Danish(i)
9 Giver Moab Vinger, thi det skal flyve ud; og dets Stæder skulle være til en ødelæggelse, saa at ingen skal bo i dem.
10 Forbandet være den, som gør HERRENS Gerning med Efterladenhed; og forbandet være den, som holder sit Sværd tilbage fra Blod.
11 Moab har boet trygt fra sin Ungdom af og ligget stille paa sin Bærme og er ikke tømt af et Kar i det andet, og det er ikke draget bort iblandt de bortførte; derfor har det beholdt sin Smag, og dets Lugt er ikke forandret.
12 Derfor se, de Dage skulle komme, siger HERREN, da jeg vil sende Folk til det, som skulle vende dets Fade om; de skulle tømme dets Kar sønderbryde dets Flasker.
13 Og Moab skal blive til Skamme over Kamos, ligesom Israels Hus blev til Skamme over Bethel, som de forlode sig paa.
14 Hvorledes kunne I sige: Vi ere Helte og duelige Krigsmænd?
15 Moab er ødelagt; og man er steget op i dets Stæder, og dets udvalgte unge Mandskab er steget ned for at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er HERRE Zebaoth.
16 Moabs Undergang er nær for Haanden, og dets Ulykke skynder sig saare.
17 Haver Medynk med det, alle I, som bo trindt omkring det og alle I, som kende dets Navn, siger: Hvorledes er Magtens Stav, Herlighedens Spir sønderbrudt?
18 Stig ned fra Herlighed, og sid i det tørstige Land, du Indbyggerske, Dibons Datterl thi Moabs Ødelægger er stegen op imod dig, han har ødelagt dine Befæstninger.
19 Stil dig ved Vejen og se dig om, du Aroers Indbyggerske I spørg ham, som er flygtet, og hende, som er undkommet; sig, hvad er der sket?
20 Moab er beskæmmet; thi det er knust, hyler og skriger; kundgører det ved Arnon, at Moab er ødelagt;
21 og en Dom er kommet til Slettens Land, til Holon og til Jaza og over Mefaat
22 og over Dibon og over Nebo og over Beth-Diblathajm
23 og over Kirjathajm og over Bethgamul og over Bethmeon
24 og over Kirjot og over Bozra og over alle Stæder i Moabs Land, de fjerne og de nære.
25 Moabs Horn er afhugget, og dets Arm er sønderbrudt, siger HERREN.