Psalms 95:1-150:6 Kommer, lader os synge med Fryd for HERREN, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Danish⁽ⁱ⁾ ¹ Kommer, lader os synge med Fryd for HERREN, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe! ² Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer! ³ Thi HERREN er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder. ⁴ I hans, Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Høj der høre ham til. ⁵ Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land. ⁶ Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for HERREN, vor Skabers Ansigt! ⁷ Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst! ⁸ Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken, ⁹ hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning. ¹⁰ Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje, ¹¹ saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile! ⁹⁶ ¹ Synger for HERREN en ny Sang, ² Synger for HERREN, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag! ³ Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag. ⁴ Thi HERREN er stor og saare priselig, han er forfærdelig fremfor alle Guder. ⁵ Thi alle Folkenes Guder ere Afguder; men HERREN har skabt Himmelen. ⁶ Majestæt og Herlighed ere for hans Ansigt, Magt og Prydelse ere i hans Helligdom. ⁷ Giver HERREN, I Folkeslægter! giver, HERREN Ære og Magt! ⁸ Giver HERREN hans Navns Ære, frembærer Skænk og kommer til hans Forgaarde! ⁹ Tilbeder HERREN i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden! ¹⁰ Siger iblandt Hedningerne: HERREN regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished. ¹¹ Himlene glæde sig, og Jorden fryde sig; Havet bruse og dets Fylde! ¹² Marken fryde sig og alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd ¹³ for HERRENS Ansigt; thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med sin Sandhed. ⁹⁷ ¹ HERREN regerer! Jorden fryde sig, mange Øer glæde sig! ² Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Trones Befæstning. ³ Ild gaar foran hans Ansigt og fortærer hans Fjender trindt omkring. ⁴ Hans Lyn oplyste Jorderige; Jorden saa det og bævede. ⁵ Bjergene smeltede som Voks for HERRENS Ansigt, for hele Jordens Herres Ansigt. ⁶ Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; og alle Folk saa hans Ære. ⁷ Beskæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, de, som rose sig af Afguderne; tilbeder ham, alle Guder! ⁸ Zion hørte det og blev glad, og Judas Døtre frydede sig over dine Domme, HERRE! ⁹ Thi du, HERRE! er den Højeste over al Jorden, du er saare ophøjet over alle Gilder. ¹⁰ I, som elske HERREN! hader det onde; han bevarer sine helliges Sjæle, han frier dem af de ugudeliges Haand. ¹¹ Lys er saaet for den retfærdige og Glæde for de oprigtige i Hjertet. ¹² Glæder eder, I retfærdige i HERREN, og priser hans hellige Ihukommelse! ⁹⁸ ¹ En Psalme. Synger HERREN en ny Sang; thi han har gjort underfulde Ting; hans højre Haand og hans hellige Arm frelste ham. ² HERREN har kundgjort sin Frelse; han har aabenbaret sin Retfærdighed for Hedningernes Øjne. ³ Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed i Hu imod Israels Hus; alle Verdens Ender have set vor Guds Frelse. ⁴ Raaber med Glæde for HERREN, al Jorden! raaber og synber med Fryd og lovsynger! ⁵ Lovsynger HERREN med Harpe, med Harpe og Sanges Lyd, ⁶ med Basuner og Lyden af Trompeter; raaber med Glæde fur HERREN, den Konges Ansigt! ⁷ Havet bruse og dets Fylde, Jorderige og dets Beboere! ⁸ Floderne klappe med Haand; Bjergene synge med Fryd til Hobe for HERRENS Ansigt; ⁹ thi han kommer for at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med Retvished. ⁹⁹ ¹ HERREN regerer, Folkene bæve; han sidder over Keruber, Jorden ryster. ² HERREN er stor i Zion, og han er ophøjet over alle Folkene. ³ De skulle prise dit Navn som stort og forfærdeligt - hellig er han! - ⁴ Og Kongens Vælde elsker Ret; du har befæstet Retvished, du har gjort Ret og Retferdighed i Jakob. ⁵ Ophøjer HERREN vor Gud og tilheder for hans Fødders Fodskammel - hellig er han! - ⁶ Mose og Aron iblandt hans Præster og Samuel iblandt dem, som paakaldte hans Navn, raabte til HERREN, og bønhørte dem. ⁷ Han talte til dem i Skystøtten; de holdt hans Vidnesbyrd og den Skik, som han gav dem. ⁸ HERRE, vor Gud! du du var dem en Gud, som tilgav dem, men ogsaa en Hævner over deres Gerninger. ⁹ Ophøjer HERREN vor Gud og; tilbeder for hans hellige Bjerg; thi hellig er HERREN vor Gud. ¹⁰⁰ ¹ En Psalme, til Lovprisning. Al Verden raabe med Glæde for HERREN! ² Tjener HERREN med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig! ³ Kender; at HERREN er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder! ⁴ Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn. ⁵ Thi HERREN er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt. ¹⁰¹ ¹ Af David; en Psalme. om Miskundhed og Ret vil jeg synge, for dig, HERRE! vil jeg spille. ² Jeg vil agte paa Fuldkommenhedens Vej; naar vil du dog komme til mig? jeg vil vandre i mit Hjertes Retsind inden mit Hus. ³ Jeg vil ikke sætte mig en Niddingsdaad for Øje; jeg hader det, overtroedere begaa, det skal ikke hænge ved mig. ⁴ Et forvendt Hjerte skal vige fra mig, jeg vil ikke vide af den onde. ⁵ Den, som bagtaler sin Næste i Løndom, ham vil jeg udslette den, som ser højt med øjnene og har et stolt Hjerte, ham vil jeg ikke fordrage. ⁶ Mine Øjne se efter de trofaste i Landet, for at de skulle bo hos mig; den, som vandrer paa Fuldkommenhedens Vej, han skal tjene mig. ⁷ Den, som gjør Svig, skal ikke blive inden i mit Hus; den, som taler Løgn, skal ikke bestaa for mine Øjne. ⁸ Aarle vil jeg udslette alle ugudelige i Landet for at skille HERRENS Stad af med alle dem, som gøre Uret. ¹⁰² ¹ En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for HERRENS Ansigt. ² HERRE! Hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig. ³ Skjul ikke dit Ansigt for mig, paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skyld dig og bønhør mig! ⁴ Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere betændte som et Brandsted. ⁵ Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød. ⁶ Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød. ⁷ Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde. ⁸ Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget. ⁹ Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mlig. ¹⁰ Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad ¹¹ for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort. ¹² Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt. ¹³ Men du, HERRE! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt. ¹⁴ Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen. ¹⁵ Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv. ¹⁶ Og Hedningerne skulle frygte HERRENS Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære; ¹⁷ thi HERREN har bygget Zion og har lndet sig se i sin Herlighed. ¹⁸ Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet dere: Bøn. ¹⁹ Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love HERREN. ²⁰ Thi han saa ned fra sin Helligdorns Højsæde; HERREN saa fra Himmelen til Jorden ²¹ for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn, ²² for at de kunde forkynde HERRENS Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem, ²³ naar folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene HERREN. ²⁴ Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage. ²⁵ Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage; dine Aar vare fra Slægt til Slægt. ²⁶ Du grundfæstede fordum Jorden. og Himlene er dine Hænders Gerning. ²⁷ De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes. ²⁸ Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt. ¹⁰³ ¹ Af David. Min Sjæl! lov HERREN, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. ² Min Sjæl! lov HERREN og glem ikke alle hans Velgerninger, ³ ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme; ⁴ ham, som genløser dit Liv fra Graven; han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed; ⁵ han, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen. ⁶ HERREN øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte. ⁷ Han lod Mose vide, sine Veje, Israels Børn sine Gerninger. ⁸ HERREN er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed. ⁹ Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig. ¹⁰ Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger. ¹¹ Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham. ¹² Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os. ¹³ Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer HERREN sig over dem, som frygte ham. ¹⁴ Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv. ¹⁵ Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han. ¹⁶ Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere. ¹⁷ Men HERRENS Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn, ¹⁸ med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter. ¹⁹ HERREN har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt. ²⁰ Lover HERREN, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst! ²¹ Lover HERREN, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie! ²² Lover HERREN, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min, Sjæl, lov HERREN! ¹⁰⁴ ¹ Min Sjæl, lov HERREN; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed. ² Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et relt. ³ Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger. ⁴ Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere. ⁵ Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed. ⁶ Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene. ⁷ De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst. ⁸ Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. ⁹ Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen. ¹⁰ Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene. ¹¹ De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst. ¹² Øver dem bo Himmelens Fugle ud fra Grenene lade de deres Røst høre. ¹³ Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt. ¹⁴ Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden. ¹⁵ Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte. ¹⁶ HERRENS Træer mættes af Væde, Libanons Gedre, som han har plantet; ¹⁷ der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne. ¹⁸ De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne. ¹⁹ Han gjorde Maanen til at bestemme tiderne, Solen ved sin Nedgang. ²⁰ Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem. ²¹ De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud. ²² Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler. ²³ Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen. ²⁴ Hvor mange ere dine Gerninger, HERRE! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme. ²⁵ Her er Hav et stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store. ²⁶ Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi. ²⁷ De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid. ²⁸ Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt. ²⁹ Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv. ³⁰ Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse. ³¹ HERRENS Ære blive evindelig, HERREN glæde sig over sine Gerninger! ³² Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge. ³³ Jeg vil synge for HERREN medens jeg lover, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til. ³⁴ Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i HERREN. ³⁵ Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja. ¹⁰⁵ ¹ Priser HERREN, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene. ² Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger! ³ Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge HERREN! ⁴ Spørger efter HERREN og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider! ⁵ Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme. ⁶ I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte! ⁷ Han er HERREN vor Gud; hans Domme ere over al Jorden. ⁸ Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter, ⁹ som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak, ¹⁰ hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt ¹¹ sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod; ¹² der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri; ¹³ og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd. ¹⁴ Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og, revsede Konger for deres Skyld ¹⁵ Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt. ¹⁶ Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad. ¹⁷ Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt. ¹⁸ De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern ¹⁹ indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da HERRENS Tale havde lutret ham. ²⁰ Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri. ²¹ Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods, ²² at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom. ²³ Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land. ²⁴ Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere. ²⁵ os Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere. ²⁶ Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt. ²⁷ Du kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land. ²⁸ Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og du vare ikke genstridige imod hans Ord. ²⁹ Han vendte deres Vande om til Blod og dr æbte deres Fisk. ³⁰ Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre. ³¹ Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke. ³² Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land. ³³ Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke. ³⁴ Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem. ³⁵ Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark. ³⁶ Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft. ³⁷ Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer. ³⁸ Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det. ³⁹ Han udbredte en Sky til Skjul og, en Ild til at lyse om Natten. ⁴⁰ De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød. ⁴¹ Han oplod en Klippe, de tørre Steder som en Flod. ⁴² Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham. ⁴³ Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig. ⁴⁴ Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for, ⁴⁵ paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja! ¹⁰⁶ ¹ Halleluja! Priser HERREN! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig. ² Hvo kan udsige HERRENS vældige Gerninger, forkynde al hans Pris? ³ Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider. ⁴ HERRE! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse, ⁵ at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, gleede mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv. ⁶ Vi have syndet mod vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed. ⁷ Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundbed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav. ⁸ Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt. ⁹ Og han truede det røde Hav, og det blev tørt; og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken. ¹⁰ Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genog der flød Vand, det løb igennem ¹¹ Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem. ¹² Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris. ¹³ Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad. ¹⁴ Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land. ¹⁵ Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen. ¹⁶ Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, HERRENS hellige. ¹⁷ Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob. ¹⁸ Og Ild flammede op iblandt deres Hob en Bue fortærede de ugudelige. ¹⁹ De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede. ²⁰ Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter. ²¹ De glemte Gud; deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten, ²² underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige rring ved det røde Hav. ²³ Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem? ²⁴ De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord. ²⁵ Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa HERRENS Røst. ²⁶ Og han svor dem med opraki Iand, at han vilde lade dem falde i Ørken, ²⁷ og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene ²⁸ Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder ²⁹ Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem. ³⁰ Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op. ³¹ Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig. ³² De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld. ³³ Thi de vare genstridige imod hans Aand, og halalte ubetænksomt med sine Læber. ³⁴ De ødelagde ikke Folkene, om hvilke HERREN Havde sagt det til ³⁵ Men de blandede sig med hedningerne og lærte deres Gerninger. ³⁶ Og de tjente deres afguder, og disse bleve dem til en Snare. ³⁷ Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne. ³⁸ Og de udøste uskyldig Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet. ³⁹ Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter. ⁴⁰ Da optændtes HERRENS Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv. ⁴¹ Og Han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem. ⁴² Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand. ⁴³ Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld. ⁴⁴ Dog saa han til dem, da do vare i Angest, idet han hørte deres Raab. ⁴⁵ Og Han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, at det angrede ham efter hans store Miskundhed. ⁴⁶ Og han lod den fande Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem. ⁴⁷ Frels os, HERRE, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn; rose os af din Pris! ⁴⁸ Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja! ¹⁰⁷ ¹ Priser HERREN! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig. ² Det maa de sige, som ere genløste af HERREN, de, han har genløst af Modstanderens Haand, ³ og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet. ⁴ De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi; ⁵ de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem. ⁶ Og de raabte til HERREN, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler. ⁷ Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi. ⁸ Lad dem takke HERREN for hans udtømt. Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn; ⁹ thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt. ¹⁰ De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern ¹¹ thi de havde været genstridige, imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad; ¹² og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper. ¹³ Og de raabte til HERREN, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler. ¹⁴ Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand. ¹⁵ Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn; ¹⁶ thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer. ¹⁷ De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld. ¹⁸ Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte. ¹⁹ Og de raabte til HERREN, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler. ²⁰ Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave. ²¹ Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn ²² og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang. ²³ De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande, ²⁴ de saa HERRENS Gerninger og hans Underværker paa Dybet. ²⁵ Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger. ²⁶ De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsa ede under Ulykken. ²⁷ De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var ²⁸ Og de raabte til HERREN, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. ²⁹ Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig. ³⁰ Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring. ³¹ Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde. ³² Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder; ³³ et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri. ³⁴ Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kilderund. ³⁵ Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi. ³⁶ Og de besaade Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt: ³⁷ Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg. ³⁸ Derefter bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg. ³⁹ Derefter bleve de formindskede og Nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedøvelse. ⁴⁰ Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk. ⁴¹ Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde. ⁴² De oprigtige skulle se det og glæde sig men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til. ⁴³ Hvo er viis, at han bevarer disse ring og forstaar HERRENS Miskundhed! ¹⁰⁸ ¹ En Sang, en Psalme af David. ² Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble. ³ Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden. ⁴ Jeg vil takke dig, HERRE! iblandt Folkene og lege pao, Harpe for dig iblandt Folkestammer. ⁵ Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. ⁶ Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden! ⁷ Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os! ⁸ Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal. ⁹ Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn Juda er min HelÀskerstav. ¹⁰ Moak er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland! ¹¹ Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig til Edom? ¹² Mon ikke du Gud, som har forkastet os? og vi du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? ¹³ Fly os Hjælp af Nød; th Menneskers Hjælp er Forfærdelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender. ¹⁰⁹ ¹ Til Sangmesteren; en Psalme af David. Min Lovsangs Gud, ti ikke! ² Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge, ³ og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag. ⁴ Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn. ⁵ Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed. ⁶ Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand! ⁷ Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive til Synd! ⁸ Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede! ⁹ Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke! ¹⁰ Og lad hans Børn vanke hid og did og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde! ¹¹ Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han hor, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde. ¹² Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse! ¹³ Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led! ¹⁴ Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos HERREN og hans Moders Synd ikke udslettet! ¹⁵ De være HERREN altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden; ¹⁶ fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham. ¹⁷ Han elskede ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham. ¹⁸ Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben. ¹⁹ Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig og som et Bælte hvilket han altid ombinder sig med. ²⁰ Dette er Lønnen fra HERREN til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl! ²¹ Men du, HERRE, Herre imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god. ²² Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig. ²³ Jeg svinder bort som en Skygge, og hans Retfærdighed naar den hælder, jeg blive naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe. ²⁴ Mine Knæ rave af Faste og mit Kød er magert og har ingen Fedme. ²⁵ Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved. ²⁶ Hjælp mig, HERRE, min Gud! frels mig efter din Miskundhed ²⁷ at de, maa kende, at dette er din Haand; evig du, HERRE! du har gjort det. ²⁸ Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes. ²⁹ Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe. ³⁰ Jeg vil takke HERREN højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange; ³¹ thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl. ¹¹⁰ ¹ Af David; en Psalme. HERREN sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel. ² HERREN skal sende din Magts Spir fra Zion; hersk midt iblandt dine Fjender ³ Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød. ⁴ HERREN svor, og det skal ikke angre ham: "Du er Præst evindelig efter Melkisedeks Vis." ⁵ Herren er ved din højre Haand han knuser Konger paa sin Vredes Dag. ⁶ Han dømmer iblandt Hedningerne, han fylder op med Lig, han knuser Hoveder over det vide Land. ⁷ Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han Hovedet højt. ¹¹¹ ¹ Halleluja! Jeg vil prise HERREN af ganske Hjerte i de oprigtiges Raad og i Menigheden. ² HERRENS Gerninger ere store, de blive søgte af alle dem, som have Lyst til dem. ³ Hans Værk er Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaar alle Tider. ⁴ Han beskikkede en hukommelse om sine underfulde Gerninger; naadig og barmhjertig er HERREN. ⁵ Han har givet dem Spise, som frygte ham, han kommer evindelig i sin Pagt i Hu. ⁶ Han har ladet sine Gerningers Kraft forkynde for sit Folk idet han har græt dem Hedningernes Arv. ⁷ Hans Hænders Gerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere troevindelig, ⁸ de ere satte i Sandhed og Oprigtighed. ⁹ Han sendte sit Folk Forløsning, han stiftede sin Pagt for evigt; hans Navn er helligt og forfærdeligt. ¹⁰ HERRENS Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid. ¹¹² ¹ Halleluja! Salig den Mand, som