1 Kings 3:6 Cross References - Danish

⁶ Og Salomo sagde: Du har gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han og vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed imod dig; og du har bevaret ham denne store Miskundhed og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Trone, som det ses paa denne Dag.

⁷ Ikke saa med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus.

⁵ Gak og sig til min Tjener til David: Saaledes sagde HERREN Skulde du bygge mig et Hus, som jeg skulde bo udi?

⁸ Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den HERRE Zebaoth: Jeg tog dig fra Faarestien, fra Faarene, til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel, ⁹ og jeg har været med dig, ihvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et stort Navn, som de stores Navn, som ere paa Jorden, ¹⁰ og jeg har beredet mit Folk Israel et Sted og plantet det, at det skal bo paa sit Sted og ikke ydermere forstyrres, og uretfærdige Folk skulle ikke, blive ved at plage det, som i Be gyndelsen, ¹¹ og som fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk, Israel; og jeg giver dig Ro for alle dine Fjender, og HERREN kundgør dig, at HERREN vil gøre dig et Hus. ¹² Naar dine Dage ere til Ende, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, ham, som skal komme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.

⁷ Da sagde Nathan til David: Du er Manden! Saa sagde HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand, ⁸ og jeg gav dig din Herres Hus og din Herres Hustruer i dit Skød og gav dig Israels og Judas Hus, og dersom det var for lidet, da vilde jeg lagt dig saadant og saadant til.

⁴⁷ HERREN lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes! ⁴⁸ Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig, ⁴⁹ og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd. ⁵⁰ Derfor vil jeg bekende dig, HERRE! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov. ⁵¹ Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.

⁴⁸ Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være HERREN, Israels Gud, som i Dag har givet en, som sidder paa min Trone, at mine Øjne se det!

⁴ paa det HERREN skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Vej, at vandre for mit Ansigt i Sandhed, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.

⁴ Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed til at gøre efter alt det, som jeg har budet dig, og du holder mine Skikke og mine Forskrifter:

⁵ fordi David gjorde det, som ret var for HERRENS Øjne, og veg ikke fra alt det, som han bød ham, alle sine Livs Dage, uden i den Handel med Hethiteren Uria.

³ Ak, HERRE! kom dog i Hu, at jeg har trolig og med et retskaffent Hjerte vandret for dit Ansigt og gjort det, som er godt for dine Øjne; og Ezekias græd bitterligt.

¹² Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt. ¹³ Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn. ¹⁴ Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.

⁶ Men jeg forlader mig paa din miskundhed lad mit Herte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for HERREN, thi han har gjort vel imod mig.

² Den, som vandrer i Oprigtighed og gør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte;

²⁰ Og han førte mig ud i det fri han frelste mig, thi han havde Lyst til mig. ²¹ HERREN vederlagde mig efer min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed. ²² Thi jeg har bevaret HERRENS Veje, o jeg er ikke funden skyldig for min Gud. ²³ Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke. ²⁴ Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.

⁷⁰ Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne; ⁷¹ fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv. ⁷² Og han vogtede dem efter sit hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

⁷ Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi HERREN har gjort vel imod dig.

¹⁷ Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.

⁵ Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, forud at drage til Eder og foranstalte Eders forud tilsagte Gave, at den kan være rede som en velsignet, og ikke som en karrig Gave.

¹¹ at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken virker ved os Taksigelse til Gud.