Danish(i)
1 Og Folket blev som de, der knurre syndig for HERRENS Øren; og HERREN hørte det, og hans Vrede optændtes, og HERRENS ild brændte iblandt dem og fortærede nogle i det yderste af Lejren.
2 Da raabte Folket til Mose, og Mose bad til HERREN, saa blev Ilden dæmpet.
3 Og han kaldte det samme Steds Navn Thabeera; thi HERRENS Ild brændte iblandt dem.
4 Og det sammenløbne Folk, som var midt ihlandt dem, fik stor Begæerlighed; derfor gav ogsaa Israels Børn sig til at græde igen og sagde: Hvo vil give os Kød at æde?
5 Vi komme i Hu den Fisk, som vi aade for intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Rødløgene og Hvidløgene;
6 men nu forsmægter vor Sjæl; thi her er slet intet uden det Man for vore Øjne?