Bible verses about "serving others" | Danish

Joshua 22:5

5 Alene tager Vare paa at gøre det Bud og den Lov, som Mose, HERRENS Tjener, bød eder, at elske HERREN eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl.

Isaiah 1:1-31

1 Esajas's Amoz's Søns Syn hvilket han saa om Juda og Jerusalem i de Dage, da Usias, Jotham, Akas, Ezekias, vare Konger i Juda. 2 Hører, I Himle! og du Jord! mærk, thi HERREN har talt; jeg har opdraget Børn og opfostret dem, men de have gjort Overtrædelse imod mig. 3 En Okse kender sin Ejermand og et Asen sin Herres Krybbe; Israel kender intet, mit Folk forstaar intet. 4 Ve et syndigt Folk, et Folk med svar Misgerning, en Slægt af onde, vanartede Børn! De forlode HERREN, de opirrede den Hellige i Israel, de ere vegne tilbage. 5 Hvorfor ville I lade eder slaa ydermere? hvorfor ville I forøge eders Afvigelse? hvert Hoved er sygt, og hvert Hjerte er mat. 6 Fra Fodsaale og indtil Hovedet er intet helt paa det: Saar og Skrammer og friske Hug! de ere ikke trykkede ud og ikke forbundne og ikke lindrede med Olie. 7 Eders Land er en Ørk, eders Stæder ere opbrændte med Ild; fremmede fortære eders Land for eders Øjne, og der er en Ørk; som naar fremmede have væltet op og ned. 8 Og Zions Datter er bleven tilovers som en Hytte i en Vingaard, som et Natteskjul i en Græskarhave, som en frelst Stad. 9 Dersom ikke den HERRE Zebaoth havde ladet os en liden Levning tilbage, havde vi været som Sodoma, været lige med Gomorra. 10 I Sodomas Fyrster! hører HERRENS Ord; I Gomorras Folk! mærker paa vor Guds Lov! 11 Hvad skal jeg med eders mangfoldige Ofrer siger HERREN; jeg er mæt af Brændofre af Vædre og af det fedede Kvægs Fedme, og jeg har ingen Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke. 12 Naar I komme for at ses for mit Ansigt, hvo har krævet dette af eder, at I skulle nedtræde mine Forgaarde? 13 Bærer ikke mere forfængeligt Madoffer frem, det er mig en vederstyggelig Røgelse; Nymaaneder og Sabbater og Højtids Forsamlinger -! jeg fordrager ikke Uret og Højtid. 14 Min Sjæl hader eders Nymaaneder og eder Højtider; de ere blevne mig til Byrde; jeg er træt af at taale dem. 15 Og naar I udbrede eders Hænder, skuler jeg mine Øjne for eder; hvor meget I end bede, hører jeg dog ikke; eders Hænder, ere fulde af Blod. 16 Toer eder, renser eder, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øjne, lader af at gøre ilde! 17 Lærer at gøre godt, søger Ret, leder den vanartede paa rette Vej, skaffer den faderløse Ret, udfører Enkens Sag! 18 Kommer dog, og lader os gaa i Rette med hinanden, siger HERREN. Dersom eders Synder end vare som Karmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare øde som Skarlagen, skulle de blive som Uld. 19 Dersom I ere villige og ulydige, skulle I æde Landets Gode. 20 Men dersom I vægre eder og ere genstridige, skulle I for tæres af Sværd thi HERRENS Mund har; talt det. 21 Hvorledes er den trofaste Stad leven til en Hore? den var fuld af Ret; Retfærdighed havde hjemme i den, men nu er der Mordere. 22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Drik er spædet med Vand. 23 Dine Fyrster ere Oprørere og Tyvenes Stalbrødre, de elske alle Skænk og jage efter Gaver de ville ikke skaffe, faderløse Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem. 24 Derfor siger min Vrede paa mine Modstandere og hævne mig paa mine Fjender. 25 Og jeg vil atter vende min Haand imod dig og udsmelte dine Slagger som med Ludsalt og borttage alt dit Tin. 26 Og jeg vil give dig Dommere igen som i Førstningen og Raadsherrer som i Begyndelsen; derefter skal, du kaldes Retfærdigheds Stad, en trofast By. 27 Zion skal forløses ved Ret og de omvendte i den ved Retfærdighed. 28 Men Overtrædere og Syndere skulle knuses til Hobe, og de som forlade HERREN, skulle omkomme. 29 Thi de skulle blive til Skamme for de Terebinters Skyld, som I havde Lyst til, og I skulle beskæmmes for de Havers Skyld, som vare eders Glæde. 30 Thi I skulle blive som en Terebinte, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand. 31 Og den stærke skal blive til Blaar og hans Gerning til en Gnist; og de skulle begge brænde med hinanden, og der skal ingen være, som slukker.

