Bible verses about remnant | Danish

Bible verses about "remnant" | Danish

Leviticus 19:18

18 Du skal ikke hævne dig selv; ej heller beholde Vrede imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er HERREN.

1 Peter 4:17

17 Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men begynder den først fra os, hvad Ende vil det faae med den, som ikke troe Guds Evangelium?

Matthew 24:1-51

1 Og Jesus gik ud, bort fra Templet og hans Disciple gik til ham, for at vise ham Templets Bygninger. 2 Men Jesus sagde til dem: see I ikke alt dette? Sandelig siger jeg Eder: her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes. 3 Men da han sad paa Oliebjerget, gik hans Disciple til ham afsides og sagde: siig os, naar skal dette skee? og hvad Tegn skal der være paa din Tilkommelse og Verdens Ende? 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: seer til, at Ingen forfører Eder. 5 Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige; jeg er Christus; og de skulle forføre Mange. 6 Men I skulle høre Krige og Rygte om Krige, Seer til, at I ikke forskrækkes; thi dette maa altsammen skee; men Enden er ikke endda. 7 Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige; og der skal være Hunger og Pestilentse og Jordskjælv her og der. 8 Men alt dette er kun Veernes Begyndelse. 9 Da skulle de overantvorde Eder til Trængsel og slaa Eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkene for mit Navns Skyld. 10 Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre. 11 Og mange falske Propheter skulle opstaae og forføre Mange. 12 Og efterdi Uretfærdighed vil være bleven mangfoldig, skal Kjærligheden blive kold i Mange. 13 Men hvo som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. 14 Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden, til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme. 15 Naar I da see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, og staae paa det hellige Sted, (hvo som det læser, give Agt derpaa!) 16 da flye paa Bjergene, hvo, som er i Judæa; 17 og hvo som er paa Taget, stige ikke ned, at hente Noget af sit Huus; 18 og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage, at hente sine Klæder. 19 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 20 Men beder, at Eders Flugt skal ikke skee om Vinteren, ei heller paa Sabbaten; 21 thi da skal være saa stor en Trængsel, som ikke har været fra Verdens Begyndelse hidindtil, som ikke heller skal blive. 22 Og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld skulle disse Dage forkortes. 23 Dersom Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller der! da skulle I ikke troe det. 24 Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre store Tegn og Undergjerninger, at de Udvalgte skulde og forføres, om det var muligt. 25 See, jeg har sagt Eder det forud. 26 Derfor, om de sige Eder: see, han er i Kammerne, da troer det ikke. 27 Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være. 28 Thi hvor Aadslet er, der skulle Ørnene forsamles. 29 Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres. 30 Og da skal Menneskenes Søns Tegn aabenbares i Himmelen; og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle se Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basuner, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Veir, fra den ene Ende af Himmelen til den anden. 32 Lærer en Lignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, da vide I, at Sommeren er nær. 33 Saaledes og I, naar I see alt dette, vider, at han er nær for Døren. 34 Sandelig siger jeg Eder, denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen. 35 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. 36 Men om den Dag og den Time veed Ingen, end ikke Himmelens Engle, uden min Fader alene. 37 Men ligesom Noahs Dage vare, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være. 38 Thi ligesom de i Dagene før syndfloden aade og drak, toge tilægte og bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken; 39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort: saaledes skal og Menneskens Søns tilkommelse være. 40 Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal annammes, og den Anden lades tilbage. 41 To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene skal annammes, og den anden landes tilbage. 42 Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time Eders Herre kommer. 43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus. 44 Derfor værer I og rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene. 45 Hvo er vel den troe og snilde Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende, at give demMad i tide? 46 Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, finder at gjøre saaledes. 47 Sandelig siger jeg Eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods. 48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: min Herre tøver at komme; 49 og begynde at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med de Drukne: 50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed, 51 og slaae ham sønder, og giver ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

