Danish(i)
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
5 Da nedfor HERREN for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
6 Og HERREN sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
8 Og HERREN adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi HERREN blandede der al Jordens Tungemaal, og HERREN adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.