Matthew 10:16

16 See, jeg sender Eder som Faar midt iblandt Ulve, vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer.

Malachi 3:1-18

1 Se, jeg sender min Engel, at han skal berede Vejen for mit Ansigt, og i et Nu kommer til sit Tempel den Herre, som I søge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, se, han kommer, siger den HERRE Zebaoth. 2 Og hvo udholder hans Tilkommelsesdag? og hvo kan, bestaa, naar han lader sig se? thi han er som Smelterens Ild og som Tvætternes Lud. 3 Og han skal sidde og smelte og rense Sølvet, han skal rense Levis Børn og lutre dem som Guldet og som Sølvet; og de skulle være HERRENS og fremføre Offergaver i Retfærdighed. 4 Og Judas og Jerusalems Offergaver skulle behage HERREN som i gamle Dage og som i de forgangne Aar. 5 Og jeg vil nærme mig eder til Dom og være et hastigt Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskelig, og imod dem, som nedtrykke Daglønnerens Løn, Enken og den faderløse, og som forurette den fremmede og ikke frygte mig, siger den HERRE Zebaoth. 6 Thi jeg, HERREN, har ikke forandret mig; og I, Jakobs Børn! ere ikke tilintetgjorte. 7 Fra eders Fædres Dage ere I afvegne fra mine Skikke og have ikke bevaret dem; vender om til mig, og Jeg vil vende om til eder, siger den HERRE Zebaoth; men I sige: Hvori skulle vi vende om? 8 Mon et Menneske tør bedrage Gud? thi I bedrage mig, og dog sige I: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienen og Afgiften! 9 Med Forbandelse ere I forbandede, og I, ja, det hele Folk, bedrage mig? 10 Fører al Tienden til Forraadshuset at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den HERRE Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal. 11 Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marker skal ikke slaa eder fejl, siger den HERRE Zebaoth. 12 Og alle Folkeslag skulle prise eder lykkelige; thi I skulle være et behageligt Land, siger den HERRE Zebaoth. 13 Eders Ord have været stærke imod mig, siger HERREN; og dog sige I: Hvad have vi talt med hver andre imod dig? 14 I sige: Det er forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding have vi af, at vi toge Vare paa, hvad han vilde have varetaget, og at vi gik i Sørgeklæder for den HERRE Zebaoths Ansigt? 15 Og nu prise vi de hovmodige lykkelige; baade de, som øvede Ugudelighed, ere byggede, og de, som fristede Gud, slap fri. 16 Da samtalede og de, som frygtede HERREN, hver med sin Ven, og HERREN gav Agt derpaa og hørte det, og der blev skrevet for hans Ansigt en Ihukommelsesbog om dem, som frygte HERREN og tænke paa hans Navn. 17 Og de skulle, siger den HERRE Zebaoth, være mig en Ejendom paa den Dag, som jeg skaber; og jeg vil skaane dem, som en Mand skaaner sin Søn, der tjener ham. 18 Og I skulle igen se Forskel imellem en retfærdig og en ugudelig, imellem en, som tjener Gud, og en, som ikke tjene ham.

Matthew 8:1-4

1 Men der han gik ned af Bjerget, fulgte ham meget Folk. 2 Og see, en Spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: Herre! om du vil, saa kan du rense mig. 3 Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: jeg vil; vorde reen! Og hans Spedalskhed blev strax renset. 4 Og Jesus sagde til ham: see til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for præsten, og ofre den Gave, som Moses har befalet, dem til et vidnesbyrd.