frygter HERREN, som har stor Glæde ved hans Bud. ² Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes. ³ Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid. ⁴ Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig. ⁵ Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed. ⁶ Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse. ⁷ Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa HERREN. ⁸ Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender. ⁹ Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære. ¹⁰ Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges ønske hliver til intet. ¹¹³ ¹ Halleluja! Lover, I HERRENS Tjenere, love HERRENS Navn! ² Lovet være HERRENS Navn fra nu og indtil evig tid! ³ Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang ere HERRENS Navn højlovet. ⁴ HERREN er høj over alle Hedninger, hans Herlighed er over Himlene. ⁵ Hvo er som HERREN vor Gud? han, som har sat sit Sæde højt; ⁶ han, som stiger dybt ned for at se, i Himlene og paa Jorden; ⁷ han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnet ⁸ for at sætte ham hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster; ⁹ han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja. ¹¹⁴ ¹ Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Hus fra et Folk, som havde et fremmed Maal, ² da blev Juda til hans Helligdom, Israel til hans Herredømme. ³ Havet saa det og flyede; Jordanen vendte om og løb tilbage. ⁴ Bjergene sprang som Vædre, Højene som unge Lam. ⁵ Hvad skete dig, du Hav! at du flyede? du Jordan! at du vendte om og løb tilbage ⁶ I Bjerge! at I sprang som Vædre I Høje! som unge Lam? ⁷ Bæv, o Jord! for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt; ⁸ han, som forvandler Klippen til en vandrig Sø, Flint til et Kildevæld! ¹¹⁵ ¹ Ikke os, HERRE! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld. ² Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud? ³ Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager. ⁴ Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning. ⁵ De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se. ⁶ De have øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke fugte. ⁷ De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube. ⁸ Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem. ⁹ Israel! forlad dig paa HERREN; han er deres Hjælp og deres Skjold. ¹⁰ Arons Hus! forlader eder paa HERREN; han er deres Hjælp og deres Skjold. ¹¹ I, som frygte HERREN, forlader eder paa HERREN; han er deres Hjælp og deres Skjold. ¹² HERREN kom os i Hu, han skal Velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus. ¹³ Han skal velsigne dem, som frygte HERREN, de smaa med de store. ¹⁴ HERREN formere eder, eder og eders Børn! ¹⁵ Velsignede være I for HERREN, som har gjort Himmel og Jord. ¹⁶ Himlene ere HERRENS Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn. ¹⁷ De døde love ikke HERREN, ej heller nogen at dem, som nedfare til det stille. ¹⁸ Men vi, vi ville love HERREN fra nu og indtil evig Tid. Halleluja! ¹¹⁶ ¹ Jeg elsker HERREN; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer. ² Thi han har bøjet sit øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham. ³ Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. ⁴ Men jeg paakalder HERRENS Navn: Kære HERRE! udfri min Sjæl! ⁵ HERREN er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig. ⁶ HERREN bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig. ⁷ Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi HERREN har gjort vel imod dig. ⁸ Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød. ⁹ Jeg vil vandre for HERRENS Ansigt i de levendes Lande. ¹⁰ Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget. ¹¹ Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner. ¹² Hvorledes skal jeg betale HERREN alle hans Velgerninger imod mig? ¹³ Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde HERRENS Navn. ¹⁴ Jeg vil betale HERREN mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne. ¹⁵ Kostbar i HERRENS Øjne er hans helliges Død. ¹⁶ Ak, HERRE! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand. ¹⁷ Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde HERRENS Navn. ¹⁸ Jeg vil betale HERREN mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne, ¹⁹ i HERRENS Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja! ¹¹⁷ ¹ Lover HERREN, alle Hedninger! priser ham, alle Folkestammer. ² Thi hans Miskundhed har været mægtig over os, og HERRENS Sandhed er evindelig. Halleluja! ¹¹⁸ ¹ Priser HERREN; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig. ² Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig. ³ De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig. ⁴ De, som frygte HERREN, sige: Hans Miskundhed er evindelig. ⁵ I Trængselen kaldte jeg paa HERREN; HERREN bønhørte mig i det fri. ⁶ HERREN er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig? ⁷ HERREN er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd. ⁸ Det er bedre at sætte Lid til HERREN end at forlade sig paa Mennesker. ⁹ Det er bedre at sætte Lid til HERREN end at forlade sig paa Fyrster. ¹⁰ Alle Hedninger have omringet mig; i HERRENS Navn vil jeg nedhugge dem. ¹¹ De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i HERRENS Navn vil jeg nedhugge dem. ¹² De have omringet mig som Bier de ere udslukte som Ild i Torne; i HERRENS Navn vil jeg nedhugge dem. ¹³ Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men HERREN hjalp mig. ¹⁴ HERREN er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse. ¹⁵ Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; HERRENS højre Haand skaber Kraft. ¹⁶ HERRENS højre Haand er ophøjet, HERRENS højre Haand skaber Kraft. ¹⁷ Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle HERRENS Gerninger. ¹⁸ HERREN tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden. ¹⁹ Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke HERREN. ²⁰ Denne er HERRENS Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den. ²¹ Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse. ²² Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten. ²³ Af HERREN er dette sket, det er underligt for vore Øjne. ²⁴ Denne er Dagen, som HERREN har beredt; lader os fryde og glæde os paa den! ²⁵ Kære HERRE! frels dog; kære HERRE! lad det dog lykkes. ²⁶ Velsignet være den, som kommer i HERRENS Navn; vi velsigne eder fra HERRENS Hus. ²⁷ HERREN. er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn. ²⁸ Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig. ²⁹ Priser HERREN; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig. ¹¹⁹ ¹ I Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i HERRENS Lov. ² Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte; ³ og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje. ⁴ Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes. ⁵ Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke; ⁶ da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud? ⁷ Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende. ⁸ Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles. ⁹ Hvormed skal en udholde sin i din Lov Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord. ¹⁰ Jeg søgte dig af mit gartske Hjerte, lad mig ikke føre vild fra dine Bud! ¹¹ Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa dem jeg ikke skulde synde imod dig. ¹² Lovet være du HERRE! lær mig dine Skikke. ¹³ Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme. ¹⁴ Jeg glædede mig ved dine Vidnssbyrds Vej som over alle Skatte. ¹⁵ Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier. ¹⁶ Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord. ¹⁷ Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord. ¹⁸ Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov. ¹⁹ Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! ²⁰ Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Dnmme alle Tider ²¹ Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud. ²² Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd. ²³ Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod, mig men din Tjener grunder paa dine Skikke. ²⁴ Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd. ²⁵ Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord! ²⁶ Jeg opregnede mine Veje og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke. ²⁷ Lad mig forstaa dine Befalingers underfulde Gerninger. ²⁸ Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord! ²⁹ Vej fra mig, og skænk mig Naade ³⁰ Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig. ³¹ Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; HERRE! lad mig ikke beskæmmes. ³² Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit. ³³ Lær mig, HERRE! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil ved Enden. ³⁴ Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte. ³⁵ Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst. ³⁶ Bøj mit Hjerte til dine Videsbyrd og ikke til ulovlig Vinding. ³⁷ Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed hold mig i Live paa din Vej. ³⁸ Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig. ³⁹ Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode. ⁴⁰ Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed! ⁴¹ Lad din Miskundhed, o HERRE! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord. ⁴² Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord. ⁴³ Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme. ⁴⁴ Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid. ⁴⁵ Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger. ⁴⁶ Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmms. ⁴⁷ Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker. ⁴⁸ Og jeg Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke. ⁴⁹ Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe. ⁵⁰ Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live. ⁵¹ De hovmoelige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov. ⁵² HERRE! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet. ⁵³ Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov. ⁵⁴ Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus. ⁵⁵ Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o HERRE! og holdt din Lov. ⁵⁶ Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt. ⁵⁷ Jeg sagde: HERREN er min Del, jeg vil holde dine Ord: ⁵⁸ Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord! ⁵⁹ Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd. ⁶⁰ Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud. ⁶¹ De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke. ⁶² Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme. ⁶³ Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger. ⁶⁴ Jorden er fuld af din Miskundhed. HERRE! lær mig dine Skikke. ⁶⁵ Du gjorde vel imod din Tjener, HERRE! efter dit Ord. ⁶⁶ Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud. ⁶⁷ Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord. ⁶⁸ Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke! ⁶⁹ De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte. ⁷⁰ Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov. ⁷¹ Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke. ⁷² Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv. ⁷³ Dine Hænder have skabt mig og beredt mig giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud. ⁷⁴ De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord. ⁷⁵ HERRE! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig. ⁷⁶ Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener. ⁷⁷ Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst. ⁷⁸ Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger. ⁷⁹ Lad, dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd. ⁸⁰ Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes. ⁸¹ Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord. ⁸² Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig? ⁸³ Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke. ⁸⁴ Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig? ⁸⁵ De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov. ⁸⁶ Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig! ⁸⁷ De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger. ⁸⁸ Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd. ⁸⁹ HERRE! dit Ord bestaar evindelig i Himlene. ⁹⁰ Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast. ⁹¹ De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere. ⁹² Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed. ⁹³ Jeg skal i Evighed ikke for lemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live. ⁹⁴ Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger. ⁹⁵ De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd. ⁹⁶ Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Ord strækker sig saare vidt. ⁹⁷ Hvor kær har jeg din Lov! Den er min Tanke den ganske Dag. ⁹⁸ Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig. ⁹⁹ Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke. ¹⁰⁰ Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger. ¹⁰¹ Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord. ¹⁰² Jeg afveg ikke mig det. ¹⁰³ Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund. ¹⁰⁴ Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti. ¹⁰⁵ Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti. ¹⁰⁶ Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme. ¹⁰⁷ Jeg er saare plaget; HERRE! hold mig i Live efter dit Ord. ¹⁰⁸ Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE! og lær mig dine Domme ¹⁰⁹ Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov. ¹¹⁰ De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine befalinger. ¹¹¹ Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelg; thi de ere mit Hjertes Glæde. ¹¹² Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden. ¹¹³ De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg. ¹¹⁴ Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord. ¹¹⁵ Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud. ¹¹⁶ Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab! ¹¹⁷ Styrk mig, at jeg maa blive frelst og jeg vil altid se hen til dine Skikke. ¹¹⁸ Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn. ¹¹⁹ Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd. ¹²⁰ Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme. ¹²¹ Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold! ¹²² Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold. ¹²³ Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord. ¹²⁴ Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke! ¹²⁵ Jeg er din Tjener; undervis mig, at Jeg maa kende dine Vidnesbyrd. ¹²⁶ Det er rid, at HERREN gør noget; de have brudt din Lov. ¹²⁷ Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld. ¹²⁸ Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej. ¹²⁹ Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem. ¹³⁰ Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige. ¹³¹ Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud. ¹³² Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn. ¹³³ Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig! ¹³⁴ Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger. ¹³⁵ Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke! ¹³⁶ Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov. ¹³⁷ Du er retfærdig, HERRE! og dine Domme ere retvise. ¹³⁸ Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade. ¹³⁹ Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord. ¹⁴⁰ Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det. ¹⁴¹ Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger. ¹⁴² Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed. ¹⁴³ Angest og min Lyst. ¹⁴⁴ Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg. ¹⁴⁵ Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, HERRE! jeg vil bevare dine Skikke. ¹⁴⁶ Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd. ¹⁴⁷ Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord. ¹⁴⁸ Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord. ¹⁴⁹ Hør min Røst efter din Miskundhed; HERRE! hold mig i Live efter dine Domme; ¹⁵⁰ De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov. ¹⁵¹ Nær er du, o HERRE! og alle dine Bud ere Sandhed. ¹⁵² Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig. ¹⁵³ Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt. ¹⁵⁴ Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord. ¹⁵⁵ FreIser er jeg fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke. ¹⁵⁶ Stor er din Barmhjertighed, o HERRE! hold mig i Live efter dine Domme! ¹⁵⁷ Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd. ¹⁵⁸ Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord. ¹⁵⁹ Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; HERRE! hold mig i Live efter din Miskundhed. ¹⁶⁰ Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom. ¹⁶¹ Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord. ¹⁶² Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte. ¹⁶³ Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg. ¹⁶⁴ Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld. ¹⁶⁵ Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem. ¹⁶⁶ Jeg ventede paa din Frelse, HERRE! og jeg udførte dine Bud. ¹⁶⁷ Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare. ¹⁶⁸ Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig. ¹⁶⁹ Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, HERRE! og undervis mig efter dit Ord. ¹⁷⁰ Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord! ¹⁷¹ Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke. ¹⁷² Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle mine Bud ere Retfærdighed. ¹⁷³ Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger. ¹⁷⁴ Jeg har Længsel efter din Frelse, HERRE og din Lov er min Lyst. ¹⁷⁵ Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig! ¹⁷⁶ Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar thi dine Bud har jeg ikke glemt. ¹²⁰ ¹ En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til HERREN i min Nød, og han bønhørte mig. ² HERRE! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge. ³ Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge? ⁴ Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ! ⁵ Ve mig! thi en har været som fremmed iblandt Mesek; jeg har boet ved Kedars Telte. ⁶ Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred. ⁷ Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig. ¹²¹ ¹ En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme? ² Min Hjælp kommer fra HERREN, som skabte Himmelen og Jorden. ³ Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig slumre ikke! ⁴ Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel! ⁵ HERREN er den, der bevarer dig; HERREN er din Skygge ved din højre Haand. ⁶ Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten. ⁷ HERREN skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl. ⁸ HERREN skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid. ¹²² ¹ En Sang paa Trapperne; af David. Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til HERRENS Hus. ² Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem! ³ Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget, ⁴ hvorhen Stammerne droge op, HERRENS Stammer efter Israels Lov for at prise HERRENS Navn. ⁵ Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus. ⁶ Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig. ⁷ Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser! ⁸ For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig! ⁹ For HERRENS vor Guds Frelses Skyld vil jeg søge dit Bedste. ¹²³ ¹ En Sang paa Trapperne. Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen! ² Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herres Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa HERREN vor Gud, indtil han vorder os naadig. ³ Vær os naadig, HERRE! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt. ⁴ Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt. ¹²⁴ ¹ En Sang paa Trapperne; af David. Dersom HERREN ikke havde været med os - saa sige Israel! - ² Dersom HERREN ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os; ³ da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os; ⁴ da havde Vandene overskyllet Strømmen var gaaet over vor Sjæl ⁵ da vare de gaaede over vor Sjæl de stolte Vande! ⁶ Lovet være HERREN, som ikke gav os til Rov for deres Tænder! ⁷ Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne. ⁸ Vor Hjælp er i HERRENS Navn, hans, som skabte Himmel og Jord. ¹²⁵ ¹ En Sang paa Trapperne. De som forlade sig paa HERREN, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig. ² Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og HERREN er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid. ³ Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed. ⁴ Gør vel, HERRE! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter. ⁵ Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal HERREN lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel! ¹²⁶ ¹ En Sang paa Trappernerne Der HERREN hjemførte Zions Folk, som vendte tilbage, da vare vi som drømmende, ² da blev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med Frydesang, da sagde man iblandt Hedningerne: HERREN har gjort store Ting imod disse. ³ HERREN har gjort store Ting imod os; vi bleve glade. ⁴ Hjemfør, HERRE! vore fangne, lig Sydlandets Strømme. ⁵ De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang. ⁶ Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han frembærer sine Neg. ¹²⁷ ¹ En Sang paa Trapperne; af Salemo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom HERREN ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves. ² Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne. ³ Se, Børn ere en Arv fra HERREN, Livsens Frugt er en Løn. ⁴ Som Pile i den vældiges Haand, saa Ungdoms Sønner. ⁵ Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten. ¹²⁸ ¹ Sang paa Trapperne. Lyksalig hver den, som frygter HERREN, som gaar paa hans Veje! ² Thi du skal æde rugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel. ³ Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord. ⁴ Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter HERREN. ⁵ HERREN skal velsigne dig fra Zion, og du skal se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage. ⁶ Og du skal se Børn Morgenen. af dine Børn! Fred være over Israel! ¹²⁹ ¹ En Sang paa Trapperne. De trængte mig haardt fra min Ungdom af - saa sige Israel! - ² de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig. ³ Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange. ⁴ HERREN er retfærdig han overhuggede de ugudeliges Reb. ⁵ De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion. ⁶ De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det; ⁷ af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm. ⁸ Og de, som ere gaa forbi, sige ikke: HERRENS Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i HERRENS Navn. ¹³⁰ ¹ En Sang paa Trapperne. Af det dybe raaber jeg til dig, HERRE! ² Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst. ³ Dersom du, HERRE, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! Hvo kan da bestaa? ⁴ Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes. ⁵ Jeg biede efter HERREN, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord. ⁶ Min Sjæl længes efter Herren mere end vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen. ⁷ Israel haab paa HERREN thi hos HERREN er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham. ⁸ Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger. ¹³¹ ¹ En Sang paa Trapperne; af David. HERRE! mit Hjerte er ikke hovmodigt, og mine Øjne ere ikke stolte, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig forunderlige. ² Har jeg ikke, tysset og beroliget min Sjæl; som et afvant Barn hos sin Moder, ja, som det afvante Barn er min Sjæl inden i mig. ³ Israel! haab paa HERREN, fra nu og indtil evig Tid! ¹³² ¹ En Sang paa Trapperne. HERRE! kom David i Hu for alle hans Lidelser, ² ham, som tilsvor HERREN og lovede Jakobs mægtige: ³ Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje; ⁴ jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine øjenlaage blunde, ⁵ førend jeg finder et Sted for HERREN, en Bolig for Jakobs mægtige." ⁶ Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark. ⁷ Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel. ⁸ HERRE! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark. ⁹ Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd. ¹⁰ For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt! ¹¹ HERREN tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: "Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone." ¹² Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone. ¹³ Thi HERREN har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig: ¹⁴ Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den. ¹⁵ Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød. ¹⁶ Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd. ¹⁷ Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede. ¹⁸ Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre." ¹³³ ¹ En Sang paa Trapperne; af David. Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen, ² som den gode Olie paa Hovedet, hvilken nedflyder paa Skægget, Arons Skæg, der gaar ned over Sømmen af hans Klædebon; ³ som Hermons Dug, der falder ned over Zions Bjerge; thi der har HERREN beskikket Velsignelsen, Livet indtil evig Tid. ¹³⁴ ¹ En Sang paa Trapperne. Se, lover HERREN, alle HERRENS Tjenere. I, som staa om Nætterne i HERRENS Hus. ² Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover HERREN! ³ HERREN velsigne dig fra Zion, han, som gjorde Himmel og Jord. ¹³⁵ ¹ Halleluja! I Lover HERRENS Navn, lover I HERRENS Tjenere! ² I som, staa i HERRENS Hus i vor Guds Hus's Forgaarde. ³ Lover HERREN; thi HERREN er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt. ⁴ Thi HERREN har udvalgt sig Jakob, Israel til sin Ejendom. ⁵ Thi jeg ved, at HERREN er stor, og at vor Herre er større end alle Guder. ⁶ HERREN gør alt, hvad ham behage, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde. ⁷ Han gør, at Dampe opstige fra Jordens Grænse; han gøre Lynene til Regn, han udfører Vejret af sine Forraadskamre. ⁸ Han, som slog de førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr; ⁹ han sendte Tegn og underlige Ting i din Midte, Ægypten paa Farao og paa alle hans Tjenere; ¹⁰ han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger: ¹¹ Amoriternes Konge Sihon og Basans Konge Og samt alle Riger i Kanaan; ¹² og han gav deres Land til Arv, til Arv for sit Folk Israel. ¹³ HERRE! dit Navn bliver evindelig; HERRE! din Ihukommelse bliver fra Slægt til Slægt. ¹⁴ Thi HERREN skal dømme sit Folk, og det skal angre ham for hans Tjeneres Skyld. ¹⁵ Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gerning. ¹⁶ De have Mund, men tale ikke; de have Øjne, men se ikke. ¹⁷ De have Øren, men høre ikke, og der er ingen Aande i deres Mund. ¹⁸ Ligesom disse ere, saa blive de, som gøre dem, ja, hver den, som forlader sig paa dem. ¹⁹ Israels Hus lover HERREN; Arons Hus! lover HERREN. ²⁰ Levis Hus lover HERREN; I, som frygte HERREN! ²¹ Lovet være HERREN fra Zion, han, som bor i Jerusalem. Halleluja! ¹³⁶ ¹ Priser HERREN; thi han er god, thi hans Miskundhed vare evindelig. ² Priser Gudernes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig. ³ Priser Herrernes Herre; thi hans Miskundhed varer evindelig; ⁴ ham, som ene gør store, underfulde Ting; thi hans Miskundhed varer evindelig; ⁵ ham, som gjorde Himlene med Forstand; thi hans Miskundhed varer evindelig; ⁶ og ham, som udbredte Jorden paa Vandene; thi hans Miskundhed varer evindelig; ⁷ ham, som gjorde de store Lys; thi hans Miskundhed varer evindelig; ⁸ Solen til at regere om Dagen; thi hans Miskundhed varer evindelig; ⁹ Maanen og Stjernerne til at regere om Natten; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹⁰ ham, som slog Ægypterne deres førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹¹ og førte Israel ud af deres Midte; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹² med en stærk Haand og en udrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹³ ham, som kløvede det røde Hav igennem; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹⁴ og lod Israel gaa midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹⁵ og udstødte Farao og hans Hær i det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹⁶ ham, som førte sit Folk igennem Ørken; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹⁷ ham, som slog store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig ¹⁸ slog fældede mægtige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig; ¹⁹ Amoriternes Konge Sion; thi hans Miskundhed varer evindelig; ²⁰ og Basans Konge Og; thi hans Miskundhed varer evindelig; ²¹ og gav deres Land til Arv; thi hans Miskundhed varer evindelig; ²² til Arv for sin Tjener Israel, thi hans Miskundhed varer evindelig; ²³ Ham, som kom os i Hu i vor Fornedrelse; thi hans Miskundhed varer evindelig; ²⁴ og udrev os fra vore Fjender; til hans Miskundhed varer evindelig, ²⁵ ham, som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁶ Priser Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹³⁷ ¹ Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi graad, naar vi kom Zion i Hu. ² Paa Viderne i Landet havde vi hængt vore Harper. ³ Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade. ⁴ Synger for os af Zions Sange! Hvorledes skulde vi synge HERRENS Sang i et fremmed Land? ⁵ Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand! ⁶ Min Tunge længe ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde. ⁷ HERRE! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: "Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den." ⁸ Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med. ⁹ Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen. ¹³⁸ ¹ Af David. Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig. ² Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed. ³ Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke. ⁴ HERRE! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord. ⁵ Og de skulle synge om HERRENS Veje; thi stor er HERRENS Ære. ⁶ Thi HERREN er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det faarne. ⁷ Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig. ⁸ HERREN skal fuldføre det for mig; HERRE! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger. ¹³⁹ ¹ Til Sangmesteren; af David; en Psalme. HERRE! du har ransaget mig og kender mig. ² Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra. ³ Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle rnine Veje ⁴ Thi der er ikke et Ord paa rnin tunge, se, HERRE! du kender det jo alt sammen. ⁵ Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand. ⁶ Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det. ⁷ Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt? ⁸ Dersom jeg farer op til Himrnelen, da er du der og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! ⁹ Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav, ¹⁰ saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast. ¹¹ Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig. ¹² Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset. ¹³ Thi du ejede mine Nyrer, du skærmede om mig i Moders Liv. ¹⁴ Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel. ¹⁵ Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb. ¹⁶ Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af den var kommen. ¹⁷ Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine ranker; hvor stor er dog deres Sum! ¹⁸ Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er da jeg endnu hos dig. ¹⁹ Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig. ²⁰ Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt. ²¹ Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o HERRE! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig? ²² Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender. ²³ Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker! ²⁴ Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej! ¹⁴⁰ ¹ Til Sangmesteren; en Psalme, af David. ² HERRE! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd! ³ de, som have optænkt ondt i Hjertet, har Dag holde sig sammen til Krig. ⁴ De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er øglegift under deres Læber. Sela. ⁵ Beskærm HERRE! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin. ⁶ De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. Sela. ⁷ Jeg har sagt til HERREN: Du er min Gud; HERRE! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst. ⁸ Den HERRE Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved Paa Rustningens Dag. ⁹ Tilsted ikke, HERRE! