over Jorden, og Vandet faldt.

Genesis 16:7

7 Men HERRENS Engel fandt hende ved en Vandkilde i Ørken, ved den Kilde paa Vejen til Sur.

Genesis 17:7

7 Og jeg vil ette min Pagt imellem mig og Imellem dig, og imellem dit Afkom efter dig, i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være en Gud for dig og dit Afkom efter dig.

Genesis 19:16

16 Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden og hans Hustru ved Haanden og hans to Døtre ved Haanden, fordi HERREN vilde spare ham, og de førte ham ud og lode ham blive uden for Staden.

Genesis 25:18

18 Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.

Genesis 28:21-22

21 og jeg kommer igen til min Faders Hus med Fred, og HERREN vil være mig en Gud, 22 da skal denne Sten, som jeg har oprejst til en Mindesten, være et Guds Hus, og jeg vil visselig give dig Tiende af alt det, du giver mig.

Genesis 36:15

15 Disse ere Fyrsterne iblandt Esaus Sønner: Elifas, Esaus førstefødtes, Sønner: Fyrsten Theman, Fyrsten Omar, Fyrsten Sefo, Fyrsten Kenas,

Genesis 36:40

40 Og disse vare Fyrsternes Navne, som kom af Esau, efter deres Slægter, i deres Stæder, ved deres Navne: Fyrsten Thimna, Fyrsten Alva, Fyrsten Jetheth,

Genesis 49:27

27 Benjamin skal røve som en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.

Exodus 2:4

4 Men hans Søster stod i Frastand for at faa at vide, hvorledes det vilde gaa ham.

Exodus 3:6

6 Og han sagde: Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at se paa Gud.

Exodus 3:13

13 Og Mose sagde til Gud: Se, naar; jeg kommer til Israels Børn og siger til dem: Eders Fædres Gud har sendt mig til eder, og de sige til mig: Hvad er hans Navn hvad skal jeg da sige til dem?

Exodus 3:15-16

15 Og Gud sagde yder mere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: HERREN, eders Fædres Gad, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og dette min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Exodus 3:15

15 Og Gud sagde yder mere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: HERREN, eders Fædres Gad, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og dette min Ihukommelse fra Slægt til Slægt. 16 Gak, og du skal samle de ældste af Israel og sige til dem: HERREN, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Ahrahams, Isaks og Jakobs Gud, og har sagt: Jeg har visselig besøgt eder og set, hvad eder er vederfaret i Ægypten,

Exodus 3:18

18 Og de skulle høre din Røst, og du skal gaa ind, du og de ældste af Israel, til Kongen af Ægypten og I skulle sige til ham: HERREN, Hebræernes Gud, har mødt os, og nu, lad os dog gaa tre Dages Rejse hen i Ørken og ofre til HERREN vor Gud.

Exodus 4:22

22 Og du skal sige til Farao: Saa siger HERREN: Israel er min Søn, min førstefødte.

Exodus 6:2-3

2 Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er HERREN, 3 Og jeg har aabenbaret mig for Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: HERREN! var jeg ikke kendt af dem.

Exodus 6:6-8

6 Derfor sig til Israels Børn: Jeg er HERREN og vil udføre eder fra Ægypternes Byrder og fri eder af deres Trældom; og jeg vil udløse eder med en udrakt Arm og ved store Domme. 7 Og jeg vil tage mig eder til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er HERREN eders Gud, den som udfører eder fra Ægypternes Byrder. 8 Og jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg har opløftet min Haand og svoret at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg Tilgive eder det til Ejendom, jeg er HERREN.

Exodus 8:10

10 Og han sagde: I Morgen; og han sagde: Efter dit Ord! at du skal fornemme, at der er ikke nogen som HERREN vor Gud,

Exodus 9:10-11

10 Saa toge de Aske fra Ovnen og stode for Farao, og Mose slog den ud mod Himmelen; og der blev Bylder, som brød ud med Blegner, paa Folket og paa Kvæget. 11 Og Koglerne kunde ikke bestaa for Mose, formedelst Bylderne; thi der var Bylder paa Koglerne og paa alle Ægyptere.

Exodus 9:16

16 men sandelig derfor har jeg ladet dig blive staaende, for at lade dig se min Magt, og for at mit Navn skal kundgøres i alle Lande.

Exodus 11:7

7 Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge, enten mod Mennesker eller Kvæg, for at I skulle vide, at HERREN gør Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.

Exodus 12:29

29 Og det skete om Midnatten, da slog HERREN alle førstefødte i Ægyptens Land, fra den førstefødte for Farao, som sad paa sin Trone, indtil den førstefødte for den fangne, som var i Fængslets Hus, og alle førstefødte af Kvæget.

Exodus 14:5

5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Faraos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os? 6 Saa lod han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig. 7 Og han tog seks Hundrede udvalgte Vogne og alle Vogne i Ægypten og Høvedsmændene over dem alle. 8 Thi HERREN forhærdede Ægyptens Konge Faraos Hjerte, saa at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høj Haand. 9 Saa forfulgte Ægypterne dem og naaede dem, da de havde lejret sig ved Havet, alle Faraos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær, ved Pi-Hakiroth, tvært over for Baal-Zefon. 10 Og Farao nærmede sig; og lsraels Børn opløftede deres Øjne, og se, Ægypterne droge efter dem; da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til HERREN. 11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke var Grave i Ægypten, siden du tog os ud til at dø i Ørken? hvi gjorde du os dette, at du førte os ud af Ægypten

Exodus 14:13

13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, bliver staaende og ser HERRENS Frelse, som han skal vise eder i Dag; thi disse Ægyptere, som I se i Dag, dem skulle I ikke i al Evighed se mere herefter.

Exodus 14:13-28

13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, bliver staaende og ser HERRENS Frelse, som han skal vise eder i Dag; thi disse Ægyptere, som I se i Dag, dem skulle I ikke i al Evighed se mere herefter. 14 HERREN skal stride for eder, og I, I skulle tie.

Exodus 14:14-28

14 HERREN skal stride for eder, og I, I skulle tie. 15 Og HERREN sagde til Mose: Hvi vil du raabe til mig? sig til Israels, Børn, at de skulle drage frem; 16 og opløft du din Stav og udræk din Haand over Havet og skil det ad, og Israels Børn skulle gaa midt igennem Havet paa det Herre. 17 Og jeg, se, jeg vil forhærde Ægypternes hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, paa hans vogne og paa hans Ryttere.

Exodus 14:17-28

17 Og jeg, se, jeg vil forhærde Ægypternes hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, paa hans vogne og paa hans Ryttere. 18 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er HERREN, naar jeg har forherliget mig Farao, paa hans Vogne og paa Ryttere.

Exodus 14:18-28

18 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er HERREN, naar jeg har forherliget mig Farao, paa hans Vogne og paa Ryttere. 19 Da drog den Guds Engel, som gik foran Israels Hær, af Sted og drog bag dem; og Skytten drog fra deres Ansigt og stod dem. 20 Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Sky og Mørke (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den ene kom ikke til den en den ganske Nat. 21 Og Mose udstrakte sin Haand over Havet, og HERREN lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den ganske Nat og gjorde Havet som det Herre; og Vandene skiltes ad.

Exodus 14:21-22

21 Og Mose udstrakte sin Haand over Havet, og HERREN lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den ganske Nat og gjorde Havet som det Herre; og Vandene skiltes ad.

Exodus 14:21

21 Og Mose udstrakte sin Haand over Havet, og HERREN lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den ganske Nat og gjorde Havet som det Herre; og Vandene skiltes ad. 22 Og Israels Børn gik midt igennem Havet paa det Herre; og Vandet var dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.

Exodus 14:22-22

22 Og Israels Børn gik midt igennem Havet paa det Herre; og Vandet var dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.

Exodus 14:22-23

22 Og Israels Børn gik midt igennem Havet paa det Herre; og Vandet var dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side. 23 Og Ægypterne forfulgte dem og droge efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet.

Exodus 14:23-23

23 Og Ægypterne forfulgte dem og droge efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet. 24 Og det skete, der Morgenvagten kom, da saa HERREN i Ildens og Skyens Støtte til Ægypternes Hær og forfærdede Ægypternes Hær. 25 Og han stødte Hjulene af deres vogne og lod dem rykke frem med Besvær; da sagde Ægypterne: Jeg maa fly for Israel; thi HERREN strider for dem imod Ægypterne. 26 Da sagde HERREN til Mose: Udræk din Haand over Havet, og vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere. 27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igen mod Morgenen i sit sædvanlige Leje, og Ægypterne flyede imod det; saa styrtede HERREN Ægypterne midt i Havet.

Exodus 14:27-28

27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igen mod Morgenen i sit sædvanlige Leje, og Ægypterne flyede imod det; saa styrtede HERREN Ægypterne midt i Havet. 28 Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem.

Exodus 14:28

28 Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem.

Exodus 14:28-29

28 Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem. 29 Men Israels Børn vare gangne paa det Herre midt igennem Havet, og Vandet havde været dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.

Exodus 15:1

1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for HERREN og sagde: Jeg vil synge for HERREN; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.

Exodus 15:5

5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Sten. 6 HERRE! din højre Haand har vist sig at være herlig med Styrke; HERRE! du knuser Fjenden med din højre Haand.

Exodus 15:10

10 Du blæste med dit Vejr, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de mægtige Vande. 11 Hvo er som du iblandt Guderne, HERRE? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning!

