Deuteronomy 9:8-16

Danish(i) 8 Og I fortørnede HERREN ved Horeb, og HERREN blev vred paa eder, saa at han vilde have ødelagt eder. 9 Da jeg. var opgangen paa Bjerget at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, hvilken HERREN havde sluttet med eder, da blev jeg paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand; 10 og HERREN gav mig de to Stentavler, skrevne med Guds Finger, og paa dem alle de Ord, som HERREN talede med eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag. 11 Og det skete, der de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter havde Ende, da gav HERREN mig to Stentavler, Pagtens Tavler. 12 Og HERREN sagde til mig: Gør dig rede, gak hastigen ned herfra; thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, har handlet fordærveligt; de ere hastigen afvegne fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede. 13 Og HERREN sagde til mig: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk. 14 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen; og jeg vil gøre dig til et stærkere og større Folk end dette. 15 Og jeg vendte mig og gik ned ad Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder. 16 Og jeg saa, og se, I havde syndet imod HERREN eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv, I vare hastigen afvegne fra den Vej, som HERREN havde budet eder.