Bible verses about "honor" | Danish

¹² Ær din Fadel og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som HERREN din Gud giver dig.

¹ Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde; ² men som har Lyst til HERRENS Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat. ³ Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til. ⁴ Saaledes ere de ugudelige ikke, men ligesom Avner, hvilke Vejret bortdriver. ⁵ Derfor skulle de ugudelige ikke bestaa i Dommen, ej heller Syndere i de retfærdiges Menighed. ⁶ Thi HERREN kender de retfærdiges Vej; men de ugudeliges Vej skal forgaa.

⁹ Ær HERREN af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:

¹ I Børn! lyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret. ² Ær din Fader og Moder, (hvilket er det første Bud med Forjættelse), ³ at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden. ⁴ Og I Fædre! opirerer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

²¹ Dersom da Nogen holder sig reen fra disse, skal vorde et kar til Ære, helliget og Huusbonden nyttigt tilberedt til al god Gjerning.

¹⁷ Ærer Alle; elsker Broderskabet; frygter Gud; ærer Kongen! ¹⁸ I Tjenere! værer Eders Herrer underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de fortrædelige. ¹⁹ Thi dette finder Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud fordrager Gjenvordigheder, naar han lider uretfærdeligen.

¹⁸ Beder for os; thi vi fortrøste os til, at vi have en god Samvittighed som de, der lægge Vind paa at omgaaes vel i alle Ting.

¹⁶ Ær din Fader og din Moder, som HERREN din Gud har budet dig, paa det dine Dage maa forlænges, og at det maa gaa dig vel i Landet, som HERREN din Gud giver dig.

⁹ Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky til det Onde, Hænder fast ved det Gode; ¹⁰ værer hverandre inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed; ¹¹ værer ikke lunkne i Eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren; ¹² værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen, ¹³ Antager Eder de Helliges nødtørstighed; laaner gjerne Huus.

¹⁷ Da Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom. ¹⁸ Thi Skriften siger: du skal ikke binde Munden paa Oxen, som tærsker; og: Arbeideren er sin Løn værd.

¹ Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, har Gud beskikket, ² saa at hvo som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Anordning; men de, som modstaae, skulle faae deres Dom. ³ Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Roes af den. ⁴ Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig; thi den bærer ikke Sværdet forgjeves, den er Guds Tjener, en hævner, til Straf over den, som gjør det Onde. ⁵ Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens. ⁶ Derfor betale I dem ogsaa Skat; thi de ere Gods Tjenere, som just skulle tage vare paa dette. ⁷ Betaler derfor alle, hvad I ere dem skyldige: den, som i ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

⁴ Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Hoerkarle skal Gud dømme.

³⁰ Derfor siger HERREN, Israels Gud: Vistnok har jeg sagt: Dit Hus og din Faders Hus skulle vandre for mit Ansigt til evig Tid; men nu siger HERREN: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, som foragte mig, skulle ringeagtes.

¹⁷ Men den evige Konge, den uforkrænkelige, usynlige, den alene vise Gud være Pris og Ære i al Evighed! Amen.