Luke 9:57-10:16

57 Men det begav sig, der de gik paa Veien, sagde En til ham: Herre! jeg vil følge dig, ihvor du gaaer hen. 58 Men Jesus sagde til ham: Ræve have Huler, og Himmelens Fulgle Reder; men Menneskens Søn har ikke det, han kan helde sit Hoved til. 59 Men han sagde til en Anden: følg mig. Men denne sagde: Herre! tilsted mig, at jeg først gaaer hen at begrave min Fader. 60 Men Jesus sagde til ham: lad de Døde begrave deres Døde; men gak du hen, og forkynd Guds Rige. 61 Men og en Anden sagde: Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage afsked fra dem, som ere i mit Huus. 62 Men Jesus sagde ti lham: Inten som lægger sin Haand paa Ploven, og seer tilbage, er vel skikket til Guds Rige.

Luke 10:1-16

1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsinstyve Andre og sendte dem ud to og to for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. 2 Og han sagde til dem: Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst. 3 Gaaer bort! See, jeg sender Eder som Lam midt iblandt Ulve. 4 Bærer ikke Pung ei heller Taske ei heller Skoe; og hilser ingen paa Veien! 5 Men hvor som I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus. 6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal Eders Fred hvile paa ham; men er der ingen, da skal den vende til Eder igjen. 7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad de have; thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus. 8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme Eder, da æder, hvad Eder foresættes; 9 og helbreder de Syge, som deri ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til Eder. 10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme Eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger: 11 vi afstryge for Eder endog det Støv, som hænger ved os af Eders Stad; dog skulle I vide dette, at Guds Rige har været nær hos Eder. 12 Men jeg siger Eder, det skal gaae Sodoma lideligere paa hiin Dag end denne Stad. 13 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger skete i Thyrys og Sidon, som ere skete hos Eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig. 14 Dog skal det gaae Thyrus og Sidon lideligere i Dommen end Eder. 15 Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede. 16 Hvo som Eder hører, hører mig, og hvo som Eder foragter, foragter mig; men hvo som mig foragter, foragter den, som mig udsendte.

Philippians 2:1-13

1 Er der da nogen Formaning i Christus, er der nogen Opmuntring af Kjærlighed, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed: 2 da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet. 3 Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv. 4 Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres. 5 Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus, 6 hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig; 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; 8 og da han var funden i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død. 9 Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn, 10 at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære. 12 Derfor, mine Elskelige! ligesom i altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven; 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.

Ephesians 6:7-8

7 tjenende med Velvillighed Herren, og ikke Mennesker; 8 Vidende, at hvad Godt enhver gjør, det skal han gjengældes af Herren, hvad heller han er Tjener eller Fri.

James 1:1-27

1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, til de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen, Hilsen. 2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser. 3 Vidende, at Eders Troes Forsøgelse virker Standhaftighed; 4 men, Standhaftigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden mangel, saa Eder fattes Intet. 5 Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham. 6 Men han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en havsbølge, der røres og drives af Veiret. 7 Ikke tænke det Menneske, at han skal faae noget af Herren; 8 en tvesindet mand er han, ustadig i alle sine Veie. 9 Den Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed, 10 men den Rige af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Blomster paa Græs. 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomstret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse som var at see derpaa, blev fordærvet; saaledes skal den Rige visne i sine Veie. 12 Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren har lovet dem, som ham elske. 13 Ingen sige, naar han fristes: jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen. 14 Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjerlighed; 15 derefter, naar Begjerligheden har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død. 16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre! 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse. 18 Efter sit Raad ødte han os formedelst Sandhedens Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger. 19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; 20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. 21 Derfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders Sjæle salige. 22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage Eder selv. 23 Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Speil; 24 thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte strax, hvordan han var. 25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning. 26 Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig. 27 En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.

1 Peter 1:10-16

10 Om hvilken Frelse Propheterne have grandsket og ransaget, hvilken have spaaet om den Naade, Eder skulde vederfares; 11 idet de ransagede, til hvilken eller hvordan en Tid Christi Aand, som var i dem, henviste, da den forud vidende om Christi Lidelser og den derpaa følgende Herlighed. 12 Thi det var dem aabembaret, at de ikke for dem selv, men for os besørgede dette, som nu er blevet Eder kundgjort af dem, der have forkyndt Eder Evangelium i den Hellig Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjere at gjennemskue. 13 Derfor omgjorder Eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætter Eders Haab aldeles til den Naade, som bliver Eder til Deel i Jesu Christi Aabenbarelse. 14 Som lydige Børn, skikker Eder ikke efter de forrige Lyster i Eders Vankundighed, 15 men efter den Hellige, som Eder kaldte, vorder og I hellige i al Omgængelse. 16 Derfor er der skrevet: vorder hellige, thi jeg er hellig.