Exodus 15:21

21 Og Maria svarede dem: Synger for HERREN, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrte i Havet.

Exodus 16:2

2 Og al Israels Børns Menighed knurrede mod Mose og mod Aron i Ørken.

Exodus 16:4

4 Da sagde HERREN til Mose: Se, jeg vil lade regne Brød ned fra Himmelen til eder, at Folket maa gaa ud og sanke, hvad der hører til, Dag for Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov eller ej.

Exodus 16:8-9

8 Og Mose sagde: Det skal ske, naar HERREN giver eder Kød at æde i Aften og Brød i Morgen til at mættes; efterdi HERREN har hørt eders Knurren, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders Knurren er ikke imod os, men imod HERREN. 9 Og Mose sagde til Aron: Sig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for HERRENS Ansigt; thi han har hørt eders Knurren.

Exodus 17:3-4

3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor har du ført os op af Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Kvæg dø af Tørst 4 Da raabte Mose til HERREN og sagde: Hvad skal jeg gøre ved dette Folk om et lidet saa stene de mig.

Exodus 17:4

4 Da raabte Mose til HERREN og sagde: Hvad skal jeg gøre ved dette Folk om et lidet saa stene de mig.

Exodus 18:11

11 Nu ved jeg, at HERREN er stor fremfor alle Guder; thi i den Sag, hvoraf de hovmodede sig, var han over dem.

Exodus 19:5-6

5 Og nu, dersom I kun ville lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Ejendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til. 6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk. Disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.

Exodus 23:25

25 Men I skulle tjene HERREN, eders Gud, og han skal velsigne Brødet og Vandet for dig; og jeg vil borttage Sygdom fra dig.

Exodus 23:27

27 Jeg vil sende Forfærdelse for mig for dit Ansigt og forvirre hvert Folk, som du kommer til; og jeg vil lade alle dine Fjender fly for dig.

Exodus 40:34

34 Da skjulte Skyen Forsamlingens Paulun, og HERRENS Herlighed fyldte Tabernaklet.

Leviticus 19:2

2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi Jeg HERREN eders Gud er hellig.

Leviticus 26:3

3 Dersom I vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem,

Leviticus 26:13

13 Jeg er HERREN eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land, at I ikke skulle være deres Trælle, og jeg har brudt Eders Aags Stænger og ladet eder gaa oprejste.

Numbers 11:1-6

1 Og Folket blev som de, der knurre syndig for HERRENS Øren; og HERREN hørte det, og hans Vrede optændtes, og HERRENS ild brændte iblandt dem og fortærede nogle i det yderste af Lejren. 2 Da raabte Folket til Mose, og Mose bad til HERREN, saa blev Ilden dæmpet. 3 Og han kaldte det samme Steds Navn Thabeera; thi HERRENS Ild brændte iblandt dem. 4 Og det sammenløbne Folk, som var midt ihlandt dem, fik stor Begæerlighed; derfor gav ogsaa Israels Børn sig til at græde igen og sagde: Hvo vil give os Kød at æde? 5 Vi komme i Hu den Fisk, som vi aade for intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Rødløgene og Hvidløgene; 6 men nu forsmægter vor Sjæl; thi her er slet intet uden det Man for vore Øjne?

Numbers 12:1

1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.

Numbers 14:1-4

1 Da opløftede og hævede al Menigheden sin Røst, og Folket græd den samme Nat. 2 Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi vare døde i Ægyptens Land, eller gid vi vare døde i denne Ørk! 3 Og hvorfor fører HERREN os til dette Land til at falde ved Sværdet? vore Hustruer og vore smaa Børn maa blive til Rov; er det os ikke bedst at vende tilbage til Ægypten? 4 Og den ene sagde til den anden: Lader os indsætte en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.

Numbers 14:14

14 Og de have sagt det til dette Lands Indbyggere; de have hørt, at du, HERRE! er midt iblandt dette Folk, for hvilket du, HERRE! ses øjensynlig, og at din Sky staar over dem, og at du gaar for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten.

Numbers 16:11

11 Derfor er du og alt dit Selskab, de som ere forsamlede, imod HERREN; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?

Numbers 16:41

41 Men den anden Dag knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron og sagde: I have slaget HERRENS Folk ihjel.

Numbers 17:10

10 Og HERREN sagde til Mose: Bær Arons Kæp ind igen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de genstridige Børn; og du skal gøre en Ende paa deres Knur imod mig, at de ikke skulle dø.

Numbers 20:1

1 Og Israels Børn, den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der og blev begraven der. 2 Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de, mod Mose og mod Aron. 3 Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Gid vi dog havde opgivet Aanden, dengang vore Brødre opgave Aanden for HERRENS Ansigt. 4 Og hvorfor førte I HERRENS Menighed ind i denne Ørk, at vi skulle dø der, vi og vore Dyr? 5 Og hvorfor førte I os op af Ægypten for at bringe os til dette slemme Sted, som ikke er et Sted til Sæd og Figen og Vin og Granatæble, og hvor der ikke er Vand at drikke?

Numbers 20:14-21

14 Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge, saalunde: Saa siger din Broder Israel: Du ved: den Moje, som os er vederfaren, 15 at vore Fædre droge ned til Ægypten. og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os med vore Fædre. 16 Og vi raabte til HERREN, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og udførte os af Ægypten, og se, vi ere i Kades, Staden ved det yderste af dit Landemærke. 17 Kære, lad os gaa igennem dit Land, vi ville hverken gaa igennem Ager eller Vingaard og ej drikke Vand af nogen Brønd, vi ville gaa ad Kongevejen, vi ville hverken bøje til den højre eller til den venstre Side, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke. 18 Og Edom sagde til ham: Du maa ikke gaa igennem mit Land, at jeg ikke skal drage ud mod dig med Sværd. 19 Og Israels, Børn sagde til ham: Vi ville gaa op, ad den alfare Vej, og dersom vi drikke af Vandet hos dig, jeg og mit Kvæg, da vil jeg give Betaling derfor; jeg vil slet intet gøre uden at gaa igennem til Fods. 20 Men han sagde: Du maa ikke gaa igennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand. 21 Saa vægrede Edom sig ved at tillade Israel at gaa igennem sit Landemærke; og Israel bøjede af Vejen for ham.

Numbers 21:5

5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe, Mad.

Numbers 22:3-5

3 Og Moabiterne frygtede saa for Folket, fordi det var talrigt; og Moabiterne gruede for Israels Børn. 4 Da sagde Moab til Midtianiternes Ældste: Nu skal denne Flok opslikke alt rundt omkring os, ligesom Oksen opslikker grønne Urter paa Marken; men Balak, Zippors Søn, var Moabiternes Konge paa den Tid. 5 Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, til hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: Se, et Folk er udgaaet af Ægypten, se, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tværs over for mig.

Numbers 22:5-5

5 Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, til hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: Se, et Folk er udgaaet af Ægypten, se, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tværs over for mig.

Numbers 26:59

59 Og Amrams Hustrus Navn var Jokebed, Levi Datter, hvilken hendes Moder fødte Levi i Ægypten; og hun fødte Aron og Mose og Maria, deres Søster, for Amram.

Numbers 33:8

8 Og de rejste fra Pi-Hakiroth og gik midt igennem Havet ind i Ørken, og de gik tre Dages Rejse i Ethams Ørk, og de lejrede sig i Mara. 9 Og de rejste fra Mara og kom til Elim; men i Elim vare tolv Vandkilder og halv fjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig der.

Deuteronomy 2:4-5

4 og byd Folket og sig: I drage nu igennem eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de som bo i Seir, og de skulle frygte for eder; men I skulle tage eder vel i Vare.

Deuteronomy 2:4

4 og byd Folket og sig: I drage nu igennem eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de som bo i Seir, og de skulle frygte for eder; men I skulle tage eder vel i Vare. 5 I skulle ikke befatte eder med dem i Krig; thi jeg vil ikke give eder noget af deres Land, end ikke saa meget, som en Fodsaal kan træde paa, fordi jeg har givet Esau Seirs Bjerg til Ejendom.

Deuteronomy 2:25

25 Jeg vil begynde paa denne Dag at lægge Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.

Deuteronomy 3:24

24 Herre, HERRE! du har begyndt at lade din Tjener se din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gøre efter dine Gerninger og efter dit Storværk?

Deuteronomy 7:12-13

12 Og det skal ske, fordi I høre disse Befalinger og holde dem og gøre dem, da skal og HERREN din Gud holde dig den Pagt og den Miskundhed, som han har tilsvoret dine Fædre. 13 Og han skal elske dig og velsigne dig og mangfoldiggøre dig, og han skal velsigne dit Livs Frugt og dit Lands Frugt, dit Korn og din nye Vin og din Olie, dine Øksnes Affødning og dit Smaakvægs megen Yngel i det Land, som han har tilsvoret dine Fædre at ville give dig.

Deuteronomy 7:15

15 Og HERREN skal lade al Sygdom vige fra dig; og alle de ægyptiske slemme Sygdomme, som du kender, dem skal han ikke lægge paa dig, men lægge dem paa alle dem, som hade dig.

Deuteronomy 8:2

2 Og du skal ihukomme al den Vej, som HERREN din Gud har ladet dig gaa disse fyrretyve Aar i Ørken for at ydmyge dig, for at forsøge dig, for at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.

