Luke 21:7-19

Danish(i) 7 Da spurgte de ham og sagde: Mester! naar skal dette da være? og hvilket er Tegnet, naardette skal skee? 8 Men han sagde: seer til, I ikke blive forførte; thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær. Gaaer derfor ikke efter dem. 9 Men naar I høre om Krig og Oprør, forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax. 10 Da, sagde han til dem, skal Folk reise sig mod Folk, og Rige mod Rige. 11 Og der skal skee store Jordskjælv her og der og Hunger og Pestilentse og skee skrækkelige Ting og store Tegn af Himmelen. 12 Men for alt dette skulle de lægge Haand paa Eder og forfølge og overantvorede Eder i Synagoger og Fængsler og føre Eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld. 13 Men det skal vederfares Eder til et Vidnesbyrd. 14 Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud betænkte, hvorledes I skulle forsvare Eder. 15 Thi jeg vil give Eder Mund og Viisdom, hvilke alle Eders Modstandere ikke skulle kunne modsige og ei modstaae. 16 Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaae Nogle af Eder ihjel. 17 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld. 18 Dog ikke et Haar af Eders Hoved skal forkomme. 19 Ved Eders Bestandighed bevarer Eders Sjæle.