Danish(i)
18 Seer til Israel efter Kjødet; de som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?
19 Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget?
20 Nei! men hvad Hedningerne Offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævelene.
21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævelens Kalk; I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævelens Bord.
22 Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?
23 Alt er mig tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger.
24 Ingen see paa sit Eget, men ehver paa Næstens.
25 Alt hvad som sælges i Slagterbod, det æder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld;
26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
27 Og dersom nogen af de Vantroe indbyder Eder, og I ville gaae derhen, da æder alt det, som sættes for Eder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld.
28 Men dersom Nogen siger til Eder: det er Afguds-Offer, da ælder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende og for Samvittighedens Skyld.
29 Samvittigheden siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens, thi hvorfor skulde min Frihed dømmes af en Andens Samvittighed?
30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvi hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære!