Bible verses about "science" | Danish

Genesis 1:1-31

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. 2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene. 3 Og Gud sagde: Der vorde Lys; og der blev Lys. 4 Og Gud saa, at Lyset var Godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. 5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag. 6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand. 7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skete saa. 8 Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev morgen, anden Dag. 9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene samle sig til eet Sted, at det tørre ses; og det skete saa. 10 Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt. 11 Og Gud sagde: Jorden lade fremvokse Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skete saa. 12 Og Jorden frembragte Græs, Urter, som gave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. 13 Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredje Dag. 14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar. 15 Og de skulle være til Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden og det skete saa. 16 Og Gud gjorde de to store Lys, det store Lys at regere Dagen og det lille Lys at regere Natten og Stjernerne. 17 Og Gud satte dem paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden 18 og til at regere om Dagen og om Natten og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saa, at det var godt. 19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag. 20 Og Gud sagde: Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle skulle flyve over Jorden imod Himmelens udstrakte Befæstning. 21 Og Gud skabte de store Havdyr og alle Haande levende Væsener, som krybe, hvilke vrimle i Havet, efter sit Slags og alle Haande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. 22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden. 23 Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag. 24 Og Gud sagde: Jorden frembringe levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Kryb og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa. 25 Og Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags og Fæ efter sit Slags og alle Haande Kryb paa Jorden efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. 26 Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden. 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den, underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden. 29 Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde. 30 Og alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa. 31 Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.

Job 26:7-14

7 Han udbreder Norden over det øde, han længer Jorden paa intet. 8 Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem. 9 Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den. 10 Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke. 11 Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel. 12 ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod. 13 Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange. 14 Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden - hvo forstaar den!

Proverbs 8:27

27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

Genesis 1:27

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.

Job 38:4

4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?

Colossians 1:17

17 og han er for alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;

Job 26:7

7 Han udbreder Norden over det øde, han længer Jorden paa intet.

Romans 1:20

20 Thi hans usynlige Væsen, hans evige Kraft og Guddommelighed beskues fra Verdens Skabelse af og forstaaes af hans Gjerninger, saa at de have ingen Undskyldning.

1 Timothy 6:20

20 O Timotheus! bevar det, som er dig betroet, og fly den vanhellige løse Snak, og Tvistagtighederne af den falskeligen saakaldte Kundskab,

Ecclesiastes 1:13-17

13 Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med. 14 Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aands fortærelse. 15 Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles. 16 Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været for mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab. 17 Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse.

Ecclesiastes 1:6-7

6 Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage. 7 Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.

Isaiah 40:22

22 Han er den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som bo derpaa, ere som Græshopper; han, der udspænder Himlene som et tyndt Tæppe og udbreder dem som et Telt til at bo udi;

Genesis 1:1

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

Psalms 104:5

5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.

Isaiah 40:12

12 Hvo har maalt Vandet med sin hule Haand? og afmaalt Himmelen i Spande og samlet Jordens Støv i Tredingsmaal? hvo har vejet Bjergene med Vægt og Højene paa Vægt skaale?

Job 38:4-30

4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt? 5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den? 6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten? 7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde. 8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv, 9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til det Svøb, 10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det 11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger? 12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted, 13 til at gribe Jorden ved dens Flige, sa at de ugudelige rystes bort fra den? 14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon, 15 og de ugudelige unddrage deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes? 16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandre paa Dybets Bund? 17 Have Døden Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte? 18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen! 19 Hvor er Vejen did, hvorLyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted, 20 at du kunde bringe det til dets Landemæke, og at du kendte Stierne til dets Hus? 21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort! 22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen, 23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Srids og Krigs Dag. 24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden? 25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden, 26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, 27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire? 28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber? 29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen? 30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.

Psalms 111:2

2 HERRENS Gerninger ere store, de blive søgte af alle dem, som have Lyst til dem.

Topical data is from OpenBible.info, retrieved November 11, 2013, and licensed under a Creative Commons Attribution License.