Deuteronomy 8:16

16 ham, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kendte, for at ydmyge dig og for at forsøge dig og at gøre vel imod dig i den sidste Tid;

Deuteronomy 10:21

21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, hvilke dine Øjne have set.

Deuteronomy 11:4

4 og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og HERREN lod dem omkomme indtil denne Dag;

Deuteronomy 11:25

25 Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; HERREN eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder.

Deuteronomy 12:28

28 Tag Vare paa og hør alle disse Ord, som jeg byder dig, at det maa gaa dig vel og dine Børn efter dig evindeligen, naar du har gjort det, som godt og ret er for HERREN din Guds Øjne.

Deuteronomy 13:3

3 Da skal du ikke lyde denne Profets Ord eller den, som drømte den Drøm; thi HERREN eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske HERREN eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.

Deuteronomy 13:18

18 Thi du har hørt HERREN din Guds Røst, at du skal holde alle hans Bud, som jeg befaler dig i Dag, at du skal gøre det, som ret er for HERREN din Guds Øjne.

Deuteronomy 20:8

8 Og Fogederne skulle blive ved at tale til Folket og sige: Er der en Mand, om er frygtagtig og blødhjertet, han gaa hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal gøre sine Brødres Hjerte mistrøstigt, som hans eget Hjerte er.

Deuteronomy 28:1-15

1 Og det skal ske, om du flitteligen hører paa HERREN din Guds Røst, saa at du tager Vare paa at gøre alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag, da skal HERREN din Gud sætte dig højt over alle Folk paa Jorden. 2 Og alle disse Velsignelser skulle komme over dig og vederfares dig, naar du hører paa HERREN din Guds Røst: 3 Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken. 4 Velsignet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt og dit Kvægs Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. 5 Velsignet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. 6 Velsignet skal du være, naar du gaar ind, og velsignet skal du være, naar du gaar ud? 7 HERREN skal give dine Fjender, som rejse sig imod dig, slagne for, dit Ansigt; ad een Vej skulle de drage ud imod dig, og ad syv Veje skulle de fly for dit Ansigt. 8 HERREN skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, som du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som HERREN din Gud giver dig. 9 HERREN skal oprejse dig til et helligt Folk, for sig, som han har tilsvoret dig, naar du holder HERREN din Guds Bud og vandrer i hans Veje. 10 Og alle Folk paa Jorden skulle se, at du er kaldet efter HERRENS Navn, og de skulle frygte for dig. 11 Og, HERREN skal give Overflod, dig til Gode, af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt i det Land, som HERREN tilsvor dine Fædre at give dig. 12 HERREN skal oplade for dig sit gode Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i sin Tid og at velsigne al din Haands Gerning, og du skal laane ud til mange Folk, og du skal ikke tage til Laans. 13 Og HERREN skal sætte dig til Hoved og ikke til Hale, og du skal kun gaa opad og ikke nedad, dersom du vil høre HERREN din Guds Bud, hvilke jeg byder dig i Dag; at holde og at gøre efter dem, 14 og du ikke viger fra noget af disse Ord, som jeg byder eder i Dag, til højre eller venstre Side, ved at gaa efter andre Guder og tjene dem. 15 Og det skal ske, dersom du ikke hører HERREN din Guds Røst om at holde og at gøre efter alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig:

Deuteronomy 28:27

27 HERREN skal slaa dig med ægyptiske Bylder og med Hævelser og med Skurv og med Udslet, for hvilke du ikke skal kunne læges.

Deuteronomy 28:58

58 Dersom du ikke tager Vare paa at gøre efter alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, saa at du frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud:

Deuteronomy 28:60

60 Og han skal gentage alle de ægyptiske Sygdomme over dig, hvilke du gruer for, og de skulle hænge ved dig.

Deuteronomy 32:6

6 Skulle I gengælde HERREN saaledes, du daarlige og uvise Folk? er han ikke din Fader, som har købt dig han skabte dig og beredte dig.

Deuteronomy 32:9

9 Thi HERRENS Del er hans Folk; Jakob er hans Arvelod.

Deuteronomy 33:26

26 Der er ingen som Gud, o Jeskurun! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp og med sin Højhed paa de Øverste Skyer.

Joshua 2:9-10

9 og hun sagde til Mændene: Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, og at Forfærdelse for eder er falden paa os, og at Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.

Joshua 2:9

9 og hun sagde til Mændene: Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, og at Forfærdelse for eder er falden paa os, og at Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt. 10 Thi, vi have hørt, at HERREN udtørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved Amoriternes to Konger, som vare paa hin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde. 11 Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaar ydermere i nogen for i eders Ansigt; thi HERREN eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.

Joshua 2:24

24 Og de sagde til Josva: HERREN har givet alt Landet i vor Haand, ja ogsaa alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for vort Ansigt.

Joshua 5:1

1 Og det skete, der alle Amoriternes Konger, som boede paa hin Side Jordanen imod Vesten, og alle Kananiternes Konger, som boede ved Havet, hørte, at HERREN havde udtørret Jordanens Vande for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.

Joshua 9:24

24 Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere sikkert tilkendegivet, hvad HERREN din Gud bød Mose sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt, saa frygtede vi saare for vort Liv for eders Ansigt og have gjort denne Gerning.

Joshua 14:8

8 Men mine Brødre, som gik op med mig; mistrøstede Folkets Hjerte; men jeg efterfulgte HERREN min Gud fuldkommeligen.

Joshua 24:21-25

21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde! men vi ville tjene HERREN. 22 Da sagde Josva til Folket: I er selv Vidne imod eder, at I have udvalgt eder HERREN til at tjene ham; og de sagde: Vi ere Vidner. 23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøjer eders Hjerter til HERREN, Israels Gud. 24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene HERREN vor Gud, og vi ville høre hans Røst. 25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem.

Judges 2:22

22 for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa HERRENS Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.

Judges 3:1

1 Og disse ere de Hedninger, som HERREN lod blive for ved dem at forsøge alle dem af Israel, som ikke vidste noget af alle Krigene med Kanaan;

Judges 3:4

4 Og de bleve for at forsøge Israel ved dem, for at faa at vide, om de vilde lyde HERRENS Bud, hvilke han havde budt deres Fædre ved Mose.

Judges 4:4

4 Og Debora, en Kvinde, en Profetinde, Lapidoths Hustru, dømte Israel paa den samme Tid.

Judges 5:1-31

1 Da sang; Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde: 2 Lover HERREN, fordi der er taget Hævn i Israel, der Folket var villigt dertil. 3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg vil synge for HERREN; HERREN, Israels Gud, vil jeg lovsynge.

Judges 5:3

3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg vil synge for HERREN; HERREN, Israels Gud, vil jeg lovsynge. 4 HERRE! der du uddrog fra Seir, der du gik frem. fra Edoms Mark, da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede, ja Skyerne dryppede med Vand. 5 Bjergene fløde hen for HERRENS Ansigt, Sinai selv, for HERRENS, Israels Guds, Ansigt. 6 I Samgars, Anaths Søns, Dage, i Jaels Dage vare Stierne tomme; og de vejfarende gik ad krogede Stier. 7 Landsbyerne i Israel vare tomme, de vare tomme, indtil jeg Debora stod frem, indtil jeg stod frem, en Moder i Israel. 8 Da man udvalgte nye Guder, da var der Krig i Portene; der blev ikke set Skjold eller Spyd iblandt fyrretyveTusinde i Israel. 9 Mit Hjerte slaar for Israels Høvdinger, de som beviste sig villige iblandt Folket; lover HERREN! 10 I, som ride paa hvide Aseninder, I, som sidde paa Tæpper, og I, som gaa paa, Vejen, taler frit! 11 Skytternes Røst lyder fra de Steder, hvor man drager Vand, der prise de HERRENS Retfærdighed, Retfærdighed imod hans Landsbyer i Israel. Da steg HERRENS Folk ned til Portene. 12 Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, istem en Sang! gør dig rede; Barak, og før dine Fanger fangne bort, du Abinoams Søn! 13 Da drog en Levning af de herlige, af Folket ned; HERREN drog ned for mig blandt de vældige. 14 De af Efraim, som havde Rod i Amalek, stege ned efter dig Benjamin med dine Folk; af Makir ned stege Høvdinger og af Sebulon de, som føre Herskerstaven. 15 Ogsaa var der Fyrster af Isaskar med Debora, Og som Isaskar saa Barak, i Dalen styrtede han frern! Ved Rubens Vandbække vare Hjertets Betænkninger store. 16 Hvorfor blev du imellem Faarestierne, at høre paa Hyrdefløjten? medens Ruben blev ved sine Vandbække, var der store Ransagninger i Hjertet. 17 Gilead blev boende paa hin Side Jordanen; og hvorfor blev Dan ved Skibene Ases blev ved Havets Bred og blev boende ved sine Havbugter. 18 Sebulon var et Folk, som agtede sit Liv ringe indtil Døden, i lige Maade Nafthali, paa Markens høje Steder. 19 Kongerne kom, de strede; da strede Kanaans Konger udi Thaanak ved Mebiddo Vand; de fik ingen Vinding af Sølv. 20 Fra Himmelen stredes der; Stjernerne fra deres høje Baner strede mod Sisera. 21 Bækken Kison bortfejede dem, de gamles Bæk, Bækken Kison; træd frem, min Sjæl, med Styrke! 22 Da trampede Hestenes Hove ved deres Heltes jagende, jagende Fart. 23 Forbander Meros, sagde HERRENS Engel, forbander, forbander dens Indbyggere, fordi de ikke kom HERREN til Hjælp, HERREN til Hjælp iblandt de vældige. 24 Velsignes skal Jael, Keniteren Hebers Hustru, fremfor Kvinderne; velsignes skal hun fremfor Kvinderne i noget Paulun. 25 Han begærede Vand, hun gav Mælk; hun bar Fløde frem i de herliges Skaal. 26 Sin Haand rakte hun ud efter Naglen og, sin højre Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved og knuste og igennemstak hans Tinding. 27 Imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt, laa; imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt; hvor han krummede sig, der faldt han og var tilintetgjort. 28 Siseras Moder saa ud af Vinduet, og skreg overlydt igennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn med at komme? hvi bliver hans Vognhjul tilbage? 29 De vise iblandt hendes Fyrstinder svarede hende, ogsaa svarede hun sig selv paa sine Ord: 30 Skulde de ikke finde, ja uddele til Bytte en Pige, to Piger for hver Mand? for Sisera brogede Klæder til Bytte, brogede, stukne paa begge Sider om Halsen, til Bytte?

