Danish(i)
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud. har borttaget min Ret.
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskyg ge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29 Naar han skaffer Ro til Veje- hvo vil kalde ham uretfærdig? og naar han skjuler sit Ansigt - hvo kan da beskue ham? - baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har jort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.