Proverbs 14:21

21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den; som forbarmer sig over de elenctige, er lyksalig.

Matthew 8:5-13

5 Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand til ham, bad ham og sagde: 6 Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen. 7 Og Jesus sagde til ham: jeg vil komme og helbrede ham. 8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag; men siig ikkun et Ord, saa bliver min Tjener helbredt. 9 Thi jeg er og et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaar han; og til den anden: kom! saa kommer han; og til min Tjener: gjør det! saa gjør han det. 10 Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: sandelig siger jeg Eder, end ikke i Israel har jeg fundet saadan Tro. 11 Men jeg siger Eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige. 12 Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. 13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: gak bort, og dig skee, som du troede! Og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.

John 7:1-24

1 Derefter drog Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaae ham ihjel. 2 Men Jødernes Fest, Løvsalernes Høitid, var nær. 3 Da sagde hans Brødre til ham: drag bort herfra og gak til Judæa, at og dine Disciple der kunne see dine Gjerninger, som du gjør. 4 Thi Ingen gjør Noget i Løndom, naar han selv søger at blive Navnkundig; dersom du gjør Saadant, da viis dig for Verden. 5 Thi hans Brødre troede ei heller paa ham. 6 Da sagde Jesus til dem: min Tid er endnu ikke kommen; men Eders Tid er stedseforhaanden. 7 Verden kan ikke hade Eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens Gjerninger ere onde. 8 Drager I op til denne Høitid; jeg drager ikke endnu op til denne Høitid, thi min Tid er ikke endnu fuldkommet. 9 Der han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa. 10 Men der hans Brødre vare dragne op, da drog han og selv op til høitiden, ikke aabenbare, men lønligen. 11 Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: hvor er han? 12 Og der blev meget mumlet om ham iblandt Folket; Nogle sagde: han er en god Mand; men Andre sagde: nei, han forfører Folket. 13 Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne. 14 Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte. 15 Og Jøderne forundrede sig og sagde: hvorledes veed denne Skrifterne, da han ikke er lært? 16 Jesus svarede dem og sagde: min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte. 17 Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv. 18 Hvo som taler af sig selv, søger sin egenÆre; men hvo som søger hans Ære, som han udsendte, han er sanddru, og Svig er ikke i ham. 19 Har ikke Moses givet Eder Loven? Og ingen af Eder holder Loven. Hvi søge I at slaae mig ihjel? 20 Folket svarede og sagde: du har Djævelen; hvo søger at slaae dig ihjel? 21 Jesus svarede og sagde til dem: een Gjerning gjorde jeg, og I forundrede Eder alle derover. 22 Moses gav Eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene), og I omskære et Menneske paa Sabbaten. 23 Dersom et Menneske annammer Omskærelsen paa Sabbaten, paa det Moses Lov skal ikke brydes, ere I da vrede paa mig, at jeg har gjort et heelt Menneske sundt paa Sabbaten? 24 Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.

Romans 12:1

1 Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille EdersLegemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Philippians 2:2

2 da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet.

2 Thessalonians 3:8

8 ikke heller aade vi Nogens Brød for Intet, men arbeidede med Møie og Besvær, Nat og Dag, for ikke at være Nogen af Eder til Byrde.

Hebrews 6:10-12

10 Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme Eders Gjerning og den Kjærlighedens Møie, som I viste for hans Navn, idet I have tjent og tjene de Hellige. 11 Men vi ønske, at enhver af Eder maa vise den samme Nidkjærhed, til fuld Befæstelse i Haabet indtil Enden, 12 saa I ikke blive sendrægtige, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arvede Forjættelserne.