Judges 5:30

30 Skulde de ikke finde, ja uddele til Bytte en Pige, to Piger for hver Mand? for Sisera brogede Klæder til Bytte, brogede, stukne paa begge Sider om Halsen, til Bytte? 31 Saa skulle, HERRE! alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være ligesom Solen, der gaar frem i sin Kraft. -Og Landet havde Ro fyrretyve Aar.

Judges 11:34

34 Og Jeftha kom til Mizpa til sit Hus, og se, hansDatter gik ud mod ham med Trommer og med Dans, og hun var hans eneste; han havde ellers hverken Søn eller Datter.

Judges 21:21

21 Og I skulle se til, og se, dersom Silos Døtre gaa ud at danse, da maa I gaa ud af Vingaardene og gribe eder hver sin Hustru af Silos Døtre, og I skulle gaa til Benjamins Land.

Ruth 1:20

20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara, thi den Almægtige har gjort det saare besk for mig.

1 Samuel 2:2

2 Der er ingen hellig som HERREN; thi der er ingen foruden. dig og ingen Klippe som vor Gud.

1 Samuel 2:9

9 Han skal bevare sine frommes Fødder, men ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved sin Kraft.

1 Samuel 10:5

5 Derefter skal du komme til Guds Høj, hvor Filisternes Besætninger ere; og det skal ske, naar du kommer der til Staden, da skal du møde en Hob Profeter, som komme ned fra Højen, og foran dem skal være Salter og Tromme og Pibe og Harpe, og de skulle profetere.

1 Samuel 14:16

16 Og Sauls Skildvagt i Gibea i Benjamin saa til, og se, Hoben splittedes og gik, og de stødte hverandre.

1 Samuel 15:7

7 Da slog Saul Amalek, fra Hevila indtil man kommer til Sur, som ligger lige for Ægypten.

1 Samuel 18:6

6 Men det hændte sig, der de kom, da David vendte tilbage fra Kampen med Filisterne, at Kvinderne af alle Israels Stæder gik ud med Sang og Dans imod Kong Saul, med Tromme, med Glæde og med Strengeleg. 7 Og Kvinderne sang rnod hverandre og legede og sagde: Saul har slaget sine tusinde, og David sine ti Tusinde.

1 Samuel 25:37

37 Og det skete om Morgenen, da Nabals Rus var forbi, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han blev som en Sten.

2 Samuel 6:5

5 Da legede David og alt Israels Hus for HERRENS Ansigt med alle Haande Strengeleg af Fyrretræ, med Harper og med Citere og med Trommer og med Bjælder og med Gymbler.

2 Samuel 6:14

14 Og David dansede af alle Kræfter for HERREN Ansigt, og David var iført en linnet Livkjortel.

2 Samuel 6:16

16 Og det skete, der HERRENS Ark kom i Davids Stad, da saa Mikal, Sauls Datter, ud igennem Vinduet og saa Kong David springe af alle Kræfter for HERRENS Ansigt, og hun foragtede ham i sit Hjerte.

2 Samuel 7:5

5 Gak og sig til min Tjener til David: Saaledes sagde HERREN Skulde du bygge mig et Hus, som jeg skulde bo udi?

2 Samuel 7:22

22 Derfor er du stor, HERRE Gud! thi der er ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore øren. 23 Og hvor er et Folk paa Jorden som dit Folk, som Israel, for hvis Skyld Gud gik hen for at udløse sig det til et Folk og for at sætte sig et Navn og at gøre for eders Skyld de store og forfærdelige Ting imod dit Land for dit Folks Ansigt, som du udløste dig af Ægypten, fra Hedningerne og deres Guder.

2 Samuel 17:10

10 og selv den, som var kæk, og I havde et Hjerte som en Løves Hjerte, vilde blive mistrøstig; thi al Israel ved, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham.

2 Samuel 22:1-51

1 Og David talede Ordene af denne Sang for HERREN paa den Dag, HERREN havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand, 2 og han sagde: HERREN er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig. 3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig. 4 Jeg vil paakalde HERREN, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. 5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig. 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til HERREN, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren. 8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred. 9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham. 10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger. 12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer. 13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul. 14 HERREN tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst. 15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem: 16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.

2 Samuel 22:16

16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, ved hans Næses Aandes Pust. 17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande. 18 Han fried mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke, 19 De overfaldt mig i min Modgang Tid; men HERREN var min Støtte. 20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig. 21 HERREN gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed. 22 Thi jeg har bevaret HERRENS Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke; 24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning. 25 Og HERREN betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne. 26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast. 27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang. 28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du. 29 Thi du, HERRE, er min Lygte, og HERREN skal gøre min Mørkhed klar. 30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur. 31 Guds Vej er fuldkommen, HERRENS Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham. 32 Thi hvo er en Gud foruden HERREN? og hvo er en Klippe foruden vor Gud? 33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment. 34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Hoje. 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme. 36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor. 37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke. 38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa; dem. 39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder. 40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig. 41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt. ja mine Hadere, og jeg udrydder dem. 42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til HERREN, men han svarede dem ikke. 43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned. 44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig. 45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig. 46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge. 47 HERREN lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!

2 Samuel 22:47

47 HERREN lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes! 48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig, 49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd. 50 Derfor vil jeg bekende dig, HERRE! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov. 51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.

2 Samuel 22:51

51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.

1 Kings 8:13

13 Jeg har bygget dig en Boligs Hus, en fast Bolig, at du skal bo deri i al Evighed.

1 Kings 8:23

23 og han sagde: HERRE, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt af deres ganske Hjerte;

1 Kings 8:27

27 Thi sandelig, monne Gud skulde bo paa Jorden? Se, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget.

1 Kings 11:33

33 fordi de have forladt mig og nedbøjet sig for Astoreth, Zidoniernes Gud, for Kamos, Moabiternes Gud, og for Milkom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veje til at gøre, hvad ret var for mine Øjne, og mine Skikke og mine Forskrifter som David hans Fader.

1 Kings 11:38

38 Og det skal ske, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veje og gør det, som er ret for mine øjne, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David, min Tjener, gjorde: Da vil jeg være med dig og bygge et bestandigt Hus, saaledes som jeg byggede David, og give dig Israel.

1 Kings 19:2

2 Da sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om jeg ikke i Morgen paa denne Tid gør imod din Sjæl, ligesom der er gjort imod en af disses Sjæle.

1 Kings 20:10

10 Da sendte Benhadad til ham og lod sige: Guderne gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om Støvet af Samaria skal blive nok til, at alt Folket, som er i Følge med mig, skal kunne føre hver en Haandfuld der fra.

2 Kings 2:21

21 Da gik han ud til Vandets Udspring, og han kastede Saltet deri og sagde: Saa sagde HERREN: Jeg har gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf.

2 Kings 4:41

41 Da sagde han: Tager Mel hid! og han kastede det i Gryden og sagde: Øs op for Folket, at de maa æde; da var der intet ondt i Gryden.

2 Kings 20:5

5 Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: Saa sagde HERREN, Davids, din Faders, Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set din Graad; se, jeg læger dig: paa den tredje Daag skal du gaa op til HERRENS Hus.

2 Kings 22:2

2 Og han gjorde det, som var ret for HERRENS Øjne, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vej og veg ikke til den højre eller venstre Side.

2 Kings 22:14

14 Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Akbor og Safan og Asaja til Profetinden Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Tikva, en Søn af Harhas, og havde Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del, og de talte til hende.

1 Chronicles 1:51-54

51 Der Hadad døde, da blev der Fyrster i Edom: Fyrsten Thimna, Fyrsten Alva, Fyrsten Jeteth, 52 Fyrsten Oholibama, Fyrsten Ela, Fyrsten Pinon, 53 Fyrsten Kenas, Fyrsten Theman, Fyrsten Mibzar, 54 Fyrsten Magdiel, Fyrsten Iram; disse vare Fyrsterne i Edom.

1 Chronicles 29:11-12

11 Dig, HERRE! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, HERRE! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved. 12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt.

