Bible verses about "fairness" | Danish

¹⁸ Og derfor bier HERREN, indtil han kan benaade eder, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over eder; thi HERREN er Dommens. Gud, salige ere alle, som bie efter ham.

¹⁶ Thi saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. ¹⁷ Thi Gud har ikke sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham.

¹⁷ Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.

¹ Du skal ikke antage falsk Rygte; du skal ikke række den ugudelige Haanden til at være et uretfærdigt Vidne. ² Du skal ikke følge Mængden til det onde, og du skal ikke svare i en Trætte, saa at du bøjer Retten efter Mængden. ³ Og du skal ikke besmykke den ringe i hans Trætte. ⁴ Naar du møder din Fjendes Okse eller hans Asen, som farer vild, da skal du føre dem til ham igen. ⁵ Naar du ser din Uvens Asen ligge under sin Byrde, da vogt dig, at du ikke overlader det til ham; du skal løse Byrden af tillige med ham. ⁶ Du skal ikke bøje Retten for den fattige hos dig i hans Trætte. ⁷ Du skal holde dig langt fra falsk Sag, og du skal ikke ihjelslaa den uskyldige og retfærdige; thi jeg lader ikke den skyldige have Ret. ⁸ Og du skal ikke tage Gave; thi Gaven kan forblinde de seende og forvende de retfærdiges Sager. ⁹ Og du skal ikke fortrykke den fremmede; thi I vide selv, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I vare selv fremmede i Ægyptens Land. ¹⁰ Og seks Aar skal du besaa dit Land og sanke dets Grøde; ¹¹ men i det syvende skal du lade det ligge og hvile, at de fattige iblandt dit Folk maa æde deraf, og hvad deraf bliver tilovers, maa vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gøre med din Vingaard og med din Oliegaard. ¹² Seks Dage skal du gøre din Gerning, men paa den syvende Dag skal du hvile, paa det at din Dag skal du hvile, paa det at din Okse og dit Asen maa hvile, og din Tjenestekvindes Søn og den fremmede maa vederkvæges. ¹³ Og al det, som jeg har søgt til eder, skulle I holde; og I skulle ikke ihukomme andre Guders Navn, det skal ikke høres af din Mund. ¹⁴ Du skal holde mig tre Gange Højtid om Aaret. ¹⁵ Du skal holde de usyrede Brøds Højtid; du skal æde usyrede Brød syv Dage, saasom jeg befalede dig, til den bestemte Tid i Abib Maaned, thi i den drog du ud af Ægypten; og for mit Ansigt skal ingen lade sig se tomhændet; ¹⁶ og den Højtid naar du høster dit Arbejdes Førstegrøde af det, som du har saaet paa Marken; og Indsamlingens Højtid naar Aaret gaar ud, naar du har samlet dit Arbejdes Frugt af Marken. ¹⁷ Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkøn ses for den Herres, HERRES Ansigt. ¹⁸ Du skal ikke ofre mit Slagtoffers Blod, hvor der er syret Brød, og det fede fra min Højtid skal ikke blive liggende Natten over til om Morgenen. ¹⁹ Det første, din Jords Førstegrøde, skal du føre til HERREN din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk. ²⁰ Se, jeg sender en Engel for dit Ansigt at bevare dig paa Vejen og føre dig til det Sted, som jeg har beredt. ²¹ Forvar dig for hans Ansiat og lyd hans Røst, fortørn ham ikke; thi han skal ikke forlade eder eders Overtrædelser, thi mit Navn er i ham. ²² Thi dersom du hører hans Røst og gør alt det, som jeg vil sige, da vil jeg og være dine Fjenders Fjende, og jeg vil trænge dem, som trænge dig. ²³ Thi min Engel skal gaa for dit Ansigt, og føre dig til de Amoriter og Hethiter og Feresiter og Kananiter og Heviter og Jebusiter; og jeg vil udslette dem. ²⁴ Du skal ikke tilbede deres Guder og ej tjene dem og ikke gøre, som de gøre; men du skal nedbryde dem og sønderslaa deres Billeder. ²⁵ Men I skulle tjene HERREN, eders Gud, og han skal velsigne Brødet og Vandet for dig; og jeg vil borttage Sygdom fra dig. ²⁶ Der skal ingen være, som føder i Utide eller er ufrugtbar i dit Land; jeg vil lade dig fylde dine Dages Tal. ²⁷ Jeg vil sende Forfærdelse for mig for dit Ansigt og forvirre hvert Folk, som du kommer til; og jeg vil lade alle dine Fjender fly for dig. ²⁸ Og jeg vil sende Gedehamse for dit Ansigt, som skulle udjage Heviterne, Kananiterne og Hethiterne for dig. ²⁹ Jeg vil ikke udjage dem fra dit Ansigt paa eet Aar, at Landet ikke skal blive Øde, og vilde Dyr paa Marken ikke skulle formeres mod dig. ³⁰ Jeg vil uddrive dem for dit Ansigt lidt efter lidt, indtil at du bliver mangfoldig og besidder Landet. ³¹ Og jeg vil sætte dit Landemærke fra det røde Hav indtil Filistrenes Hav og fra Ørken indtil Floden; thi jeg vil give Landets Indbyggere i eders Haand, og du skal uddrive dem fra dit Ansigt. ³² Du skal ikke gøre Pagt med dem eller med deres Guder. ³³ Lad dem ikke bo i dit Land, at de ikke skulle komme dig til at synde imod mig; thi du kunde tjene deres Guder, og det vilde blive dig til en snare.

