Bible verses about "limits" | Danish

Revelation 14:12

12 Der er de helliges taalmodighed; her ere de, som bevare Guds Befalinger og Jesu Tro.

Job 3:16

16 eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.

John 12:1-8

1 Men sex Dage før Paaske kom Jesus til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde. 2 Da gjorde de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var een af dem, som sadde tilbords med ham. 3 Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardus-Salve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt. 4 Da sagde een af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Ischariotes, som siden forraadte ham: 5 hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet til Fattige? 6 Men dette sagde han ikke, fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. 7 Da sagde Jesus: lad hende i Fred; til min Begravelsesdag har hun bevaret den. 8 Thi Fattige have I altid hos Eder; men mig have I ikke altid

Psalms 127:3-5

3 Se, Børn ere en Arv fra HERREN, Livsens Frugt er en Løn. 4 Som Pile i den vældiges Haand, saa Ungdoms Sønner. 5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Psalms 150:1-6

1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lov er ham i hans Vældes udstrakte Befæstning! 2 Lover ham for hans vældige. Gerninger, lover ham efter hans store Magt! 3 Lover ham med Basuns Klang, lover ham med Psalter og Harpe! 4 Lover ham med Tromme og Dans, lover ham med Strenge og Fløjte! 5 Lover ham med lydende Cymbler, lover ham med klingende Cymbler! 6 Alt det, som har Aande, love HERREN! Halleluja!

Zechariah 14:1-21

1 Se, en Dag kommer for HERREN og dit Bytte skal deles i din Midte. 2 Og jeg vil sanke alle Hedningefolkene imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages og Husene plyndres og Kvinderne skændes; og Halvdelen af Staden skal gaa ud i Landflytighed, men det overblevne af Folket skal ikke udryddes af Staden. 3 Og HERREN skal drage ud og stride imod disse Hedningefolk som den Dag, da han stred paa Krigens Dag. 4 Og hans Føndder skulle paa den Dag staa paa Oliebjerget, som er lige over for Jerusalem imod Østen, og Oliebjerget skal revne fra dets Midte af i Øst og Vest, saa der bliver en saare stor Dal, og Halvdelen af Bjerget skal vige imod Nord, og dets anden Halvdel irnod Syd. 5 Og I skulle fly til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen skal naa til Azal, og I skulle fly, ligesom I flyede for Jordskælvet i Judas Konge Ussias's Dage; og HERREN min Gud skal komme, alle hellige med dig! 6 Og det skal ske paa den Dag, at der intet Lys skal være, de prægtige Himmellys skulle fordunkles. 7 Og der skal være een Dag, den skal være kendt af HERREN, der skal ikke være Dag og ikke Nat, og det skal ske imod Aftens Tid, at der skal blive Lys. 8 Og det skal ske paa den Dag, at levende Vande skulle udgaa af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet imod Østen og Halvdelen af dem til Havet imod Vesten; det skal være baade om Sommeren og om Vinteren. 9 Og HERREN skal være Konge over det hele Land; paa den Dag skal HERREN være een, og hans Navn eet. 10 Det hele Land skal forandre sig og vorde som Sletten, fra Geba indtil Rimmon, Syd for Jerusalem; men denne skal hæve sig højt og trone paa sit Sted, fra Benjamins Port indtil den første Ports Sted, indtil Hjørneporten, og fra Hananeels Taarn indtil Kongens Vinperser. 11 Og de skulle bo i den, og Band skal ikke være ydermere, og Jerusalem skal bo tryggelig. 12 Og det skal være den Plage, med hvilken HERREN skal slaa alle Folkene, som have stridt imod Jerusalem: Han skal lade deres Kød tæres hen, medens de endnu staa paa deres Fødder, og deres Øjne skulle tæres hen i deres Hulninger, og deres Tunge skal tæres hen i deres Mund. 13 Og det skal ske paa den Dag, at der skal komme en stor Forvirring fra HERREN iblandt dem, saa at de skulle gribe den ene den andens Haand, og at den enes Haand skal løfte sig imod den andens Haand. 14 Og Juda skal ogsaa kæmpe i Jerusalem; og Godset efter alle Hedningefolkene trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed. 15 Og saadan skal Plagen være over Hestene, Mulerne, Kamelerne og Asenerne og over alle Dyrene, som findes i disse Lejre, saadan som denne Plage. 16 Og det skal ske, at alle de overblevne af alle de Hedningefolk, som kom imod Jerusalem, skulle drage op, Aar efter Aar, for at tilbede Kongen, den HERRE Zebaoth. og for at højtideligholde Løvsalernes Fest. 17 Og det skal ske, naar nogen af Slægterne paa Jorden ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, den HERRE Zebaoth, saa skal Regnen ikke blive dem til Del. 18 Og dersom Ægypternes Slægt ikke drager op og ikke kommer, da skal den ej heller blive dem til Del; der skal komme den Plage, med hvilken HERREN slaar de Hedningefolk, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest. 19 Dette skal være Ægyptens Syndestraf og alle de Hedninbefolks Syndestraf, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest. 20 Paa den Dag skal der staa paa Hestenes Bjælder: "Helliget HERREN"; og Gryderne i HERRENS Hus skulle være som Offerskaalerne foran Alteret. 21 Og hver Gryde i Jerusalem og i Juda skal være hellig for den HERRE Zebaoth, og alle de, som ofre, skulle komme og tage af dem og koge i dem; og der skal ingen Kananit ydermere være i den HERRE Zebaoths Hus paa den Dag.