Ephesians 4:11-14

11 Og han beskikkede Nogle til Apostler, Nogle til Propheter, Nogle til Evangelister, Nogle til Hyrder og Lærere, 12 til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse, 13 indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder, 14 at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af enhver Lærdoms Veir, og Forførelsens Kundstgreb;

1 Peter 4:1-19

1 Efterdi da Christus var lidt for os i Kjødet, væbner Eder og med det samme Sind, (thi den, som har lidt i Kjødet, har ladet af fra Synden), 2 saa at I skulle leve den øvrige Tid i Kjødet, ikke fremdeles efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie. 3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livs Tid have bedrevet Hedningernes Villie, vandrende i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og skjændig Afgudsdyrkelse; 4 hvorover de forundre sig, da I ikke løbe med til den samme Ryggesløsheds Dynd, og de bespotte Eder; 5 men de skulle gjøre ham Regnskab, som er rede til at dømme Levende og Døde. 6 Thi derfor er Evangelium forkyndt for de Døde, at de vel skulle dømmes for Mennesker i Kjødet, men leve for Gud i Aanden. 7 Men alle Tings Ende nærmer sig; værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen. 8 Men haver for alle Ting en inderlig Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed. 9 Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur. 10 Som enhver har faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade. 11 Taler Nogen i Menigheden, han tale som Guds Ord; tjener Nogen deri, han tjene som af den Formue, hvilken Gud forlener, at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jesus Christus; han til kommer Ære og Magt i al Evighed! Amen. 12 I Elskelige! forundrer Eder ikke over den Ildprøve, som I gjennemgaae, Eder til en Forsøgelse, som om der hændtes Eder noget Underligt, 13 men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder Eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde Eder. 14 Dersom I forhaanes for Christi Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa Eder; hos hine bespottes den vel, men hos Eder herliggjøres den. 15 Thi Ingen af Eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder, eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling; 16 men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud i den Deel. 17 Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men begynder den først fra os, hvad Ende vil det faae med den, som ikke troe Guds Evangelium? 18 Og dersom den Retfærdige neppeligen frelses, hvor vil den Ugudelige og Synderen komme frem? 19 Derfor skulle og de, som lide efter Guds Villie, befale ham, som en trofast Skaber, deres Skjæle ved at gjøre Godt.

1 John 3:17-18

17 Men den, som har denne Verdens Gods og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? 18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.

Mark 10:42-45

42 Da kaldte Jesus dem og sagde til dem: I vide, at de, der ere i Anseelse som Folkenes Fyrster, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem. 43 Men det skal ikke være saa iblandt Eder; men hvo som vil blive stor iblandt Eder, skal være Eders Tjener; 44 og hvo som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Tjener; 45 thi Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløselses Betaling for Mange.

Galatians 5:13-15

13 I ere jo kaldte til Frihed, Brødre! kun misbruger ikke Friheden til en Anledning for Kjødet, men værer i Kjærlighed hverandres Tjenere. 14 Thi af Loven fuldkommes i eet Bud, nemlig i det: du skal elske din Næste som dig selv. 15 Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.

Hebrews 13:16

16 Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele, thi saadanne Offere behage Gud vel.

Luke 21:1-4

1 Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste. 2 Men han saae og en fattig Enke, som lagde to Skjerve deri. 3 Og han sagde: sandelig siger jeg Eder: denne fattige Enke har lagt Mere end alle. 4 Thi alle disse have lagt af deres Overflod som Gaver for Gud; men denne har af sin Armod lagt al sin Eiendom.

John 13:4-5

4 reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder fra sig, og han tog et Lindklæde og bandt op om sig. 5 Derefter slog han Vand i et Bækken og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Lindklædet, som han var ombunden med.

John 13:1-13

1 Men for Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af denne Verden til Faderen, da, som han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden. 2 Da nu Nadveren holdtes, og Djævleen allerede havde indskudt i Judas, Simon Søns, Ischariotes' Hjerte, at han skulde forraade ham; 3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænder, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud: 4 reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder fra sig, og han tog et Lindklæde og bandt op om sig. 5 Derefter slog han Vand i et Bækken og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Lindklædet, som han var ombunden med. 6 Da kom han til Simon Peter og han sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder? 7 Jesus svarede og sagde til ham: hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter. 8 Peter siger til ham: du i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: dersom jeg ikke toer dig, har du ingen Deel med mig. 9 Simon Peter siger til ham: Herre ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet. 10 Jesus siger til ham: hvo som er toet, har ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og I ere rene, men ikke alle. 11 Thi han kjendte den, som han forradte; derfor sagde ham: I ere ikke alle rene. 12 Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: vide I, hvad jeg har gjort Eder? 13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.

