Danish(i)
17 Dette vil jeg sige: den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christus, kan Loven, om blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rykke, at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.
18 Thi er Arven ved Loven, da er den ikke mere ved Forjættelsen; men Gud skjenkede Abraham den ved Forjættelsen.
19 Hvad skal da Loven? Den blev føiet til for Overtrædelsers Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjældte), betjent af Engle, ved en Midlers Haand.
20 Dog er Midleren ikke Eens, men Gud er een.
21 Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der givet en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.