Danish(i)
1 Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havdeannammet Guds Ord.
2 Og der Peter kom op til Jerusalem, tvistede de af Omskærelsen med ham og sagde:
3 du er gaaet ind til Uomskaarne og har ædet med dem.
4 Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, sigende:
5 jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, Noget, der steg ned som en stor linned Dug, der nedlodes fra Himmelen ved dets fire Hjørner, og det kom til mig.
6 Jeg stirrede paa det og betragtede og saae Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
7 Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: staa op, Peter, slagt og æd!
8 Men jeg sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.
9 Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: hvad Gud har renset, holde du ikke for ureent.
10 Men dette skete tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen.
11 Og see, i et Samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig i Cæsarea.
12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle. Men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.
13 Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet Englen staaende i hans Huus og sigende til ham: send Nogle til Joppe og lade hente Simon med Tilnavn Peter.
14 Han skal sige Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.
15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig Aand paa den, ligesom og paa os i Begyndelsen.
16 Da kom jeg Herrens Ord i hus, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand.
17 Dersom Gud da har givet dem lige Gaver med os, der de troede paa den Herre Jesus Christus, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?
18 Men der de hørte dette, bleve de rolige og lovede Gud og sagde: saa har Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.