Romans 12:6-7

6 Men efterdi vi have adskillige Naadegaver efter den Naade, som er given os, enten vi have Prophetiens gave, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro; 7 eller vi have et Embede, da lader os tage vare paa Embedet; eller om nogen lærer, paa Lærdommen;

1 Timothy 3:13

13 Thi de, som tjene vel i Menigheden, de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christus Jesus.

Luke 22:25-27

25 Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer. 26 I derimod ikke saaledes; men den Største ibaldt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener. 27 Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt Eder som den, der tjener.

Genesis 1:1

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

Proverbs 31:8-9

8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret. 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!

Ephesians 2:10

10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gjerninger, vi skulle vandre i dem.

Philippians 2:1-4:23

1 Er der da nogen Formaning i Christus, er der nogen Opmuntring af Kjærlighed, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed: 2 da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet. 3 Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv. 4 Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres. 5 Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus, 6 hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig; 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; 8 og da han var funden i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død. 9 Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn, 10 at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære. 12 Derfor, mine Elskelige! ligesom i altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven; 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag. 14 Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl, 15 at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den Vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden, 16 idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Roes paa Christi Dag, at jeg ikke har løbet forgjeves, ei heller arbeidet forgjeves. 17 Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med Eder alle. 18 Men ligeledes glæder Eder ogsaa, og glæder Eder med mig. 19 Jeg haaber i den Herre Jesus snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder. 20 Thi jeg har ingen Ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer. 21 Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu. 22 Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes har han tjent med mig i Evangelium. 23 Ham haaber jeg derfor at sende strax, naar jeg seer Udgangen paa min Sag. 24 Dog har jeg den Tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme. 25 Men jeg agtede fornødent at sende Eder Broderen Epaphroditus, min Medarbeider og Medstrider, men Eders Sendebud, som har tjent mig i min Nødtørst, 26 efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg. 27 Han var ogsaa syg, og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg. 28 Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I atter kunde glædes, naar i see ham, og jeg være mindre sorrigfuld. 29 Annammer ham altsaa i Herren med al Glæde, og holder Saadanne i Ære; 30 thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv for at erstatte, hvad der savnedes i Eders Tjeneste mod mig.

Philippians 3:1-4:23

1 Iøvrigt, mine Brødre, glæder Eder i Herren! At skrive Eder det Samme, er mig ikke til Besvær, men Eder til Bestyrkelse. 2 Seer Hundene, seer de onde Arbeidere, seer Sønderskærelsen! 3 Thi vi ere Omskærelsen, som tjene Gud i Aanden, og rose os i Christus Jesus og forlade os ikke paa Kjødet; 4 endskjøndt ogsaa jeg har det, jeg kunde forlade mig paa, endog i Kjødet. Dersom en Anden synes, han kan forlade sig paa Kjødet, jeg meget mere. 5 Jeg er omskaaren paa den ottende Dag, af Israels Slægt, af Benjamins Stamme, en Hebræer af Hebræere, en Pharisæer efter Loven, 6 som forfulgte Menigheden med Nidkjærhed, som var ustraffelig efter Lovens Retfærdighed. 7 Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Christi Skyld agtet for Tab; 8 ja sandeligen, jeg agter og Alt for Tab mod Christi Jesu min Herrens KundskabsYpperlighed, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa Alt, og agter det Skarn at være, paa det jeg kan vinde Christus 9 og findes i ham, saa jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen, 10 at jeg kan kjende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, saa jeg bliver dannet til at ligne ham i hans Død, 11 om jeg dog kunne naae til de Dødes Opstandelse. 12 Ikke at jeg har allerede grebet det, eller er allerede fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kan gribe det, efterdi jeg og er greben af Christus Jesus. 13 Brødre! Jeg agter ikke mig selv at have grebet det. 14 Men Eet gjør jeg: forglemmende, hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet, til det Klenodie, som hører til Guds Kald herovenfra i Christus Jesus. 15 Saa mange nu af os ere fuldkomne, maa have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare Eder dette. 16 Kun at vi, saa vidt vi ere komne, vandre efter den samme Regel, mene det Samme. 17 Vorder mine Efterfølgere, Brødre! og agter paa dem, der vandre saaledes, som i have os til Exempel. 18 Thi mange vandre, hvilke jeg ofte har sagt Eder og endnu siger med Taarer, at være Christi Korses Fjender, 19 hvis Ende er Fordærvelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skjændsel, hvilke tragte efter de jordiske Ting. 20 Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi og forvente Frelseren den Herre Jesus Christus, 21 som skal forvandle vort Fornedrelsens Legeme til at vorde ligedannet med hans Herlighedens Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge sig alle Ting.

