Danish(i)
13 Og han saae et Figentræ langt borte, som havde Blade; da traadte han til, om han kunde finde Noget derpaaa, og der han kom til det, fandt han Intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
14 Og Jesus talede til det: aldrig mere æde Nogen Frugt af dig! Og hans Disciple hørte det.
15 Og de kom til Jerusalem; og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet, og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om.
16 Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet.
17 Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folkeslag? men I have gjort det til en Røverkule.
18 Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det, og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
19 Og da det var blevet Aften, gik han udenfor Staden.
20 Og om Morgenen, da de gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
21 Og da Peter kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see Figentræet, det du forbandede, er visnet.
22 Og Jesus svarede og sagde til dem: haver Tro til Gud.
23 Thi sandelig siger jeg Eder: at hvo som vilde sige til dette Bjerg: løft dig op, og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, han skal det skee, som han sagde.