2 Chronicles 5:13

13 ja det skete, der de som een Mand blæste i Basuner og sang for enstemmigt at lade sig høre med Lov og Tak til HERREN, og der de opløftede Røsten med Basuner og med Cymbler og med andre Sanginstrumenter, og der de lovede HERREN, at han er god, og hans Miskundhed er evindelig: Da blev Huset i HERRENS Hus fyldt med en Sky.

Nehemiah 9:11

11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igennem Havet paa det tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene ligesom Sten i mægtige Vande. 12 Og du ledte dem om Dagen ved en Skystøtte og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Vejen, som de skulde gaa paa:

Job 4:9

9 De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.

Job 5:18

18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.

Psalms 2:9

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

Psalms 10:16

16 HERREN er Konge evindelig og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.

Psalms 17:7

7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.

Psalms 18:1-2

1 Til Sangmesteren; af David, HERRENS fjener, som talte Ordene af denne Sang for HERREN paa den Dag, HERREN havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand. 2 Og han sagde: HERRE! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Psalms 18:46

46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.

Psalms 22:3

3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

Psalms 22:10

10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

Psalms 24:7-10

7 I Porte, opløfter eders Hoveder, ja, opløfter, eder, I evige Døre, at Ærens Konge kan drage ind! 8 Hvo er denne Ærens Konge? HERREN, stærk og mægtig, HERREN, mægtig i Strid.

Psalms 24:8-10

8 Hvo er denne Ærens Konge? HERREN, stærk og mægtig, HERREN, mægtig i Strid. 9 I Porte, opløfter eders Hoveder, ja opløfter eder, I evige Døre, at Ærens Konge kan drage ind! 10 Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.

Psalms 27:1

1 Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse; for hvem skal jeg frygte? HERREN er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Psalms 28:8

8 HERREN er deres Styrke, og han er sin Salvedes Værn til Frelse.

Psalms 29:10

10 HERREN har siddet ved Syndfloden, og HERREN sidder, en Konge evindelig.

Psalms 30:1

1 En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David.

Psalms 30:11

11 HERRE! hør, og vær mig naadig; HERRE! vær min Hjælper.

Psalms 34:3

3 Min Sjæl skal rose sig i HERREN; de sagtmodige skulle hore det og glæde sig.

Psalms 35:10

10 Alle mine Ben skulle sige: HERRE! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

Psalms 41:3-4

3 HERREN skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie. 4 HERREN skal opholde ham paa Sygesengen: du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.

Psalms 44:2

2 Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage. 3 Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

Psalms 45:3

3 Du er meget dejligere end Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig evindelig.

Psalms 48:6

6 De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.

Psalms 50:15

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Psalms 59:13

13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.

Psalms 59:17

17 Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud; som beviser mig Miskundhed.

Psalms 60:5

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Psalms 62:6-7

6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning. 7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

Psalms 66:5

5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Psalms 66:10

10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

Psalms 68:2

2 Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly For hans Ansigt.

Psalms 68:11

11 Din Hjord bosatte sig i Landet, du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.

Psalms 68:20

20 Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela.

Psalms 68:25

25 Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.

Psalms 68:33

33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela),

Psalms 74:2

2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.

Psalms 74:11

11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!

Psalms 74:13-14

13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene. 14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.

Psalms 77:10

10 Har Gud glemt at være naadig eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? Sela.

Psalms 77:14

14 Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Psalms 77:14-15

14 Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud? 15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Psalms 77:19

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede. 20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Psalms 78:13

13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

Psalms 78:19-20

19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken? 20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

Psalms 78:49-50

49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud; 50 bo han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

Psalms 78:52-54

52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden; 53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke frygtede; men Havet skjulte deres Fjender. 54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

Psalms 78:54-55

54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet; 55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Psalms 78:68-69

68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede. 69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

Psalms 80:1

1 Til Sangmesteren; til "Lillierne"; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

Psalms 80:8

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Psalms 81:2

2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!

Psalms 81:7

7 Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bære kurven.

Psalms 83:13

13 dem, som have sagt: vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.

Psalms 83:18

18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du, alene, hvis Navn er HERREN, er den Højeste over al Jorden.

Psalms 86:8

8 Der er inæn som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.

Psalms 89:5-8

5 evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt. Sela. 6 Og Himlene, HERRE! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed. 7 Thi hvem i Skyen kan maale sig med HERREN? hvo er HERREN lig iblandt Gudernes Børn? 8 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham!

Psalms 89:8-8

8 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham! 9 HERRE, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o HERRE og din Sandhed er trindt omkring dig. 10 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig. 11 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm. 12 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet skabte 13 Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

Psalms 89:18

18 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

Psalms 90:11

11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?

Psalms 91:15

15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og, herliggøre ham.

Psalms 98:1

1 En Psalme. Synger HERREN en ny Sang; thi han har gjort underfulde Ting; hans højre Haand og hans hellige Arm frelste ham.

Psalms 99:5

5 Ophøjer HERREN vor Gud og tilheder for hans Fødders Fodskammel - hellig er han! - 6 Mose og Aron iblandt hans Præster og Samuel iblandt dem, som paakaldte hans Navn, raabte til HERREN, og bønhørte dem.

Psalms 99:9

9 Ophøjer HERREN vor Gud og; tilbeder for hans hellige Bjerg; thi hellig er HERREN vor Gud.

Psalms 103:3

3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;

Psalms 106:9

9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt; og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

Psalms 106:12

12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

Psalms 107:8

8 Lad dem takke HERREN for hans udtømt. Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Psalms 107:15

15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Psalms 107:21-22

21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn 22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

Psalms 109:1

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David. Min Lovsangs Gud, ti ikke!

Psalms 118:14

14 HERREN er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse. 15 Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; HERRENS højre Haand skaber Kraft. 16 HERRENS højre Haand er ophøjet, HERRENS højre Haand skaber Kraft.

Psalms 118:28

28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.

Psalms 119:120

120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.

Psalms 132:5

5 førend jeg finder et Sted for HERREN, en Bolig for Jakobs mægtige."

Psalms 132:13-14

13 Thi HERREN har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig: 14 Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.

Psalms 134:1-3

1 En Sang paa Trapperne. Se, lover HERREN, alle HERRENS Tjenere. I, som staa om Nætterne i HERRENS Hus. 2 Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover HERREN! 3 HERREN velsigne dig fra Zion, han, som gjorde Himmel og Jord.

Psalms 135:7

7 Han gør, at Dampe opstige fra Jordens Grænse; han gøre Lynene til Regn, han udfører Vejret af sine Forraadskamre.

Psalms 140:7

7 Jeg har sagt til HERREN: Du er min Gud; HERRE! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

Psalms 145:1

1 En Lovsang, af David. Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn eviridelig og altid.

Psalms 145:17

17 HERREN er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger.

Psalms 146:10

10 HERREN skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Psalms 147:3

3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Psalms 147:18

18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

Psalms 148:13

13 De skulle love HERRENS Navn; thi hans Navn alene er ophøjet, hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.

Psalms 149:3

3 De skulle love hans Navn med Dans, de skulle lovsynge ham til Tromme og Harpe.

Psalms 150:4

4 Lover ham med Tromme og Dans, lover ham med Strenge og Fløjte!

Proverbs 17:3

3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er HERREN.

Proverbs 21:31

31 Krigens Dag, men Frelsen hører HERREN til.

Isaiah 5:1-4

1 Jeg vil synge om min elskelige, min elskedes Sang om hans Vingaard. Min elskelige havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.

Isaiah 5:1-30

1 Jeg vil synge om min elskelige, min elskedes Sang om hans Vingaard. Min elskelige havde en Vingaard paa en frugtbar Høj. 2 Og han gravede den og kastede Stenene af den og beplantede den med ædle Vinkviste, byggede og et Taarn midt derudi og udhuggede ogsaa en Vinperse derudi, og han ventede, at den skulde bære gode Druer, men den bar vilde Druer.

Isaiah 5:2-30

2 Og han gravede den og kastede Stenene af den og beplantede den med ædle Vinkviste, byggede og et Taarn midt derudi og udhuggede ogsaa en Vinperse derudi, og han ventede, at den skulde bære gode Druer, men den bar vilde Druer. 3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judas Mænd! dømmer dog imellem mig og min Vingaard!

Isaiah 5:3-30

3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judas Mænd! dømmer dog imellem mig og min Vingaard! 4 Hvad mere kunde der gøres ved min Vingaard, som jeg ikke; har gjort ved den? hvi ventede jeg, at den skulde bære gode Druer, og den bar vilde Druer?