Philippians 4:1-23

1 Derfor mine Elskelige Brødre, min Forlængsel, min Glæde og Krone, staaer saaledes fast i Herren, I Elskelige! 2 Evodia formaner jeg, og Syntyche formaner jeg at være enige i Herren. 3 Ja, jeg beder dig ogsaa, min retsindige Medbroder! antag dig dem; thi de have stridt med mig i Evangelium, tilligemed Clemens og mine øvrige Medarbeidere, hvis Navne ere i Livsens Bog. 4 Glæder Eder i Herren altid; atter sig jeg: glæder Eder! 5 Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennesker! Herren er nær! 6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer formføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; 7 og Guds Fred som overgaaer al Forstand, skal bevare Eders hjerter og Eders tanker i Christus Jesus. 8 Iøvrigt, Brødre! hvadsomhelst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er reent, hvad derer elskeligt, hvad der er godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: derpaa giver Agt. 9 Hvad I ogsaa have lært og annammet og hørt og seet paa mig, dette gjører, og Fredens Gud skal være med Eder. 10 Men jeg har høiligen glædet mig i Herren, at I nu omsider have oplivet Eders Omhu for mig; hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed. 11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøies med det, jeg har. 12 Jeg forstaaer baade at være fornedret, og jeg forstaaer at have Overflod; i Alt og Hvert er jeg vel erfaren baade i at mættes og at hungre, baade i at have Overlod og at fattes. 13 Jeg formaaer Alt i Christus, som gjør mig stærk. 14 Dog gjorde I vel, at I deeltoge i min Trængsel. 15 Men I vide det og selv, Phillipenser! at ved Evangeliums Begyndelse, der jeg drog ud fra Macedonien, har ingen Menighed havt Regning med mig over Givet og Modtaget, uden I alene. 16 Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede. 17 Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som kan vorde overlødig til Eders Fordeel. 18 Nu har jeg fuldkommen nok og overflødigt; jeg fik rigeligen, der jeg annammede af Epaphroditus det fra Eder, en velbehagelig Lugt, et antaget Offer, tækkeligt for Gud. 19 Men min Gud skal fuldeligen give Eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom, i Herlighed i Christus Jesus. 20 Ham, vor Gud og Fader, være Ære i al Evighed! Amen. 21 Hilser hver Hellig i Christus Jesus. 22 De Brødre, som ere hos mig, hilse Eder, Alle Hellige hilse Eder, men meest de af Keiserens Huus. 23 Vor Herrens Jesu Christi Naade være med Eder Alle. Amen.

Romans 12:9-13

9 Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky til det Onde, Hænder fast ved det Gode; 10 værer hverandre inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed; 11 værer ikke lunkne i Eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren; 12 værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen, 13 Antager Eder de Helliges nødtørstighed; laaner gjerne Huus.

Galatians 6:9

9 Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.

2 Chronicles 15:7

7 Men I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gerning.

Luke 6:27-45

27 Men jeg siger Eder, I, som høre mig: elsker Eders Fjender, gjører dem godt, som Eder hade; 28 Velsigner dem, som Eder forbande. og beder for dem, som gjøre Eder Skade. 29 Hvo som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til, og hvo som tager Kappen fra dig, formeen ham heller ikke Kjortelen. 30 Giv hver den, som beder dig; og af den, som tager dit fra dig, kræv det ikke igjen. 31 Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod Eder, ligesaa gjører og I mod dem. 32 Og dersom I elske dem, som Eder elske, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere elske og dem, som dem elske. 33 Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod Eder, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere gjøre det Samme. 34 Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen. 35 Men elsker Eders Fjender og gjører vel, og laaner, ventende Intet derfor, saa skal Eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er miskundelig mod de Utaknemmelige og Onde. 36 Saa værer da barmhjertige, som Eders Fader og er barmhjertig. 37 Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal Eder forlades; 38 giver, saa skal Eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i Eders Skjød; thi med den samme Maade, som I maale med, skal Eder maales igjen. 39 Men han sagde dem en Lignelse: monne en Blind kunne lede en Blind? ville de ikke begge falde i Graven? 40 Discipelen er ikke over sin Mester; men hver, som er fuldkommen, skal være som hans Mester. 41 Men hvi seer du Skjærven, som er i din Broders Øie, men Bjelken, som er i dit eget Øie, bliver ikke vaer. 42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: holdt, Broder! jeg vil drage Skjærven ud, som er i dit Øie, du, som ikke seer Bjelken i dit eget Øie? Du Øienskalk! uddrag først Bjelken af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjærven, som er i din Broders Øie. 43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt. 44 Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske. 45 Et godt Menneske fremfører Godt af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører Ondt af sit Hjertes onde Forraad; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.

