2 Samuel 22:1 Cross References - Danish

¹ Og David talede Ordene af denne Sang for HERREN paa den Dag, HERREN havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,

¹ Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for HERREN og sagde: Jeg vil synge for HERREN; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.

¹ Da sang; Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde:

¹⁴ Og David blev i Ørken i Befæstningerne, og han tog Ophold paa Bjerget i Ørken Sif; og Saul søgte efter ham alle Dage, men Gud gav ham ikke i hans Haand.

¹⁵ Efter hvem er Israels Konge udgangen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?

²⁹ Naar noget Menneske rejser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv: Saa skal min Herres Sjæl være bunden i de levendes Knippe hos HERREN din Gud; men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslynge ud af Slyngen.

²⁴ Og se, ligesom din Sjæl var storligen agtet paa denne Dag for mine Øjne: Saa skal min Sjæl blive storligen agtet for HERRENS Øjne, og han skal fri mig af al Angest.

¹ Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; intet er mig bedre, end at jeg flyr til Filisternes Land, at Saul kan opgive at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, og at jeg kan undgaa hans Haand.

⁴⁹ og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.

¹ Til Sangmesteren; af David, HERRENS fjener, som talte Ordene af denne Sang for HERREN paa den Dag, HERREN havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand. ² Og han sagde: HERRE! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke! ³ HERREN er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg. ⁴ Jeg vil paakalde HERREN, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. ⁵ Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. ⁶ Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. ⁷ Da jeg var i Angest, raabte jeg til HERREN, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren. ⁸ Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred. ⁹ Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den. ¹⁰ Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. ¹¹ Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger. ¹² Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer. ¹³ Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder. ¹⁴ Og HERREN tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder. ¹⁵ Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og for færdede dem. ¹⁶ Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE! ved din Næses Aandes Vejr. ¹⁷ Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande. ¹⁸ Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke. ¹⁹ De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men HERREN var min Understøttelse. ²⁰ Og han førte mig ud i det fri han frelste mig, thi han havde Lyst til mig. ²¹ HERREN vederlagde mig efer min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed. ²² Thi jeg har bevaret HERRENS Veje, o jeg er ikke funden skyldig for min Gud. ²³ Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke. ²⁴ Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd. ²⁵ Og HERREN betalte mtg efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne. ²⁶ Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig; ²⁷ imod den rene viser du dig ren, og irnod den forvendte viser du dig forvendt. ²⁸ Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne. ²⁹ Thi du bringer min Lampe til at lyse; HERREN min Gud opklar, er mit Mørke. ³⁰ Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur. ³¹ Guds Vej er fuldkommen; HERRENS Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham. ³² Thi hvo er en Gud uden HERREN og hvo er en Klippe uden vor Gud? ³³ Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen, ³⁴ han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje. ³⁵ Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen. ³⁶ Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor. ³⁷ Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke. ³⁸ Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem. ³⁹ Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder. ⁴⁰ Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig. ⁴¹ Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg. ⁴² De raabte, men der var ingen Frelser; til HERREN, men han svarede dem ikke. ⁴³ Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort. ⁴⁴ Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig. ⁴⁵ Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig. ⁴⁶ Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge. ⁴⁷ HERREN lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud, ⁴⁸ den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig. ⁴⁹ Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden. ⁵⁰ Derfor vil jeg bekende dig, HERRE! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin salvede, imod David og imod hans Sæd evindelig.

¹⁹ HERREN er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjelte, og han vil flelse dem, som have en søndelknust Aand.

¹⁴ Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

¹ Af David. Min Sjæl! lov HERREN, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. ² Min Sjæl! lov HERREN og glem ikke alle hans Velgerninger, ³ ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme; ⁴ ham, som genløser dit Liv fra Graven; han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed; ⁵ han, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen. ⁶ HERREN øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.

¹ Jeg elsker HERREN; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer. ² Thi han har bøjet sit øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham. ³ Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. ⁴ Men jeg paakalder HERRENS Navn: Kære HERRE! udfri min Sjæl! ⁵ HERREN er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig. ⁶ HERREN bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig. ⁷ Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi HERREN har gjort vel imod dig. ⁸ Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød. ⁹ Jeg vil vandre for HERRENS Ansigt i de levendes Lande. ¹⁰ Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget. ¹¹ Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner. ¹² Hvorledes skal jeg betale HERREN alle hans Velgerninger imod mig? ¹³ Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde HERRENS Navn. ¹⁴ Jeg vil betale HERREN mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne. ¹⁵ Kostbar i HERRENS Øjne er hans helliges Død. ¹⁶ Ak, HERRE! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand. ¹⁷ Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde HERRENS Navn. ¹⁸ Jeg vil betale HERREN mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne, ¹⁹ i HERRENS Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!

¹ Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, HERRE! Thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig. ² Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den HERRE, HERRE er min Styrke og Lorsang, og han er bleven mig til Frelse. ³ Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder. ⁴ Og I skulle sige paa den Dag: Navn, kundgører hans Gerninger Navn, kundgører hans Gerninber iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt. ⁵ Lovsynger HERREN, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord. ⁶ Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

¹⁰ som friede os fra saa stor en Dødsfare og frier endnu, til hvem vi have Haab, at han og fremdeles skal frie os,

¹⁸ Herren vil og frie mig fra alt Ondt og frelse mig til sit himmelske Rige; han være Ære i al Evighed! Amen.

⁹ Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og Palmegrene i deres Hænder, ¹⁰ og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen og Lammet! ¹¹ Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: ¹² Amen! Velsignelse og Ære og Viisdom og Tak og Priis og Magt og Styrke være vor Gud i al Evighed! Amen. ¹³ Og en af de Ældste talede og sagde til mig: disse, som ere iførte de lange hvide Kjortler, hvor ere de? og hvorfra ere de komne? ¹⁴ Og jeg sagde til ham: Herre! du veed det. Og han sagde til mig: disse ere de, som ere komne ud af den store Trængsel og have tvættet deres Kjortler og have gjort dem hvide i Lammets Blod. ¹⁵ Derfor ere de for Guds Throne og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder paa Thronen, skal udbrede Paulun over dem. ¹⁶ De skulle ikke hungre mere, ei heller tørste mere, Solen skal ei falde paa dem, ei heller nogen Hede. ¹⁷ Thi Lammet, som er i Thronens Midte, skal vogte dem og lede dem til levende Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine.