Danish(i)
1 Fremdeles Kjundgjøre vi Eder, Brødre! den Guds Naade, som har viist sig i Macedoniens Menigheder,
2 At, uagtet de bleve prøvede med megen Trængsel, har deres Glædes Fylde og deres dybe Fattigdom udgydet sig i en Rigdom af Goddægtighed.
3 Thi efter Evne (det vidner jeg), ja over Evne vare de af sig selv villige,
4 og bade os med megen Overtalelse at annamme deres Gave og Sammenskud til Hjælp for de Hellige.
5 Og de gjorde ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren og dernæst til os, efter Guds Villie.
6 Saa at vi have formanet Titus, at ligesom han havde begyndt, saa skulde han og fuldende os Eder, ogsa hvad angaaer denne Gave.
7 Men ligesom I ere rige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver og i Eders Kjærlighed til os: maatte I saaledes ogsaa være rige i denne Velgjørenhed!
8 Jeg siger det ikke somen Befaling, men efterdi Andre ere saa nidkjære, da vil jeg ogsaa prøve Eders Kjærligheds Oprigtighed.
9 I kjende jo vor Herrens Jesu Christi Naade, at han for Eders Skyld blev fattig, der han var rig, paa det I ved hans Fattigdom skulde blive rige.