1 Kings 15:8-23

Danish(i) 8 Og Abiam laa med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad, og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 9 Og i det tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asa Konge over Juda. 10 Og han regerede et og fyrretyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Maeka, Abisaloms Datter. 11 Og Asa gjorde det, som ret var for HERRENS Øjne, som David hans Fader. 12 Og han fordrev Skørlevnerne af Landet og bortskaffede alle stygge Afguder, som hans Fædre havde gjort. 13 Tilmed afsatte han Maeka, sin Moder, at hun ikke skulde være Dronning, fordi hun havde gjort sig et gruligt Billede af Astarte, og Asa uryddede hendes gruelige Billede opbrændte det ved Kedrons Bæk. 14 Men Højene toges ikke bort; dog var Asas Hjerte helt med HERREN alle hans Dage. 15 Og han førte Ting, som hans Fader havde helliget, ind i HERRENS Hus, Sølv Guld og Kar. 16 Og der var Krig mellem Asa og Baesa, Israels Konge, alle deres Dage. 17 Thi Baesa Israels Konge, drog op imod Juda og byggede Rama, for ikke at tilstede Asa, Judas Konge, at nogen drog ud eller kom ind. 18 Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare blevne tilovers af HERRENS Hus's Liggendefæ og af Kongens Hus's Liggendefæ, og gav sine Tjenere dem i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, en Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Kongen i Syrien, som boede i Damaskus og lod sige: 19 Der er en Pagt imellem mig og imellem dig, imellem min Fader og imellem din Fader, se, jeg sender dig Skænk, Sølv og Guld, drag hen, gør til intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han maa drage op fra mig. 20 Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte de Hærførere, som han havde, imod Israels Stæder og slog Ijon og Dan og Abel-Beth-Maaka og hele Kinneroth, tillige med alt Nafthalis Land. 21 Og det skete, der Baesa hørte det, da lod han af fra at bygge Rama og blev i Thirza. 22 Saa lod Kong Asa hele Juda opbyde, der blev ingen fri, og de toge Stenene bort af Rama tillige med Tømmeret der, som Baesa havde bygget med og Kong Asa byggede dermed Geba i Benjamin og Mizpa. 23 Men det øvrige af alle Asas Handeler og al hans Vælde og alt, hvad han har gjort, og de Stæder, som han har bygget, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog? Dog i sin Alderdoms Tid blev han syg i sine Fødder.