Danish(i)
1 En Sang; en Psalme, af Asaf.
2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold rlig ikke stille, o Gud!
3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal; og Israels Navn skal ikke yderlere ihukommes.
6 Thi du have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
7 Edoms Telte og Ismæliterne, Moabiterne og Hagarenerne,
8 Cebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. Sela.
10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
13 dem, som have sagt: vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o HERRE!
18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du, alene, hvis Navn er HERREN, er den Højeste over al Jorden.