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. Sela. ¹⁰ Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile. ¹¹ Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen. ¹² En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven. ¹³ Jeg ved, at HERREN skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt. ¹⁴¹ ¹ En Psalme, af David. HERRE! jeg har raabt, til dig, skynd dig til mig, vend dine øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig. ² Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer. ³ HERRE! sæt Vagt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør. ⁴ Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad! ⁵ Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab. ⁶ Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige. ⁷ Som naar en pløjer og furer Jordan, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. ⁸ Thi til dig, HERRE, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris! ⁹ Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret. ¹⁰ Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi. ¹⁴² ¹ En Undervisning; af David; da han var i Hulen; en Bøn. ² Med min Røst vil jeg raabe til HERREN; med min Røst vil jeg bede til HERREN om Naade. ³ Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt. ⁴ Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig. ⁵ Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl. ⁶ Jeg rabte til dig, HERRE! jeg sagde: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land. ⁷ Giv Agt paa mit Skrig; thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig; thi de ere mig for stærke. Udfør min Sjæl af Fængsel til at prise dit Navn; de retfærdige skulle omgive mig; naar du gør vel imod mig. ¹⁴³ ¹ En Psalme, af David. HERRE! hør min Bøn, vend dine Øren til mine ydmyge Begæringer, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærdighed, ² og gaa ikke i Rette med din Tjener; thi ingen, som lever, er retfærdig for dig. ³ Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket ligesom de, der ere døde i al Evighed. ⁴ Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig. ⁵ Jeg kommer de Dage fra fordum i Hu, jeg grunder paa alt dit Værk, jeg betænker dine Hænders Gerning. ⁶ Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. Sela. ⁷ Skynd dig, bønhør mig, HERRE! min Aand for aar skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen. ⁸ Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi liar forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej som jeg skal gaa paa; til jeg har opløftet min Sjæl til dig. ⁹ Fri mig fra mine HERRE! hos dig har jeg søgt Skjul. ¹⁰ Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land! ¹¹ For dit Navns Skyld, HERRE! vil du holde mig i Live; for din Retfærdigheds Skyld vil du udføre min Sjæl af trængsel. ¹² For din Miskundheds Skyld vil du udslette mine Fjender og fordærve alle dem, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener. ¹⁴⁴ ¹ Af David. Lovet være HERREN, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen, ² han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig. ³ HERRE! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham? ⁴ Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi. ⁵ HERRE! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge. ⁶ Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem! ⁷ Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande af de fremmedes Haand, ⁸ hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens jeg højre Haand. ⁹ Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge, ¹⁰ ham, Fjender, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd! ¹¹ Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand, ¹² at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil; ¹³ at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader; ¹⁴ at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa være Gader. ¹⁵ Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det folk, hvis Gud HERREN er! ¹⁴⁵ ¹ En Lovsang, af David. Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn eviridelig og altid. ² Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid. ³ HERREN er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig. ⁴ En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde. ⁵ Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger. ⁶ Og der skal tales om dine forfærdelige, Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt. ⁷ De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed. ⁸ HERREN er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed. ⁹ HERREN er god mod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger. ¹⁰ Dig, HERRE! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig. ¹¹ De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde. ¹² for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære. ¹³ Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. ¹⁴ HERREN opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede. ¹⁵ Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid. ¹⁶ Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed. ¹⁷ HERREN er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger. ¹⁸ HERREN er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed. ¹⁹ Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem. ²⁰ HERREN bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige. ²¹ Min Mund skal udtale HERRENS Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid. ¹⁴⁶ ¹ Halleluja! Min Sjæl! lov HERREN! ² Jeg vil love HERREN, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til. ³ Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er. ⁴ Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag. ⁵ Salig ere den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til HERREN hans Gud; ⁶ som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig; ⁷ som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver, de hungrige Brød; HERREN løser de bundne. ⁸ HERREN høner de blindes Øjne; HERREN oprejser de nedbøjede; HERREN elsker de retfærdige. ⁹ HERREN bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej. ¹⁰ HERREN skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja! ¹⁴⁷ ¹ Lover HERREN! Thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig. ² HERREN bygger Jerusalem, han Samler de fordrevne af Israel. ³ Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar. ⁴ Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn. ⁵ Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand. ⁶ HERREN oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden. ⁷ Svarer HERREN med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe; ⁸ ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene; ⁹ ham, som giver til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige. ¹⁰ Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben. ¹¹ Behag har HERREN til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed. ¹² O, Jerusalem! pris HERREN; o, Zion! lov din Gud. ¹³ Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte. ¹⁴ Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede. ¹⁵ Han sender sit Ord til Jorden, hans Befaling løber saare hastelig. ¹⁶ Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske. ¹⁷ Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde? ¹⁸ Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen. ¹⁹ Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love. ²⁰ Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja! ¹⁴⁸ ¹ Halleluja! Lover HERREN fra Himlene, lover ham i det høje! ² Lover ham, alle hans Engle! lover ham, alle hans Hærskarer! ³ Lover ham, Sol og Maane! lover ham, alle Lysets Stjerner! ⁴ Lover Haa ham, Himlenes Himle! og I Vande, som ere over Himlene! ⁵ De skulle love HERRENS Navn; thi han bød, og de bleve skabte. ⁶ Og han har stillet dem hen for bestandig, evindelig; han satte dem en Lov, og Føde den skal ikke overskrides. ⁷ Lover HERREN fra Jorden, I Søuhyrer og alle Dyb! ⁸ IId og Hagel Sne og Røg og Stormvejr, som udretter hans Ord! ⁹ I Bjerge og alle Høje, Frugttræer og alle Cedre! ¹⁰ I vilde Dyr og alt Kvæg, Kryb og vingede Fugle! ¹¹ I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden! ¹² Unge Karle og Jomfruer tillige, de gamle med de unge! ¹³ De skulle love HERRENS Navn; thi hans Navn alene er ophøjet, hans Majestæt er over Jorden og Himmelen. ¹⁴ Og han har ophøjet et Horn for sit Folk, han, der er Han en Lovsang for alle sine hellige, for hvo Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja! ¹⁴⁹ ¹ Halleluja! Synger HERREN en ny Sang, hans Lovsang i de helliges Menighed! ² Israel glæde sig over sin Skaber, Zions Børn fryde sig over deres Konge! ³ De skulle love hans Navn med Dans, de skulle lovsynge ham til Tromme og Harpe. ⁴ Thi HERREN har Behagelighed til sit Folk, han pryder de sagtmodige med Frelse. ⁵ De hellige skulle glæde sig i Herlighed, de skulle synge med Fryd paa deres Leje. ⁶ De skulle ophøje Gud med deres Strube, og der skal være et tveægget Sværd i deres Haand ⁷ for at øve Hævn paa Hedningerne og Straf paa Folkeslægterne; ⁸ for at hinde deres Konger med Lænker og deres Hædersmænd med Jernbolte; ⁹ og for at fuldbyrde paa dem den Dom, som staar skreven! Det er Æren for alle hans hellige. Halleluja! ¹⁵⁰ ¹ Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lov er ham i hans Vældes udstrakte Befæstning! ² Lover ham for hans vældige. Gerninger, lover ham efter hans store Magt! ³ Lover ham med Basuns Klang, lover ham med Psalter og Harpe! ⁴ Lover ham med Tromme og Dans, lover ham med Strenge og Fløjte! ⁵ Lover ham med lydende Cymbler, lover ham med klingende Cymbler! ⁶ Alt det, som har Aande, love HERREN! Halleluja!