⁸ Han har kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er, og hvad HERREN kræver af dig: Kun det at gøre Ret og at elske Miskundhed og at vandre ydmygelig med din Gud.

¹ Thi Himmeriges Rige lignes ved en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, at leie Arbeidere til sin Viingaard. ² Men der han blev eens med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard. ³ Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet, ⁴ og han sagde til dem: gaar I og hen i Viingaarden, og jeg vil give Eder, hvad som ret er. Men de gik hen. ⁵ Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa. ⁶ Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige, og sagde til dem: hvi staae I her den ganske Dag ledige? ⁷ De sagde til ham: fordi Ingen leiede os, Han sagde til dem: gaar I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som ret er, skulle I faae. ⁸ Men der det blev aften, siger Viingaardenens Herre til sin Foged. kald Arbeiderne, og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste til de Første. ⁹ Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time og fok hver en Penning. ¹⁰ Men der de Første kom, mente de at de skulle faae mere; og fik hver en Penning. ¹¹ Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde: ¹² disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede. ¹³ Men han svarede og sagde til een af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven eens med mig om en Penning? ¹⁴ Tag Dit, og gak hen. Men jeg vil give denne Sidste ligesom dig. ¹⁵ Eller har jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god? ¹⁶ Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa ere udvalgte.

²⁸ Og een af de Skriftkloge, som havde hørt dem, da de bespurgte sig med hverandre, gik til ham, og eftersom han skjønnede, at han havde svaret dem vel, spurgte han ham ad: hvilket er det fornemste Bud af alle? ²⁹ Men Jesus svarede ham: det første Bud af alle er dette: hør, Israel! Herren, vor Gud, Herren er een; ³⁰ og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af dit ganske Sind og af din ganske Styrke, dette er det første Bud. ³¹ Og det andet, ligt dette, er: du skal elske din Næste ligesom dig selv. Der er intet andet Bud større end disse.

¹¹ Thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud.

¹ Mine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro med Persons Anseelse.

²⁸ Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Kvinde; thi I ere alle Een i Christus Jesus.

⁸ Overhovedet, værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;

¹¹ Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre HERREN til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.

¹⁶ Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa ere udvalgte.

³ Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

¹¹ Jeg vendte tilbage og saa under Solen, at Løbet ikke er i de lettes Magt, og Krigen ikke i de vældiges, og ej heller Brødet i de vises, og ej heller Rigdommen i de forstandiges, og ej heller Gunst i de kløgtiges; thi Tid og Hændelse ramme dem alle.

¹⁰ Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme Eders Gjerning og den Kjærlighedens Møie, som I viste for hans Navn, idet I have tjent og tjene de Hellige.

¹ Mine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro med Persons Anseelse. ² Thi dersom der kommer en Mand ind i Eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men er kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klodebon; ³ og I fæste Øiet paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham; du, sæt dig her hæderligen; og I sige til den Fattige: du, staa der eller sid hernede ved min Fodskammel: ⁴ gjøre I da ikke ubillig Forskjel hos Eder selv og blive Dommere efter onde Tanker? ⁵ Hører, mine elskelige Brødre! har Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, til at vorde rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han har lovet dem, som han elske?

⁹ Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!