1 Corinthians 9:19

19 Thi omendskjøndt jeg er fri for Alle, har jeg dog gjort mig til en Tjener for Alle, paa det jeg kunde vinde des Flere.

James 2:14-17

14 Hvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han har Troen, men har ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham? 15 Dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring, 16 men Nogen af Eder siger til dem: gaaer bort i Fred, varmer Eder og mætter Eder; men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørst: hvad Gavn er det? 17 Ligesaa og Troen, dersom den ikke har Gjerninger, er den død i sig selv.

Matthew 5:16

16 Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene.

1 Samuel 12:24

24 Frygter ikkun HERREN og tjener ham i Sandhed af eders ganske Hjerte; thi ser, hvor store Ting han gør imod eder.

1 John 3:18

18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.

Matthew 25:35-40

35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder; 36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel,, og I kom til mig. 37 Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gave dig Mad? eller tørstig, og gave dig at drikke? 38 Naar have vi seet dig fremmed, og taget dig til os? eller nøgen, og have klædt dig? 39 Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig? 40 Og Kongen skal svare: sandelig siger jeg Eder: hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort mod mig.

Mark 10:45

45 thi Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløselses Betaling for Mange.

Proverbs 19:17

17 Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner HERREN, og han skal betale ham hans Velgerning.

Luke 6:38

38 giver, saa skal Eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i Eders Skjød; thi med den samme Maade, som I maale med, skal Eder maales igjen.

Matthew 23:11

11 Men den Største iblandt Eder skal være Eders Tjener.

Proverbs 11:25

25 En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

Philippians 2:1-11

1 Er der da nogen Formaning i Christus, er der nogen Opmuntring af Kjærlighed, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed: 2 da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet. 3 Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv. 4 Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres. 5 Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus, 6 hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig; 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; 8 og da han var funden i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død. 9 Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn, 10 at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære.

Matthew 20:28

28 Ligesom Menneskens Søn ikke er kommen at lade sig tjene, men at tjene og at give sit Liv til en Gjenløsning for Mange.

Mark 9:35

35 Og han satte sig og kaldte de Tolv og sagde til dem: dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle og Alles Tjener.

Mark 10:44-45

44 og hvo som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Tjener; 45 thi Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløselses Betaling for Mange.

John 13:12-14

12 Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: vide I, hvad jeg har gjort Eder? 13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. 14 Dersom da jeg, Herren og Mesteren, har toet Eders Fødder, saa ere I og skyldige at toe hverandres Fødder.

Galatians 5:13-14

13 I ere jo kaldte til Frihed, Brødre! kun misbruger ikke Friheden til en Anledning for Kjødet, men værer i Kjærlighed hverandres Tjenere. 14 Thi af Loven fuldkommes i eet Bud, nemlig i det: du skal elske din Næste som dig selv.

Acts 20:35

35 Jeg viste Eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Srøbelige til Hjælp, og at ihukomme den Herres Jesu Ord, hvorledes han selv har sagt: saligt er det at give, hellere end at tage.

1 Peter 4:10-11

10 Som enhver har faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade. 11 Taler Nogen i Menigheden, han tale som Guds Ord; tjener Nogen deri, han tjene som af den Formue, hvilken Gud forlener, at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jesus Christus; han til kommer Ære og Magt i al Evighed! Amen.

1 Peter 4:10

10 Som enhver har faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade.

Topical data is from OpenBible.info, retrieved November 11, 2013, and licensed under a Creative Commons Attribution License.