Bible verses about "opportunities" | Danish

¹⁹ Men naar du har advaret den ugudelige, og han dog ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin ugudelige Vej, da skal han dø i sin Misgerning, men du har din Sjæl frelst.

⁴⁷ Men den Tjener, som veed sin Herres Villie og ikke bereder sig og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug;

²⁵ Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvo er det? ²⁶ Jesus svarede: det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas, Simons Søn, Ischariotes det. ²⁷ Og efterat han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: hvad du gjør, det gjør snart! ²⁸ Men ingen af dem, som saade tilbords, forstod, til hvad Ende han sagde ham det.

³⁸ Men Peter sagde til dem: omvender Eder, og hver af Eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse; og I skulle faae den Hellig Aands Gave.

¹¹ Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere.

³ Kender; at HERREN er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder!

²⁴ Efteldi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt; ²⁵ og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse. ²⁶ Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for; ²⁷ naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder: ²⁸ Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke, svale, de skulle søge mig, men ikke finde mig. ²⁹ Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke HERRENS Frygt, ³⁰ fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse: ³¹ Saa skulle de æde Frugten af deles Veje og blive mætte af deles egne Raad. ³² Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv. ³³ Men hvo mig lyder skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.

⁵ Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.

²⁰ Høsten er forbi, Sommeren er til Ende, og vi ere ikke frelste.

¹² Han sagde da: en høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage imod et Rige og at komme igjen. ¹³ Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: kjøbslaaer, indtil jeg kommer. ¹⁴ Men hans Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: vi ville ikke, at denne skal regjere over os. ¹⁵ Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde modtaget Riget, befalede han, athine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet. ¹⁶ Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund har forhvervet ti Pund. ¹⁷ Og han sagde til ham: vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det Lidet, skal du have Magt over ti Stæder. ¹⁸ Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund. ¹⁹ Men til denne sagde han ogsaa: og du skal være over fem Stæder. ²⁰ Og en anden kom og sagde: Herre! see, her er dit Pund, hvilket jeg har havt forvaret i et Klæde. ²¹ Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager det, som du ikke lagde, og høster det, som du ikke saaede. ²² Men han sagde til ham: efter din egen mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede; ²³ hvi gav du da ikke mine Penge til Vexelbordet, at jeg ved min Hjemkomst kunde krævet dem med Rente? ²⁴ Og han sagde til dem, som stode hos: tager Pundet fra ham, og giver det til den, som har de ti Pund. ²⁵ (Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.) ²⁶ Thi jeg siger Eder, at hver den, som har, ham skal gives; men fra den, som ikke har, fra ham skal tages ogsaa det, han har. ²⁷ Og nu fører hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.

¹ I Elskelige! troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Propheter ere udgangne i Verden.

¹⁶ Men han sagde til ham: der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og bød Mange. ¹⁷ Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time at sige til de Budne: kommer; thi nu ere alle Ting beredte. ¹⁸ Og de begyndte alle eendrægteligen at undskylde sig. Den Første sagde til ham: jeg har kjøbt en Ager og har fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt. ¹⁹ Og en Anden sagde: jeg har kjøbt fem Par Øxen, og gaaer hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt. ²⁰ Og en Anden sagde: jeg tog mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme. ²¹ Og den Tjener kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: gak hurtig ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde. ²² Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum. ²³ Og Herren sagde til Tjeneren: gak ud paa Veiene og ved Gjerderne og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt. ²⁴ Thi jeg siger Eder, at ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.

⁹ Herren forhaler ikke Forjættelsen, (som Nogle agte det for en Forhaling), men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.

¹⁶ og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.

¹ Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde. ² Men de frem af dem vare kloge, og de fem daarlige. ³ De daarlige toge deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. ⁴ Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper. ⁵ Og der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind. ⁶ Men ved Midnat skete Anskrig: see, Brudgommen kommer; gaaer ham i møde! ⁷ Da blev Jomfruerne alle opvakte, og gjorde deres Lamper tilrette. ⁸ Men de daarlige sagde til de kloge: giver os af Eders Olie; thi vore Lamper udslukkes. ⁹ Men de kloge svarede og sagde: det matte ikke blive nok til os og Eder; men gaar heller hen til Sælgerne, og kjøber for Eder selv. ¹⁰ Men der de vare bortgangne at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt. ¹¹ Siden kom de andre Jomfruer, og sagde: Herre, Herre, lad op for os! ¹² Men han svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, jeg kjender Eder ikke. ¹³ Vaager derfor, thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer. ¹⁴ Thi ligsom en Mand, der drog udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods, ¹⁵ og gav en frem Talenter, en anden to, og en anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands. ¹⁶ Da gik den, som havde annammet fem Talenter, hen og kjøbslog med dem, og vandt andre fem talenter. ¹⁷ Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to. ¹⁸ men den, som havde annammet det ene, gik bort og grov i Jorden og skjulte sin Herrens Penge. ¹⁹ Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre, og holdt Regnskab med dem. ²⁰ Da gik den frem som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter: see jeg har vundet fem andre Talenter med dem. ²¹ Men hans Herre sagde til ham; vel, du gode og troe Tjener! du har væet tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind itl din Herres Glæde. ²² Da gik og den frem, som havde annammet to talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg har vundet to andre Talenter med dem. ²³ Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener; du har været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde. ²⁴ Men den traadte frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre! jeg kjendte dig, at du er en haard mand, som høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte; ²⁵ frygtede hverfor gik jeg hen, og skjulte dit Talent i Jorden; se, der har du, hvad dit er. ²⁶ Men hans Herre svarede og sagde til ham: du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, der jeg ikke saaede, og samler, der jeg ikke spredte, ²⁷ derfor burde det dig, at have overantvordet Vexleterne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente. ²⁸ Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som har ti Talenter. ²⁹ Thi hver, som har, han skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo som ikke har, ham skal endog fratages det, han har. ³⁰ Og kaster den udygtige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. ³¹ Men naar Menneskenes Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin herligheds Trone. ³² Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, oghan skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene. ³³ Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre. ³⁴ Da skal Kongen sige til dem ved hans høire Side: kommer hid, min Faders Velsignede! arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt. ³⁵ Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder; ³⁶ jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel,, og I kom til mig. ³⁷ Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gave dig Mad? eller tørstig, og gave dig at drikke? ³⁸ Naar have vi seet dig fremmed, og taget dig til os? eller nøgen, og have klædt dig? ³⁹ Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig? ⁴⁰ Og Kongen skal svare: sandelig siger jeg Eder: hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort mod mig. ⁴¹ Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. ⁴² Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; ⁴³ jeg var fremmed, og I toge mig ikke til Eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg, og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. ⁴⁴ Da skulle de ogsaa svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel, og have ikke tjent dig? ⁴⁵ Da skal han svare dem og sige; sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke have gjort mod een af disse Mindste, have I heller ikke gjort mod mig. ⁴⁶ Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.