Isaiah 5:4-30

4 Hvad mere kunde der gøres ved min Vingaard, som jeg ikke; har gjort ved den? hvi ventede jeg, at den skulde bære gode Druer, og den bar vilde Druer? 5 Og nu vil jeg give eder til Kende, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Jeg vil borttage dens Gærde, og den skal afædes, jeg vil sønderrive dens Gærde, og den skal nedtrædes. 6 Og jeg vil lægge den øde, den skal ikke beskæres, ej heller hakkes, men der skal opvokse Torne og Tidsler; og jeg vil forbyde Skyerne at lade Regn falde paa den. 7 Thi den HERRE Zebaoths Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd ere hans Lysts Plantning; og han ventede Lovlighed, men se, der blev Lovløshed, Retfærd, men se, der blev Voldsfærd! 8 Ve dem, som lægge det ene Hus til det andet, føje den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum tilbage, saa at I alene blive siddende midt i Landet. 9 I mine Øren lyder det fra den HERRE Zebaoth: Sandelig, de mange Huse skulle vorde ødelagte, de store og gode Huse uden Indbyggere! 10 Thi en Vingnard paa ti Dages Pløjeland skal kun give en Bath, og en Homer Udsæd skal kun give en Efa. 11 Ve dem, som staa aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som sidde langt ud paa Aftenen og gløde af Vin! 12 Og Harper og Psalter, Tromme og Pibe og Vin høre til deres Gæstebud; men de ville ikke se til HERRENS Gerning, og de have ikke Syn for hans Hænders Værk. 13 Derfor skal mit Folk bortføres, inden det ser sig for, og dets ærede Mænd skulle vorde Hungerens Folk, og dets menige vansmægte af Tørst. 14 Derfor skal Dødsriget udvide sit Svælb og oplade sin Mund umaadeligt, at baade dets ypperlige og dets menige Folk, baade den, som buldrer, og den, Søn i er glad udi den, skal fare der ned. 15 Og Mennesket skal nedbøjes og Manden ydmyges, og de hovmodiges Øjne skulle ydmyges. 16 Men den HERRE Zebaoth skal staa ophøjet ved Dommen, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.

Isaiah 5:16-30

16 Men den HERRE Zebaoth skal staa ophøjet ved Dommen, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed. 17 Da skulle Lammene gaa paa Græs, som var Marken deres egen, og fremmede skulle fortære de riges øde Marker. 18 Ve dem, som drage Misgerningen fremad med Løgnens Snorer og Synden med Vognreb; 19 dem, som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gerning komme hastigt, at vi se den; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels helliges Raad, at vi kunne fornemme det! 20 Ve dem, som sige om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt, som gøre Mørke til Lys og Lys til Mørke, som gøre bittert til sødt og sødt til bittert! 21 Ve dem, som ere vise i deres egne Øjne og forstandige i deres egne Tanker! 22 ve dem, som ere vældige til at drikke Vin og dygtige Mænd til at blande stærk Drik! 23 dem, som for Gaves Skyld dømme en ugudelig at have Ret og fravende de retfærdige deres Ret! 24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og Straa synker sammen i Luen, saa skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster fare op som Støv! thi de have forkastet den HERRE Zebaoths Lov og foragtet Israels Helliges Tale.

Isaiah 5:24-30

24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og Straa synker sammen i Luen, saa skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster fare op som Støv! thi de have forkastet den HERRE Zebaoths Lov og foragtet Israels Helliges Tale. 25 Derfor er HERRENS Vrede optændt imod hans Folk, og han udrækker sin Haand over det, i, og slaar det, saa at Bjergene bæve, og deres døde Kroppe ligge som Skarn midt paa Gader. Med alt dette, har hans Vrede ikke lagt sig, men i hans Haand er endnu udrakt. 26 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, som komme langvejs fra, og lokke dem hid fra Jordens Ende; og se, de skulle komme hastelig og let. 27 Der er ingen træt eller skrøbelig iblandt dem, ingen slumrer eller sover, Bæltet om deres Lænder løsnes ikke, og ingens Skotvinge sønderrives. 28 Deres Pile ere skærpede, og alle deres Buer ere spændte; deres Hestehove agtes som Flint og deres Hjul som en Hvirvelvind. 29 Deres Brøl er som Løvindens, og de brøle som de unge Løver, og de brumme og gribe Rov og bortføre det, og der er ingen, som redder. 30 Og de skulle bruse ind over dem paa denne Dag, som naar Havet bruser; og skuer man til Landet, da se, der er Trængsels Mørke, og Lyset er formørket af de tykke Skyer.

Isaiah 6:3

3 Og den ene raabte til den anden og sagde: Hellig, hellig, hellig er den HERRE Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.

Isaiah 10:8-13

8 Thi han siger: Ere mine Fyrster ikke Konger til Hobe? 9 Er det ikke gaaet Kalno som Karkemis? ikke Hamath som Arpad? ikke Samaria som Damaskus? 10 Ligesom min Haand har ramt Afgudernes Riger, hvor der, var fiere Billeder end i Jerusalem og i Samaria: 11 Mon jeg ikke, saaledes som jeg har gjort ved Samaria og dens Afguder, saaledes skal gøre ved Jerusalem og ved dens Afguder? 12 Og det skal ske, naar Herren har udrettet al sin Gerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge Kongen af Assyriens Hovmods Frugt og hans Hoffærdigheds Pragt. 13 Fordi han siger: Ved min Haands Kraft har jeg gjort det og ved min Visdom, thi jeg er forstandig; og jeg borttager Folkenes Landemærker og har røvet deres Forraad, og som den mægtige nedkaster jeg dem, som sidde i Højsædet.

Isaiah 11:4

4 Men han skal dømme de ringe med Retfærdighed og holde Ret for de lidende i Landet med Oprigtighed; og han skal slaa Jorden med sin Munds Ris og dræbe den ugudelige med sine Læbers Aande.

Isaiah 11:15

15 Og HERREN skal sætte Vigen af Ægyptens Hav i Band og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Vejr; og han skal slaa den i syv Bække og lade den betrædes med Sko.

Isaiah 12:1-6

1 Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, HERRE! Thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig. 2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den HERRE, HERRE er min Styrke og Lorsang, og han er bleven mig til Frelse.

Isaiah 12:2

2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den HERRE, HERRE er min Styrke og Lorsang, og han er bleven mig til Frelse. 3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Isaiah 12:3

3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder. 4 Og I skulle sige paa den Dag: Navn, kundgører hans Gerninger Navn, kundgører hans Gerninber iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt. 5 Lovsynger HERREN, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord. 6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Isaiah 13:7

7 Derfor skulle alle Hænder slappes og hvert Menneskehjerte blive modfaldent.

Isaiah 14:29

29 Glæd dig ikke, du ganske Filisterland! at hans Stav, som slog dig, er sønderbrudt; thi af Slangens Rod skal udgaa en Basilisk, og dens Frugt skal blive en flyvende Drage.

Isaiah 14:31

31 Hyl, Port! skrig, Stad! vær mistrøstig, du ganske Filisterland! thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Efternøler i hans Skarer.

Isaiah 19:1

1 Profeti imod Ægypten. Se, HERREN farer paa en let Sky og kommer til Ægypten, og Ægyptens Afguder skulle bæve for hans Ansigt og Ægypternes Hjerte blive modfaldent i deres Inderste:

Isaiah 25:1

1 HERRE! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

Isaiah 30:11

11 viger bort fra Vejen, bøjer af fra Stien; lader os have Ro for den Hellige i Israel!

Isaiah 30:14

14 Ja, han skal sønderbryde den, som naar man sønderbryder en Pottemagers Krukke, han skal sønderslaa uden Skaansel, og der skal ikke findes iblandt det sønderslagne deraf et Skaar til at tage Ild med af Arnestedet eller til at øse Vand med af en Brønd.

Isaiah 36:20

20 Hvo ibland alle disse Landes Guder er der, som lave friet deres Land af min Haand, og HERREN skulde redde Jerusalern af min Haand?

Isaiah 37:7

7 Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.

Isaiah 37:17

17 HERRE! bøj dit Øre og hør; HERRE! oplad dine Øjne og se; og hør alle Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud.

Isaiah 37:23

23 Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øjne højt imod Israels Hellige.

Isaiah 37:29

29 Efterdi du raser imod mig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig tilbage ad den Vej, som du kom paa.

Isaiah 37:36

36 Da for HERRENS Engel ud og slog i Assyrernes Lejr hundrede og fem og firsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe.

Isaiah 37:38

38 Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds, Hus, da ihjelsloge hans Sønner, Adramelek og Sar-Ezer, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.

Isaiah 40:18

18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller under hvilken Lignelse ville I fremstille ham?

Isaiah 40:25

25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.

Isaiah 42:8

8 Jeg er HERREN, det er mit Navn; og jeg vil ingen anden give min Ære eller de udskaarne Billeder min Lov.

Isaiah 43:1-3

1 Men nu, saa siger HERREN, som dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min. 2 Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig. 3 Thi jeg sr HERREN din Gud, Iszaels Hellige, din Frelser; jeg giver Ægypten til Løsepenge for dig, Morland og Seba i dit Sted.

Isaiah 45:17

17 Israel er frelst ved, HERREN med en evig Frelse; I skulle ikke beskæmmes, ej heller forhaanes i Evigheds Evigheder.

Isaiah 47:14

14 Se, de skulle være som Halm, Ilden skal opbrænde dem, de kunne ikke, redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved eller en Ild at sidde for.

Isaiah 49:6

6 han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel; men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.

Isaiah 51:9

9 Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du HERRENS Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som fældede Rahab, og som gennemborede Dragen? 10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? og den, som gjorde Havets Dybheder til en Vej, at de igenløste gik igennem?

Isaiah 51:10

10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? og den, som gjorde Havets Dybheder til en Vej, at de igenløste gik igennem? 11 Og HERRENS forløste skulle vende tilbage. og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde; Sorg og Suk skulle fly.