Revelation 19:1-21

1 Og derefter hørte jeg en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelse og Ære og Priis og Magt være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. 4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde Amen! Halleluja! 5 Og en røst udgik fra Thronen, som sagde: lover vor Gud, alle hans Tjenere, og I, som ham frygte, baade de Smaa og de Store! 6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lys og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Helleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, har antaget Riget. 7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammmets Bryllup er kommet, og hans Brud har smykket sig. 8 Og det blev hende givet at føre sig i rent og skinnende Linklæde; thi Lindklædet er de Helliges Dyder. 9 Og han siger til mig: skriv: salige ere de, som ere kaldede til Lammets Bryllups Nadvere! Og han siger til mig: disse ere de sande Guds Ord. 10 Og jeg faldt ned for hans Fødder at tilbede ham, og han siger til mig: gjør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud; thi Jesu Vidnesbyrd er Prophetiens Aand. 11 Og jeg saae himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes Sanddru og Trofast, og han dømmer og strider med Retfærdighed. 12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der var mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv; 13 og han var iført et Klæde, dybbet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord. 14 Og hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent Lindklæde. 15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, de Almægtiges, Vredes og Fortærnelses Viins Persekar. 16 Og han har et Navn skrevet paa Klædebonnet paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre. 17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen, og han raabte med høi røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: kommer og forsamles til den store Guds Nadvere, 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Vældiges Kjød og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaa og Store. 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden og deres Hære, forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovl. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilken udgik af hans Mund, og alle Fugle blev mættede af deres Kjød.

Revelation 4:1

1 Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basuns, der talede med mig, sagde: stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee.

Romans 11:1-5

1 Jeg spørger derfor: mon Gud har forskudt sig Folk? Det være langt fra! Thi jeg er og en israelit, af Abrahams Sæd, af Benjamins Stamme. 2 Gud har ikke forskudt sit Folk, hvilket ham forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende: 3 Herre de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine altre, og jeg er alene overbleven, og de efterstræbe mit Liv. 4 Men hvad siger det guddommelige gjensvar til ham? Jeg levnde mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal. 5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens udvælgelse bleven tilbage.

Romans 11:1-36

1 Jeg spørger derfor: mon Gud har forskudt sig Folk? Det være langt fra! Thi jeg er og en israelit, af Abrahams Sæd, af Benjamins Stamme. 2 Gud har ikke forskudt sit Folk, hvilket ham forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende: 3 Herre de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine altre, og jeg er alene overbleven, og de efterstræbe mit Liv. 4 Men hvad siger det guddommelige gjensvar til ham? Jeg levnde mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal. 5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens udvælgelse bleven tilbage. 6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning. 7 Hvad altsaa? Det, Israel, søger efter, har det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de Øvrige bleve forhærdede; 8 som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, øine til ikke at see, Øren til ikke at høre, indtil denne Dag. 9 Og David siger: deres Børn vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag; 10 deres Øine vorde Mørke, saa de ikke see, og bøi altid deres Ryg! 11 Jeg spørger derfor: mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det vare langt fra! men ved deres Fald er Saliggørelsen Vederfaren Hedningerne, paa det hine skulle vækkes til Nidkjærhed. 12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Skade er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det! 13 Thi jeg taler til Eder, I af Hedningerne! saavidt jeg er Hedningernes Apostel, ærer jeg mit Embede, 14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem. 15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er da deres Antagelse Andet end Liv af Død? 16 Men dersom den første Grøde er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa. 17 Men ere nogle af Grenene afbrudte, og er du, en vild Oliekvist, indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme, 18 da roes dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo du ikke Roden, men Roden dig. 19 Du vil sige: Grenene ere afbrudte, paa det jeg skulde blive indpodet. 20 Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke overmodig, men frygt! 21 Thi sparede Gud ikke de naturlige Grene, skal han maaskee ei heller spare dig. 22 See derfor Guds Godhed og Strenghed; Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal ogsaa du afhugges. 23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem. 24 Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen er indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen Olietræets Grene, indpodes i deres eget Træ? 25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmlighed, (paa det I ikke skulle mene Eder kloge), at forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil hedningernes Fylde er indgaaet; 26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: fra Zion skal Befrieren komme og afvende Ugudelighed fra Jakob; 27 og denne er min Pagt med dem, naar jeg har borttaget deres Synder. 28 Efter Evangelium ere de vel Fjender for Eders Skyld; men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld; 29 thi Naadegaverne og sit kald fortryder Gud ikke. 30 Og ligesom I tilforn vare ulydige mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed ved deres Vantro, 31 saaledes ere og disse nu blevne ulydige ved den barmhjertithed som Eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed. 32 Thi Gud har indesluttet Alle under Ulydighed, at han kunde forbarme sig over Alle. 33 O Rigdoms Dyb, baade paa Guds Viisdom og Kundksab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige! 34 Thi hvo har kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver! 35 eller hvo gav ham først, at det igen skulde betales ham? 36 thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.

Romans 9:27

27 Men Esaias udraaber over Israel: om end Israels Børns Tal var som havets Sand, saa skal kun en Levning Frelses.

Romans 11:5

5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens udvælgelse bleven tilbage.

Topical data is from OpenBible.info, retrieved November 11, 2013, and licensed under a Creative Commons Attribution License.