Danish(i)
2 Da skal du udskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket HERREN din Gud giver dig til Eje.
3 Du skal berede dig Vej til dem, og i tre Dele skal du dele dit Landemærke, som HERREN din Gud lader dig arve; og det skal være saaledes, at hver Manddraber kan fly hen til den.
4 Og saaledes skal der forholdes med den Manddraber, som tør fly derhen og blive ved Live: Den, som slaar sin Næste af Vanvare og har ikke hadet ham tilforn;
5 og den, som gaar ud med sin Næste i Skoven for at hugge Træer, og hans Haand slaar til med Øksen for at afhugge Træet, og Jernet farer af Skaftet og rammer hans Næste, saa at denne dør: Han kan fly til en af disse Stæder, at han maa leve,
6 saa at Blodhævneren ikke skal forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naa ham, naar Vejen er lang, og slaa ham ihjel, skønt ingen Dødsdom er over ham; efterdi han ikke havde hadet ham tilforn.
7 Derfor byder jeg dig og siger: Du skal udskille dig tre Stæder.
8 Og dersom HERREN din Gud gør dit Landemærke videre, saaledes som han har tilsvoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre;
9 naar du holder alle disse Bud, saa du gør det, hvilket jeg befaler dig i Dag, at elske HERREN din Gud og at vandre i hans Veje alle Dage: Da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre,
10 at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
11 Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham og rejser sig imod ham og slaar ham ihjel, at han dør, og han flyr til en af disse Stæder:
12 Da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra og give ham i Blodhævnerens Haand, og han skal dø.
13 Dit Øje skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaa dig vel.