2 Kings 23:2 Cross References - Danish

² Og Kongen gik op i HERRENS Hus, og alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham og Præsterne og Profeterne og alt Folket, baade smaa og store, og han læste for deres, Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i HERRENS Hus.

¹¹ Og Mændene, som vare uden for Husets Dør, sloge de med Blindhed, baade liden og stor, og disse søgte med Møje at finde Døren.

¹⁰ Og Mose bød dem og sagde: Naar syv Aar ere til Ende, paa Henstandsaarets bestemte Tid, paa Løvsalernes Højtid, ¹¹ naar al Israel kommer at lade sig se for HERREN din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge, da skal du udraabe denne Lov for al Israel, for deres Øren. ¹² Lad samle Folket, Mændene og Kvinderne og smaa Børn og din fremmede, som er inden dine Porte, at de maa høre, og at de maa lære og frygte HERREN eders Gud og tage Vare paa at gøre efter alle Ordene i denne Lov; ¹³ og at deres Børn, som ikke kende det, skulle høre og lære at frygte HERREN eders Gud alle de Dage, som I leve i det Land, hvorhen I drage over Jordanen til at eje det.

²⁶ Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, og den skal være der til et Vidne imod dig.

⁹ Og det skete, efter at de havde bragt den om, da var HERRENS Haand mod Staden med en saare stor Forstyrrelse, og han slog Folket i Staden, baade smaa og store, og der brød Bylder ud paa dem.

² og de havde taget Kvinderne, som vare derudi, desuden baade smaa og store fangne; de havde ingen slaaet ihjel, men de havde bortført dem og vare gangne deres Vej.

⁹ De var intet i Arken uden de to Stentavler, som Mose lagde deri ved Horeb, der HERREN gjorde Pagt med Israels Børn, der de vare dragne ud fra Ægyptens Land.

⁸ Og Hilkia, Ypperstepræsten, sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus; og Hilkia gav Safan Bogen, og han læste den.

¹³ Og hver, som ikke vilde søge HERREN, Israels Gud, skulde dødes, baade liden og stor, baade Mand og Kvinde.

⁹ Og de lærte i Juda, og de havde HERRENS Lovbog med sig, og de droge omkring i alle Judas Stæder og lærte iblandt Folket.

¹ Da samledes det hele Folk som een Mand paa Pladsen, som er foran Vandporten, og de sagde til Esra den skriftlærde, at han skulde bringe Bogen med Mose Lov frem, som HERREN havde budet Israel. ² Og Esra, Præsten, bragte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade for Mænd og Kvinder og for alle, som kunde forstaa at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned. ³ Og han læste i den lige for Pladsen, som er foran Vandporten, fra lys Morgen indtil midt paa Dagen, for Mænd og Kvinder og dem, som kunde forstaa det, og alt Folkets Øren agtede paa Lovbogen. ⁴ Og Esra, den skriftlærde, stod paa en Forhøjning af Træ, som de havde gjort til det samme, og hos ham stod Mathithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maeseja ved hans højre Haand; og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malkia og Hasum og Hasbaddana, Sakaria og Mesullam. ⁵ Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øjne; thi han stod højere end alt Folket; og der han oplod den, blev alt Folket staaende. ⁶ Og Esra lovede HERREN den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og de kastede sig ned og bøjede sig ned for HERREN med Ansigtet til Jorden. ⁷ Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthaj, Hodija, Maeseja, Klita, Asarja, Josabad, Hanan, Plaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket stod paa sit Sted. ⁸ Og de læste i Boben, i Guds Lov, klarlig og gave Folket Forstand derpaa, og dette forstod det læste.

³ Og de stode op paa deres Sted og læste i HERREN deres Guds Lovbog Fjerdeparten af Dagen, og den anden Fjerdepart aflagde de Bekendelsen og tilbade HERREN deres Gud.

¹ Paa den samme Dag blev læst i Mose Bog for Folkets Øren; og der blev fundet skrevet i den, at en Ammonit og Moabit maatte ikke komme i Guds Forsamling indtil evig Tid,

⁵ Og der disse Dage vare forløbne, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i Borgen Susan, baade store og smaa, et Gæstebud i syv Dage i Forgaarden til Haven ved Kongens Palads.

¹⁹ der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.

¹³ Han skal velsigne dem, som frygte HERREN, de smaa med de store.

²² Men efterat have bekommet den Hjælp, som er fra Gud, staaer jeg indtil denne Dag og vidner baade for Smaa og Store og siger intet Andet end det, baade Propheterne havde sagt at skulle skee, og Moses:

¹² Og jeg saae de Døde, Smaa og Store staaende for Gud, og Bøgerne bleve opladte; og en anden Bog blev opladt, som er Livsens Bog; og de Døde bleve dømte efter det, som er skrevet i Bøgerne efter deres Gjerninger.