Bible verses about "traditions" | Danish

¹ Israels Hus! hører det Ord, som I HERREN taler over eder. ² Saa siger HERREN: Vænner eder ej til Hedningernes Vej, og forfærdes ikke for Himmelens regn; thi Hedningerne forfærdes for dem. ³ Thi Hedningernes Skikke ere idel Forfængelighed? thi man afhugger dertil et Træ af Skoven, det udarbejdes af en Mesters Hænder med Øksen. ⁴ Man smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammer, at det ikke vakler. ⁵ Som et Palmetræ, af drevet Arbejde, staa de, men kunne ikke tale, de maa bæres, thi de kunne ikke gaa; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gøre ondt, og der er heller ingen Magt hos dem til at gøre godt.

³ Men han svarede og sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld? ⁴ Thi Gud har budet, sigende: ær Fader og Moder; og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe. ⁵ Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er en Gave, han behøver ikke at ære sin Fader eller sin Moder. ⁶ Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld. ⁷ I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde: ⁸ dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig. ⁹ Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud. ¹⁰ Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører til og forstaaer! ¹¹ Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent. ¹² Da gik hans Disciple frem og sagde til ham veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte denne Tale? ¹³ Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes. ¹⁴ Lader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven. ¹⁵ Men Peter svarede og sagde til ham: forklar os denne Lignelse. ¹⁶ Men Jesus sagde: ere og I endnu uforstandige? ¹⁷ Forstaae I ikke endnu, alt det, som indkommer i Munden, gaaer I Bugen og udføres ad den unaturlige Gang? ¹⁸ Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent. ¹⁹ Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hoer, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser. ²⁰ Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.

² hvi overtræde dine Disciple de Gamles Vedtægt? thi de toe ikke deres Hænder, idet de æde Brødet. ³ Men han svarede og sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld? ⁴ Thi Gud har budet, sigende: ær Fader og Moder; og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe. ⁵ Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er en Gave, han behøver ikke at ære sin Fader eller sin Moder. ⁶ Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld.

⁶ Men vi byde Eder, Brødre! i vor Herrens Jesu Christi Navn, at I holde Eder fra hver Bror, som omgaaes uskikkeligen og ikke efter den Lærdom, som han annammede af os.

⁷ Men sky de vanhellige og kjærlingagtige Fabler; derimod øv dig selv til Gudfrygtighed.

³ (Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden flittigen at toe Hænderne, overholdende de Ældstes Skik. ⁴ Og af det, der er kjøbt paa Torvet, æde de ikke uden først at toe det; og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at udtoe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke). ⁵ Dereftre spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: hvi vandre ikke Dine Disciple efter de Ældstes Skik, men æde med utoede Hænder? ⁶ Men han svarede og sagde til dem: Esaias har spaaet retteligen om Eder, I Øienskalke! som skrevet er: dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig. ⁷ Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud. ⁸ Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Skik med at udtoe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting. ⁹ Og han sagde til dem: smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde Eders Skik.

² prædike Ordet, hold ved i Tide og Utide, overbeviis, straf, forman med al Langmodighed og Lærdom. ³ Thi den Tid skal vorde, da de ikke skulle fordrage den sunde lærdom, men efter deres egne Begjeringer tage sig selv lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren. ⁴ Og de skulle vende Ørene fra Sandheden, men henvende sig til Fabler.

¹⁴ hvortil han kaldte Eder ved vort Evangelium, til at erholde vor Herrens Jesu Christi Herlighed. ¹⁵ Derfor, Brødre! staaer fast, og holder hardt ved de Lærdomme, som I have annammet, være sig ved vor Tale eller vort Brev.

¹ Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi! ² Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig i hu og bevare Anordningerne, saasom jeg har overantvordet Eder.

⁶ Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld.

² Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig i hu og bevare Anordningerne, saasom jeg har overantvordet Eder.

³ Men han svarede og sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld?

⁸ Seer til, at ikke Nogen gjør Eder til Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri, efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Christus;

¹⁵ Derfor, Brødre! staaer fast, og holder hardt ved de Lærdomme, som I have annammet, være sig ved vor Tale eller vort Brev.