Isaiah 52:10

10 HERREN har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne, og alle Jordens Ender skulle se vor Guds Frelse.

Isaiah 53:12

12 Derfor vil jeg give ham Del i de mange, og han skal dele de stærke som et Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og blev regnet iblandt Overtrædere; ja han har baaret manges Synd, og I han skal bede for Overtrædere.

Isaiah 57:15

15 Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbejede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de søderknustes Hjerter levene.

Isaiah 57:18

18 Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.

Isaiah 63:12-13

12 han, sorn lod sin Herligheds Arm føre Moses højre Haand, han, som kløvede Vandene for deres Ansigt for at gøre sig et evigt Navn? 13 han, som førte dem igennem Afgrundene som en Hest igennem Ørken, saa at de ikke stødte sig?

Isaiah 64:2-3

2 Da du har gjort underlige Ting, skulde vi da ikke vente? du nedfor, Bjerge fløde bort for dit Ansigt. 3 Og fra gammel Tid har man ikke hørt, har man ikke fornummet, intet Øje set, al nogen Gud uden du gjorde saadanne Ting for den, som bier efter ham?

Isaiah 66:1

1 Saa siger HERREN: Himlene ere min Trone og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Hus, som I kunde bygge mig? og hvor er min Hviles Sted?

Jeremiah 2:6

6 Og de sagde ikke: Hvor er HERREN, han, som førte os op af Ægyptens Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og fuldt af Huller, i Tørheds og Dødens Skygges Land, i et Land, som ingen havde vandret igen lem, og hvor intet Menneske havde boet?

Jeremiah 2:21

21 Og jeg har plantet dig som ædle Vinkviste, ægte Planter til Hobe; hvorledes har du da forvendt dig for mig til Ranker af et fremmed Vintræ?

Jeremiah 3:23

23 Sandelig, det er idel Bedrageri med Tummelen paa Bjergene; sandelig, Israels Frelse er i HERREN vor Gud.

Jeremiah 8:22

22 Er der da ingen Balsam i Gilead? eller er der ingen Læge der? thi hvorfor er der ikke lagt Forbinding paa mit Folks Datter?

Jeremiah 9:7

7 Derfor saa siger den: HERRE Zebaoth: Se, jeg viI smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg handle over for mit Folks Datter.

Jeremiah 10:6

6 Der er ingen som du, o HERRE! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.

Jeremiah 10:6-7

6 Der er ingen som du, o HERRE! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke. 7 Hvo skulde ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi dig tilkommer det; thi iblandt alle Hedningernes vise og i alt deres Rige er ingen som du.

Jeremiah 10:13

13 Naar Røsten lyder, ved hvilken han lader Vandenes Mangfoldighed komme i Himmelen, da lader han Dunster opstige fra det yderste af Jorden; han gør Lynene til Regn og fører Vejret ud af sine Gemmer.

Jeremiah 10:16

16 Ikke som disse er Jakobs Del; thi han er den, som har dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; HERRE Zebaoth er hans Navn.

Jeremiah 13:14

14 Og jeg vil sønderslaa dem, den ene imod den anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger HERREN; jeg vil hverken skaane, ej heller spare, ej heller forbarme mig, at jeg jo Ødelægger dem.

Jeremiah 15:1

1 Og HERREN sagde til mig: Omend Mose og Samuel stode for mit Ansigt, var min Sjæl dog ikke til dette Folk: Jag dem bort fra mit Ansigt, og lad dem gaa ud!

Jeremiah 31:11

11 Thi HERREN har løskøbt Jakob og igenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.

Jeremiah 31:23

23 Saa siger den HERRE Zebaoth, Israels Gud: Endnu skulle de sige dette Ord i Judas Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fangenskab: HERREN velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig I du hellige Bjerg I

Jeremiah 31:33

33 men dette er Pagten, som jeg vil slutte med Israels Hus, efter disse Dage, siger HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.

Jeremiah 32:38

38 Og de skulle veere mig et Folk, og jeg vil være dem en Gud.

Jeremiah 32:41

41 Og jeg vil glæde mig over dem ved at gøre dem godt; og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed, af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.

Jeremiah 33:6

6 Se, jeg vil lade dens Helbredelse og Lægedom tage til og læge dem, og jeg vil oplade dem en Rigdom af Fred og Sandhed,

Jeremiah 49:19

19 Se, han drager op som en Løve fra Jordans Stolthed imod den stedse friske Græsgang; thi i et Øjeblik vil jeg jage dem bort derfra; og hvo er den udvalgte som jeg vil beskikke over den? Thi hvo er som jeg? og hvo kan kræve mig til Regnskab? og hvo er den Hyrde, som kan bestaa for mit Ansigt?

Jeremiah 51:63-64

63 Og det skal ske, naar du er færdig med at oplæse denne Bog, da skal du binde en Sten ved den og kaste den midt i Eufrat. 64 Og du skal sige: Saa skal Babel synke og ikke komme op formedelst den Ulykke, som jeg lader komme over dgn; og de skulle blive matte. - Hertil gaa Jeremias's Ord.

Ezekiel 18:5

5 Og naar nogen er retfærdig og gør Ret og Retfærdighed,

Ezekiel 21:7

7 Og det skal ske, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige for et Rygte; thi det kommer, og hvert Hjerte skal smelte, og alle Hænder skulle synke, og hver Aand skal blive sløv, og alle Knæ skulle ryste som Vand; se, det kommer, og det sker, siger den Herre, HERRE.

Ezekiel 27:34

34 Nu, da du knust er forsvunden af Havene i de dybe Vande, er din Handel og hele din Skare midt i dig falden.

Ezekiel 47:12

12 Og ved Bækken, ved dens Bred, paa denne og paa den anden Side skal der opvokse alle Haande Træer med spiselig Frugt, der skal ikke falde et Blad af noget, og Frugten derpaa skal ikke faa Ende, hver Maaned skulle de bære ny Frugt, thi deres Vande gaa ud fra Helligdommen; og Frugten deraf skal være til Spise og Bladene deraf til Lægedom.

Daniel 2:44

44 Men i disse Kongers Dage skal Himmelens Gud oprette et Rige, som i al Evighed ikke skal forgaa, og hvis Regering ikke skal overlades til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger; men selv skal det bestaa evindelig,

Daniel 4:3

3 Hans Tegn - hvor store! og hans underfulde Gerninger - hvor mægtige! hans Rige er et evigt Rige og og hans Herredømme fra Slægt til Slægt!

Daniel 7:14

14 Og ham blev givet Magt og Ære og Rige, og alle Folk, Stammer og Tungemaal skulde tjene ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaar, og hans Rige et uforkrænkeligt.

Daniel 7:27

27 Men Riget og Herredømmet og Rigernes Magt under al Himmelen skal gives til et Folk af den Højestes hellige; hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle tjene og lyde ham.

Hosea 6:1

1 Kommer og lader os vende om til HERREN; thi han har sønderrevet og vil læge os; har han slaget, vil han forbinde os.

Amos 4:13

13 Thi se, han danner Bjergene og skaber Vejret og kundgør et Menneske, hvad dets Tanke er; han frembringer Morgenrøde og Mørke og skrider frem over Jordens Høje; HERREN, Zebaoths Gud, er hans Navn.

Jonah 2:2

2 Og Jonas bad til HERREN sin Gud fra Fiskens Liv,

Micah 4:11

11 Og nu ere vel mange Folkefærd samlede imod dig, hvilke sige: Hun vorde vanhelliget! og vore Øjne se deres Lyst paa Zion!

Micah 6:4

4 Thi jeg førte dig op fra Ægyptens Land, og fra Trælles Hus udløste jeg dig, og jeg sendte for dit Ansigt Mose, Aron og Maria.

Micah 7:19

19 Han skal atter forbarme sig over os, han skal træde vore Misgerninger under Fødder; og du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb.

Nahum 1:9-12

9 Hvad tænke I om HERREN? Tilintetgørelse bringer han; Nøden skal ikke komme to Gange. 10 Ere de end sammenslyngede som Torne og berusede, som det var af deres Vin, skulle de aldeles fortæres som tørt Straa. 11 Fra dig udgik han, som optænkte ondt imod HERREN og oplagde Ondskabs Raad. 12 Saa siger HERREN: Ere de end usvækkede og saaledes mangfoldige, skulle de dog bortmejes, saaledes som de ere, og han skal være forsvunden; jeg har vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.

Nahum 2:10

10 Røver Sølv! røver Guld! der er dog ingen Ende paa Forraadet, en Herlighed af alle Haande kostelige Ting.

Habakkuk 3:7

7 Jeg ser Kusans Telte i Vaande, Telttrapperne i Midians Land ryste.

Habakkuk 3:10

10 Bjerge se dig, de skælve; Vandstrømme styrte ned, Afgrunden hæver sin Røst, den opløfter sine Hænder imod det høje.

Habakkuk 3:14

14 Du gennemborer ved hans Spyd Hovederne paa hans Skarer, som storme frem for at adsprede mig, og hvis Glæde var som til at æde den elendige i Skjul.

Habakkuk 3:17-19

17 Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene. 18 Men jeg vil glæde mig i HERREN; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud. 19 Den HERRE, Herre er min Styrke, og han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig skride frem over mine Høje. Til Sangmesteren; med min Strengeleg.

Zechariah 2:8

8 Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl, og sig: Jerusalem skal ligge som aabne Byer, formedelst den Mangfoldighed af Mennesker og Kvæg, som er midt i den.

Zechariah 13:9

9 Og jeg vil bringe denne Tredjedel i Ilden og lutre den, som man lutrer Sølvet, og prøve den, som man prøver Guldet; den skal paakalde mit Navn, og jeg vil bønhøre den; jeg siger: Det er mit Folk, og den skal sige: HERREN er min Gud.

Zechariah 14:3

3 Og HERREN skal drage ud og stride imod disse Hedningefolk som den Dag, da han stred paa Krigens Dag.

Zechariah 14:8

8 Og det skal ske paa den Dag, at levende Vande skulle udgaa af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet imod Østen og Halvdelen af dem til Havet imod Vesten; det skal være baade om Sommeren og om Vinteren.

Malachi 4:1

1 Thi se, Dagen kommer, der brænder som Ovnen, og alle hovmodige og hver, som Øver Ugudelighed, skulle vorde Halm, og Dalen, der kommer, skal fortære dem, siger den HERRE Zebaoth, saa at den ikke levner dem Rod eller Gren.

Matthew 3:12

12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal igjennemrense sin Lo og samle sin Hvede i laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.

Matthew 6:13

13 og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen.

Matthew 6:25

25 Derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for Eders legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end maden, og legemet mere end klæderne?

Matthew 8:27

27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: hvo er dog denne, at baade Veirene og Søen ere ham lydige?

Matthew 18:6

6 Men hvo som forarger een af diss Smaa, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var kastet i Havets Dybhed.

Luke 1:77

77 at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelse ved deres Synders Forladelse,

Luke 2:30

30 Thi mine Øine have seet din Frelse,

Luke 2:36

36 Og der var en Prophetinde Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget bedaget og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand,

Luke 11:22

22 Men naar en Stærkere end han kommer over ham og overvinder ham, da borttager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.

Luke 12:5

5 Men jeg vil vise Eder, for hvem I skulle frygte: frygter for den, som har Magt til, efter at have slaget ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger Eder: frygter for ham.

John 4:22

22 I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne.

John 5:23

23 at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.

Acts 4:12

12 Og der er ikke Frelse i nogen Anden; thi der er og ikke noget andet Navn under Himmelen givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle vorde frelste.

Acts 9:4

4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: Saul! Saul hvi forfølger du mig?

Acts 20:28

28 Saa giver Agt paa Eder selv og den ganske Hjord, blandt hvilken den Hellig Aand satte Eder som Tilsyndmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.

Acts 21:9

9 Men denne havde fire Døttre, som vare Jomfruer og Prophetinder.

1 Corinthians 1:18

18 Thi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men os, som blive salige, er det en Guds Kraft.

1 Corinthians 10:10

10 Knurrer ei heller, som og nogle af dem knurrede, og blevne ødelagte af Fordærveren.

1 Corinthians 11:5

5 Men hver Kvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget.

1 Corinthians 14:34

34 tie Eders Kvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.

2 Corinthians 5:19

19 efterdi Gud i Christus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.

Ephesians 2:4

4 Men Gud, som er rig paa Barmhjerighed, formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,

Ephesians 2:22

22 paa hvilken ogsaa I tillige blive bygte til Guds Bolig i Aanden.

Philippians 2:11

11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære.

Philippians 2:14

14 Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,

Philippians 4:13

13 Jeg formaaer Alt i Christus, som gjør mig stærk.

Colossians 2:9

9 thi i ham boer al Guddommens Fylde legemligen.

Colossians 2:15

15 og Afvæbnede Fyrstendømmer og Magter og viste den aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumf ved ham.

2 Thessalonians 2:8

8 og da skal den uretfærdige aabenbares, hvilken Herren skal fortære med sin Munds Aande og tilintetgjøre ved sin Tilkommelses herlige Aabenbarelse.

Titus 2:14

14 som gav sig selv for os, at han maatte forløse os fra al uretfærdighed og rense sig selv et Eiendomsfolk, nidkjært til gode Gjerninger.

Hebrews 11:29

29 Formedelst Tro gik de igjennem det røde Hav som igjennem tørt Land; men da Ægypterne forsøgte det, druknede de.

Hebrews 12:28-29

28 Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunde tjene Gud velbehagligen, med Undseelse og Ærefrygt. 29 Thi og vor Gud er en fortærende Ild.

James 5:11-16

11 See, vi prise dem salige, som taalmodeligen lide. I have hørt Jobs taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende. 12 Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men Eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I skulle ikke falde under Dommen. 13 lider Nogen iblandt Eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge! 14 Er Nogen iblandt Eder syg, han kalde til sig de Ældste af Menigheden, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn. 15 Og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal oprise ham, og han har gjort Synder, skulle de forlades ham. 16 Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.

1 Peter 1:5

5 hvilke ved Guds magt bevogtes ved Troen til den Frelse, som er rede at aabenbares i den sidste Tid. 6 Herover fryder Eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser, 7 paa det Eders prøvede Tro, (som er meget dyrebarere, end det forgængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden), maa befindes til Lov og Pris og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse,

1 Peter 1:15-16

15 men efter den Hellige, som Eder kaldte, vorder og I hellige i al Omgængelse. 16 Derfor er der skrevet: vorder hellige, thi jeg er hellig.

1 Peter 2:9

9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongelig Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte Eder fra Mørket til sit beundringsværdige Lys,

2 Peter 2:1

1 Men der vare og falske Propheter iblandt Folket, ligesom der og iblandt Eder skulle være falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Secter og negte den Herre, som dem kjøbte, hvilke skulle føre sig over sig selv en hastig Fordærvelse.

Jude 1:16

16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skjæbne, som vandre efter deres Lyster; deres Mund taler stolte Ord; de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.

Revelation 2:27

27 og han skal regjere dem med et Jernspiir, ligesom Leerkar skulle de sønderknuses, som jeg annammede det af min Fader;

Revelation 4:8

8 Og de fire Dyr havde, hvert især, sex Vinder rundt om og indentil fulde af Øine; og de havde ingen Hvile Dag eller Nat, sigende: hellig, hellig, helllig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var og som er og som kommer!

Revelation 5:9-14

9 Og de sang en ny Sang, sigende: du er værdig at tabe Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet, og med dit Blod har kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter.

Revelation 5:9

9 Og de sang en ny Sang, sigende: du er værdig at tabe Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet, og med dit Blod har kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. 10 Og du har gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere over Jorden. 11 Og jeg saa og hørte mange Engles Røst omkring Thronen, og Dyrenes og de Ældste, og deres tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde. 12 De sagde med høi Røst: Lammet, som er slagtet, er værdig at annamme Magt og Rigdom og Viisdom og Styrke og Priis, og Ære og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, og hvad der er i Havet, og Alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelse og Priis og Ære og Kraft i al Evighed! 14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed!

Revelation 7:10-12

10 og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen og Lammet! 11 Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: 12 Amen! Velsignelse og Ære og Viisdom og Tak og Priis og Magt og Styrke være vor Gud i al Evighed! Amen.

Revelation 7:17

17 Thi Lammet, som er i Thronens Midte, skal vogte dem og lede dem til levende Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine.

Revelation 11:15-17

15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed. 16 Og de fire og tyve Ældste, som sade for Gud paa deres Throner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud, sigende: 17 vi takke dig, Herre, Gud, den Almægtige, den, der er og der var og der kommer! fordi du har taget din store magt og dit Kongedømme.

Revelation 14:3

3 Og de sang en ny Sang for Thronen og for de fire Dyr og de Ældste; og Ingen kunde lære den Sang uden de hundrede og fire fyrretyve Tusinde, de Kjøbte fra Jorden.

Revelation 15:3

3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, sigende: store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! Retfærdige og sande ere dine Veie, du de Helliges Konge! 4 Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Dommere ere aabenbarede.

Revelation 18:21

21 Og en vældig Engel opløftede en Steen som en stor Møllesteen og kastede den i Havet og sagde: saa skal Babylon, den store Stad nedkastes med hast og ikke findes mere.

Revelation 19:1

1 Og derefter hørte jeg en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelse og Ære og Priis og Magt være Herren vor Gud!

Revelation 19:1-6

1 Og derefter hørte jeg en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelse og Ære og Priis og Magt være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. 4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde Amen! Halleluja! 5 Og en røst udgik fra Thronen, som sagde: lover vor Gud, alle hans Tjenere, og I, som ham frygte, baade de Smaa og de Store! 6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lys og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Helleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, har antaget Riget.

Revelation 19:11-21

11 Og jeg saae himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes Sanddru og Trofast, og han dømmer og strider med Retfærdighed. 12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der var mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv; 13 og han var iført et Klæde, dybbet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord. 14 Og hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent Lindklæde. 15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, de Almægtiges, Vredes og Fortærnelses Viins Persekar. 16 Og han har et Navn skrevet paa Klædebonnet paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre. 17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen, og han raabte med høi røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: kommer og forsamles til den store Guds Nadvere, 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Vældiges Kjød og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaa og Store. 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden og deres Hære, forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovl. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilken udgik af hans Mund, og alle Fugle blev mættede af deres Kjød.

Revelation 22:2

2 Midt i dens Gade og paa begge Sider af Floden voxte Livsens Træ som bar tolv Gange Frugt og gav hver Maaned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Folkenes Lægedom.

Cross Reference data is from OpenBible.info, retrieved June 28, 2010, and licensed under a Creative Commons Attribution License.