2 Chronicles 19:2 Cross References - Danish

² Og Jehu, Hananis Søn, Seeren, gik ud imod ham og sagde til Kong Josafat: Skal du hjælpe den ugudelige og elske dem, som hade HERREN? derfor er der Vrede over dig fra HERRENS Ansigt.

⁵ Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, HERREN din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;

⁹ Du skal ikke tilbede dem, ej heller tjene det; thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;

¹⁰ Og han betaler dem, som ham hade, øjensynligen, ved at lade dem omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham øjensynligen.

⁴¹ Naar jeg skærper mit Sværds Lyn, og min Haand griber til Retten, da vil jeg lade Hævnen komme tilbage over mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.

¹¹ HERRE! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gerning behage dig knus deres Lænder, som rejse sig imod ham, og deres, som hade ham saa at de ikke kunne staa op.

⁹ Fordum i Israel sagde hver Mand saaledes, naar han gik at adspørge Gud: Kommer og lader os gaa til Seeren; thi den, der nu kaldes Profeten, kaldtes fordum Seeren.

¹ Og HERRENS Ord skete til Jehu, Hananis Søn, imod Baesa saaledes:

⁷ Saa skete ogsaa HERRENS Ord ved Jehu, Hananis Søn, Profeten, over Baesa og over hans Hus, baade for alt det onde, som han gjorde for HERRENS Øjne til at opirre ham ved sine Hænders Gerning, saa at han blev ligesom Jeroboams Hus, og fordi han havde slaaet dette.

¹² Saa ødelagde Simri hele Baesas Hus, efter HERRENS Ord, som han talte til Baesa ved Jehu, Profeten;

²⁵ Dog var der ingen som Akab der havde solgt sig selv til at gøre det onde for HERRENS Øjne, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham:

⁷ Og paa den samme Tid kom Hanani, Seeren, til Asa, Judas Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast paa Kongen af Syrien og forlod dig ikke fast paa HERREN din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undsluppen fra din Haand.

¹ Og Josafat havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed, og han gjorde Svogerskab med Akab.

³ Thi Akab, Israels Konge, sagde til Josafat, Judas Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? Og han sagde til ham: Jeg vil være ligesom du, og mit Folk skal være ligesom dit Folk, og vi ville være med dig i Krigen.

⁷ Og Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu en Mand, ved hvilken man kan adspørge HERREN (men jeg hader ham, fordi han spaar ikke godt over mig, men alle sine Dage ondt), det er Mika, Jimlas Søn; og Josafat sagde: Kongen sige ikke saa!

²⁸ Saa drog Israels Konge og Josafat, Judas Konge, op imod Ramoth i Gilead.

³⁴ Men det øvrige af Josafats Handeler, de første og de sidste, se, de Ting ere skrevne i Jehu, Hananis Søns, Krønike, som er indrykket i Israels Kongers Bog.

¹⁸ Saa forlode de HERRENS, deres Fædres Guds, Hus og tjente Astartebillederne og Afguderne; og der kom en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.

²⁵ Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, som var bevist ham, thi hans Hjerte ophøjede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

⁴ hvis Øjne den ugudelige er foragtet, men som ærer dem som frygte HERREN; den, som har svoret sig til Skade og ikke vil forandre det;

⁸ Thi Kongen forlader sig pan HERREN, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes.

¹ Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.

¹⁵ Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

⁷ Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme. ⁸ Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.

²¹ Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o HERRE! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig? ²² Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

¹⁰ Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke! ¹¹ Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstæbe den uskyldige, som er uden Sag; ¹² vi ville, som Dødsriget, sige den levende, ja hele og holdne, som de, der nedfale i Hulen; ¹³ vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov ¹⁴ du skal ville tage din Lod iblandt os, vi alle sammen have een Pose: ¹⁵ Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deles Sti; ¹⁶ thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod; ¹⁷ thi folgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne; ¹⁸ og de lure paa deres eget Blod de efterstræbe deres eget Liv. ¹⁹ Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.

¹⁸ Dersom Verden hader Eder, da vider, at den har hadet mig førend Eder.

²³ Hvo mig hader, hader og min Fader.

¹⁸ Men Guds Vrede aabenbares af Himmelen over al de Menneskers Ugudelighed og Uretfærdighed, som forholde Sandheden ved Uretfærdighed.

³⁰ Øretudere, Bagvaskere, Guds-Hadere, Forhaanere, hovmodige, opbløste, Uddøds-Opfindere, Forældreulydige,

³² hvilke, enddog de kjende Guds retfærdige Dom, at de, som gjøre saadanne Ting, ere skyldige at døe, dog ikke alene gjøre det, men bifalde ogsaa dem, som det gjøre.

⁷ efterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud, thi den er ikke Guds Lov underdanig, ei heller kan den være det.

³¹ Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke. ³² Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.

¹¹ Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere.

⁴ I Hoerkarle og Hoerkvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

¹⁰ Dersom Nogen kommer til Eder og fører ikke denne Lærdom, han annammer ikke tilhuse og byder ham ikke velkommen. ¹¹ thi hvo som byder ham velkommen, bliver deelagtige i hans onde Gjerninger.