John 9:1-41

1 Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blind født. 2 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Mester! hvo har syndet? denne eller hans Forældre, at han er blind født? 3 Jesus svarede: hverken denne syndede, ei heller hans Forældre; men paa det at Guds Gjerninger skulle blive aabenbarede paa ham. 4 Mig bør at gjøre hans Gjerninger, som mig har udsendt, saalænge det er Dag; Natten kommer, da Ingen kan arbeide. 5 Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys. 6 Der han det havde sagt, spyttede han paa Jorden og gjorde dynd af Spyttet og smurte Dyndet paa den Blindes Øine. 7 Og han sagde til ham: gak bort, to dig i Dammen Siloam, (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage. 8 Da sagde Naboerne og de, som før havde seet, at han var blind: er det ikke den, som sad og tiggede? 9 Andre sagde: det er denne; men Andre: han er ham lig. Han selv sagde: det er mig. 10 Da sagde de til ham: hvorledes bleve dine Øine aabnede? 11 Han svarede og sagde: et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte paa mineØine og sagde til mig: gak bort til Dammen Siloam og to dig. Men da jeg gik hen og toede mig, blev jeg seende. 12 Da sagde de til ham: hvor er han? Han sagde: jeg veed ikke. 13 Da førte de ham, som før var blind, til Pharisæerne. 14 (Men det var en Sabbat, da Jesus gjorde Dynd og aabnede hans Øine). 15 Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: Dynd lagde ham paa mine Øine, og jeg toede mig og seer. 16 Derfor sagde nogle af Pharisæerne: dette Menneske er ikke af Gud, efterdi han holder ikke Sabbaten. Andre sagde: hvorledes kan et syndigt Menneske gjøre saadanne Tegn? Og der var Splid imellem dem. 17 Da sagde atter til den Blinde: hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine Øine? Men han sagde: han er en Prophet. 18 Men Jøderne troede ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de kaldte hans Forældre, som havde faaet sit Syn. 19 Og de spurgte dem og sagde: er denne Eders Søn, om hvem I sige, at han var blind født? hvorledes er han da nu seende? 20 Hans Forældre svarede dem og sagde: vi vide, at dette er vor Søn, og at han var blind født. 21 Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvo der har aabnet hans Øine, vide vi ikke heller; han er selv gammel nok, spørger ham, han maa selv svare for sig. 22 Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overeens om, at dersom Nogen bekjendte ham at være Christus, skulle denne blive udelukt af Synagogen. 23 Derfor sagde hans Forældre: han er gammel nok, spørger ham selv. 24 Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham; giv Gud Æren; vi vide, at hiint Menneske er en Synder. 25 Da svarede han og sagde: om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, nu seer. 26 Men de sagde til ham igjen: hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine? 27 Han svarede dem: jeg har allerede sagt Eder det, og I hørte ikke derefter. Hvorfor ville I høre det igjen? ville I og vorde hans Disciple? 28 Da skjældte de paa ham og sagde: du er hans Discipel, men vi ere Moses' Disciple. 29 Vi vide, at Gud har talet til Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er. 30 Mennesket svarede og sagde til dem: det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har aabnet mine Øine. 31 Vi vide dog, at Gud hører ikke Syndere; men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han. 32 Aldrig er det hørt, at Nogen har aabnet Øinene paa en Blindfødt. 33 Var denne ikke fra Gud, da kunde han slet intet gjøre. 34 De svarede og sagde til ham: du er ganske født i Synd, og du vil lære os? Og de stødte ham ud. 35 Jesus hørte, at de havde udstødt ham, og da han traf ham, sagde ham til ham: troer du paa Guds Søn? 36 Han svarede og sagde: hvo er han, Herre! at jeg kan troe paa ham? 37 Men Jesus sagde til ham: baade har du seet ham, og den, som taler med dig, ham er det. 38 Men han sagde: jeg troer, Herre! og han kastede sig ned for ham. 39 Og Jesus sagde: jeg er kommen til Dom i denne Verden, at de, som ikke see, skulle vorde seende, og de, som see, skulle vorde blinde. 40 Dette hørte de af Pharisæerne, som vare hos ham, og de sagde til ham: monne og vi ereblinde? 41 Jesus sagde til dem: vare i blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: vi see; derfor bliver Eders Synd.

Topical data is from OpenBible.info, retrieved November 11, 2013, and licensed under a Creative Commons Attribution License.